- Stilheden gør noget ved os

- Tab for Alt i Livet ikke Lysten til at gaae. Jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom; jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa Tung, at man jo ikke kan gaae fra den.

Ordene er Søren Kierkegaards, og forleden stødte religionspædagogen Jens Kristian Krarup på dem i en artikel og noterede sig dem.

Krarup, som er forhenværende rektor for Folkekirkens Pædagogiske Institut, er en af initiativtagerne til Kristeligt Dagblads læserarrangement, Pilgrim for en dag, og mener, at Kierkegaards citat udtrykker noget centralt om, hvorfor stadig flere tager vandreskoene på.

- Kierkegaard går for at tænke, og det, han kom til at tænke på, var i høj grad kristendommen. Man bliver ikke religiøs af at gå, men man kommer til at tænke nye tanker, siger han.

Initiativtager til Klosterruten
Han har altid været glad for at gå, og for godt ti år siden fik han ideen til Klosterruten. Ruten forbinder 40 steder i Danmark, hvor der blev bygget klostre i middelalderen. Med afsæt i de 40 steder har han beskrevet en 1700 kilometer rute fra Helsingør i Frederikshavn, som er døbt "Den Danske Klosterrute”.

- Om man kalder sig turist eller pilgrim er nok lidt et temperamentsspørgsmål. Men hensigten med at gå fra kirke til kirke er ikke at opleve så meget som muligt på kortest mulig tid, men at skabe plads til eftertanken. Det er en slags meditativ vandring, hvor man tager på en indre rejse. Den indre rejse skal ikke foregå i et tomrum, derfor er den bundet op på en ydre rejse, som fører forbi klostre og kirker, siger han.

Flere vil ud at vandre
Da han fik ideen til Den Danske Klosterrute i 1990'erne, var der ikke mange danskere, som talte om pilgrimsvandringer. Det billede har ændret sig. Jens Kristian Krarup mener, at mange er åbne for at tage på en meditativ vandring. Men hvad kræver det?

- Man kan sagtens gå sammen, men det er vigtigt med perioder med tavshed på turen, for stilheden gør noget ved os. Følger man Klosterruten og går fra kirke til kirke og sætter sig i de enkelte kirkerum, bladrer i salmebogen og lader kunstværkerne tale til en, vil man finde ind i et meditativt rum, siger han.