- Abraham var ikke hvem som helst

Det smerter Abraham, at han bliver nødt til at tage dette skridt. Men også her tænker Gud anderledes. Saras søn Isak er løfternes barn og ikke Ismael, for Isak er blevet til ved guddommelig indgriben. Ismael er frugten af menneskelig klogskab og beregning. Men Gud er barmhjertig: ”Også trælkvindens søn vil jeg gøre til et folk, fordi han er din søn” (21,13). Selvom mennesker fejler, kan Gud alligevel velsigne.

Abraham har kun Guds løfte tilbage
Det er på denne baggrund, at vi skal læse fortællingen om Isaks ofring. Isak er helt igennem løfternes barn og den udvalgte, og Abraham skal vise Gud absolut tillid og lydighed. Han sætter ham på den hårdeste prøve, noget menneske kan sættes på.

Men Abraham er ikke hvem som helst. Hans tro på og tillid til Gud skal ikke blot prøves, den skal bringes til fuldkommenhed. Abraham har måttet ofre Ismael til fordel for Isak, nu skal han ofre Isak, så han intet har tilbage – andet end Guds løfte. Isak blev undfanget ved Guds indgriben, nu skal Isak igen på mirakuløs vis få livet igen. Han bliver i dobbelt forstand løfternes søn.

Teksten handler aldeles ikke om en grusom Gud, men om en trofast Gud, der ganske vist kan sætte os mennesker på prøve, som går langt ud over, hvad der er forståeligt og, synes vi, rimeligt. Der er virkelig grund til længe at meditere over Guds særlige måde at handle på.

Gud forlanger ikke et offer, han ikke selv vil bringe
Troens kunststykke består i ikke at fælde dom over Gud på baggrund af vore forestillinger, således som Job gjorde. Derfor lægger denne tekst op til måske lidt bedre at forstå en anden faders ofring af sin søn, nemlig Gud.

Gud forlanger ikke noget offer af Abraham eller af os, som han ikke selv vil bringe. Jesus siger flere gange, at der står skrevet, at Menneskesønnen skal lide og dø. Hvor står det? Bl.a. i fortællingen om Abrahams ofring af sin søn. Også Isak ”opstod”. Det er på denne måde, at kirkefædrene har læst og tolket denne fortælling.

Skærer man denne tekst væk, bliver den kristne Gud ikke ham, der ”således elskede verden, at han gav sin enbårne søn” (”Isak”). Uforståeligt – men sandt.

Lars Messerschmidt er generalvikar i Den Katolske Kirke i Danmark