Jeg syntes ikke svaret er fyldesgørende nok. Der er forskel på det onde på den måde at alle har det onde i sig, mens nogle yderligere er besatte. Det onde kan en person normalt vælge til og fra, mens den besatte er i et sådan fangenskab at man ikke kan vælge fra!
Jeg mener, at en kristen i begyndelsen (kan vare flere år)af omvendelsen kan være besatte, men de vil ikke på sigt blive ved med at være det! Besættelse er en eftervirkning af syndens vildfarelse og al synd vil i guds tempo blive opløst.

Jeg vil gerne supplere med det, man kunne kalde ondskabens banalitet.
Citaterne er hentet fra Freudselskabet og bygger på Jung og navnlig på Winnicot.
De handler om spædbarnets almagtsfølelse og hvordan man skaber ondskab i godhedens navn ved at fordreje barnets karakterdannelse. Træde tilbage og lade barnet køre sit eget løb, ikke sige stop overfor urimeligheder eller vise vej.

"..det ideelle forløb kompromitteres af en forfejlet pædagogik i hjem og skole. Drivkraften i denne pædagogik var godhed, man ønskede at være god mod sine børn i særdeleshed og mod sin næste i almindelighed, men stadig med en betoning af, at det især gjaldt de små og svage, de gamle og fattige, de udstødte og uretfærdigt behandlede. Alt sammen i orden og forlængst slået fast som fælles værdier gennem 2 tusind års forkyndelse af Jesu ord, især Bjergprædiken. Men baggrund for ønsket om at være god var ikke i orden.Baggrunden havde udspring i samtidshistorien, i naziregimets opkomst og blodige forløb. Erfaringen fra denne hæslige periode førte til, at man forsagede agressionen og overbetonede libidoen - make love, not war - man blev agressionshæmmet. Men som den utæmmelige drift agressionen er, fandt den sit virkefelt ved at låne godhedens maske og sløre sine hensigter ved at udgive dem for nødvendige i kærlighedens navn. Det medførte, at alle gled ud i en stor forfalskning, hvor man udgav dominans og undertrykkelse for godhed for de smås, de gamles, de svages skyld."
Det betones, at barnet ikke må knækkes, men skal lære selv at klare livets udfordringer i det tempo, det formår.

Kender I historien om huset, der renses for en ond ånd, fejes og prydes - og invaderes af en hærskare?

Det forklarer for mig, hvorfor befolkningen er blind og døv overfor den grusomhed, der foregår lige for næsen af os alle - i næstekærlighedens navn.
"Velfærdsstaten" plyndrer os i skat og bruger pengene særdeles destruktivt.De fleste bruges til administration og knægtelse af personlig frihed, for "de stakler ved jo ikke, hvad der er bedst for dem selv."
Børn fratages deres familier og forgår i offentlig opbevaring. "Man skal jo tage vare på børnene. Vi ved bedre".
Gamle og syge får ikke hjælp, der kan bruges til noget. "Vi ved bedre, hvad der er brug for".
Hospitalerne er rene dødsfabrikker på grund af smittefare. "Vi vægter omsorg frem for rengøring". Omsorg findes kun i form af egenomsorg, for "patienter skal bevare værdigheden ved at passe sig selv".
Ansvar for patienter og klienter findes ikke, for "hvem vil være god, hvis det også indebar et ansvar?"

Nu indser "kærlighedskannibalerne" vist, at der er fare for eget udkomme ("det skal da kunne betale sig at være god") på grund af finanskrisen.
Flere og flere offentlige tiltag røver SATS-midlerne, der er særskat på fattigdom og skulle bruges til de fattiges fordel.
Efter "de gode hjælpere" har taget broderparten, kan smulerne bruges til at "forske i", hvorfor børn og unge er så ensomme. Hvorfor de "gode tiltag" ikke virker. Hvorfor folk dør som fluer efter vellykkede operationer. Hvorfor folk er så vanskelige.

Desværre synes vi at være tilbøjelige til at dingle fra den ene grøft til den anden i stedet for at erkende, at ondskab og godhed "vandrer til hobe", og vi burde have et valg.
Men det kræver indsigt.
Nogle af de personer, jeg nys beskrev TROR FAKTISK, AT DE GØR DET GODE og bliver meget fornærmede, hvis nogen drister sig til at antyde andet.
Andre opretholder illusionen, for de tør ikke møde sig selv og konsekvensen af egne handlinger.

Igennem mange år har min mand og jeg arbejdet med mennesker og er mange gange stødt på besættelser, som dette spørgsmål vedrører.
Vi har skrevet en bog om vore erfaringer, "Vejen til Frihed", som kan bestilles på Lychnos Publishing tlf. 86 65 29 89. Kan varmt anbefales.