Befrielse at se fodboldspilleres tak til Gud

Det var en hel befrielse af se, at et sublimt hold i svøb smed sponsorer og reklamekroner på porten og takkede for dagen og arbejdet og Guds velsignelse i dem, skriver domprovst Poul Henning Bartholin. -

- Foto: sxc.hu

Læs også

flexblock

Tema

Synspunkt

flexblock

Emneord for denne artikel

fodbold | spiritualitet | arbejdsplads

flexblock

Seneste billedserier

Billedserie: Prinsessedåb i Møgeltønder

Billedserie: Pavens schweizergarde forøges med 26 mand

flexblock

2 debatindlæg Hold mig opdateret Del

Poul Henning Bartholin | 15. juli 2009

I disse dage er det politisk korrekt at holde sin tro for sig selv. Men hvorfor, når nu åndelighed og arbejde befrugter hinanden, spørger domprovst Poul Henning Bartholin

Da et af de store politiske partier for nogle år siden skiftede formand, annoncerede den nye formand i sin takketale, at nu skulle de være slut med de splittende undergrupper i partiet: ”Væk med højrefløj og venstrefløj, væk med kaffeklubber og væk med…” her panorerede et TV-kamera ind på ét af partiets folketingsmedlemmer, som hen for sig sagde: ”Må vi nu heller ikke drikke kaffe sammen mere…?”

Jeg er kommet til at tænke på dette (indirekte) replikskifte nogle gange i den senere tid, hvor hysteriet igen hærger. Nu er der nogen, som har fået ondt af, at andre mediterer eller på anden måde tager deres åndelige indre liv med på arbejde.

Må vi ikke snart være her! På andre måder tales der i ledelsesfilosofien om, at netop det åndelige og det faglige skal arbejde sammen.

Også her er det lige ved at være for ekstremt ind i mellem, f.eks. når ledelsesfilosofien, eller måske rettere dens mindre heldige fortolkere, gør arbejdet til en genvej til at blive et bedre menneske.

Det sker i det tilfælde, hvor selvudvikling gøres til en del af arbejdet eller næsten en forudsætning for det. I sådanne tilfælde blander arbejdsgiveren sig i noget, som er privat.

Annonce

Hvorfor må foldboldspillere ikke takke Gud?
Men der er tilfælde hele tiden, hvor debatten kommer til at stå om, hvor vidt vi må det ene eller det andet. Må brasilianske fodboldspillere have logoer på deres høj med religiøst indhold? Det er ”alle”, eksklusive mig, vist enige om, at de ikke må. Hvorfor ikke? Hvorfor må de godt reklamere for mammon, men ikke for Gud?

Må de så heller ikke slå korsets tegn før kampen? Eller i kampen, når der er scoret, vist sublimt spil? Eller når de kom fra endnu en kamp med lemmerne i behold? Det er nemlig i vore dage næsten et under, så hårdt og brutalt, der bliver spillet, på grund af mammons krav om profit og branding.

Det var en hel befrielse af se, at et sublimt hold i svøb smed sponsorer og reklamekroner på porten og takkede for dagen og arbejdet og Guds velsignelse i dem. Som enhver af os vel gør?

Vi holder åndelighed for os selv af angst
Ja, men vi gør det derhjemme, siges det. Det blander vi ikke andre ind i. Nej det er måske netop den store fejltagelse, at vi holder det for os selv, at vi lader os drive rundt i manegen af dem, der – dybest set af angst for islam – benytter enhver given lejlighed til at skille religion/åndelighed fra alt andet end det derhjemme i lønkammeret.

Det siges ofte, at holdninger, der f.eks. i flygtningespørgsmålet hælder mod en anden form for politik, end den for tiden herskende, er ’politisk korrekte’. Svend Auken fik straks dette stukket i næsen efter sin fremragende tale. Men det er jo ”news speak”, der bliver byttet om på begreberne.

Politisk korrekt efterplapren
Det politisk korrekte i dag er en ukritisk efterplapren af Dansk Folkepartis opportunistiske holdninger. Det i denne forstand ’politisk korrekte’ er at skille alt ad, som har med religion, åndelighed og tro at gøre.

Undtagelsen findes naturligvis. For det eneste, der ikke skilles ad, er kristendom og danskhed. Netop dér burde der skelnes, for kombinationen af kristendom og danskhed er eksklusiv, den udelukker nogle. Både kristendom og danskhed står i deres udgangspunkt ellers for inklusivitet, altså medindtagen, inddragelse.

Åndeligt liv skal ikke udelukkes fra arbejdspladsen
Godt at vi har gode gamle Grundtvig, som engang sagde, at ”mennesket er ingen abekat, men et eksperiment af støv og ånd”.

Omsat til vores sammenhæng må det betyde, at støv (krop, arbejde, det verdslige) og ånd (det åndelige liv, samvittighed, etik, tro, refleksion) hele tiden står i en vekselvirkning, eller sagt på en anden måde: De hænger sammen, de må ikke adskilles, men de må heller ikke sammenblandes.

Derfor skal man ikke udelukke det åndelige liv fra arbejdspladsen, hvis blot det ikke bliver til et overgreb på andre, der ikke ønsker at deltage. Men det kunne jo blive til en form for frihed. Frihed til at gå til frokostgudstjenester, morgensang, bøn, meditation etc. Kan det ikke passes ind i en fleksibel arbejdstid?

Det er en menneskelig og åndelig forarmelse, der er ved at ske, når vi hele tiden skal skille det ad, som hører sammen, for de befrugter jo hinanden. Altså ikke sammenblande, men heller ikke adskille.

Det udmærkede, nu tidligere, folketingsmedlem skulle nødig få ret i, at vi en dag heller ikke må drikke kaffe sammen. For tænk, vi kunne jo komme til at tale om åndelige sager!

Poul Henning Bartholin er domprovst ved Århus Domkirke

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Del Hold mig opdateret

0 indlæg det seneste døgn

Læserdebat

Trådet overblik | Fladt overblik

Befrielse at se fodboldspilleres tak til Gud

Anonym, publiceret d.20/10 17:48 (for 3 år siden)

Læs artiklen bag debatten her: Befrielse at se fodboldspilleres tak til Gud

Der skal ikke religion på banen af den grund, at så vil islamisterne straks kræve langt videregående særrettigheder, og de vil få det af de naive elitære.

Så ville det være en befrielse at få alle de stridigheder og den undertrykkelse og tvang og vold, der er forbundet med islamisternes hærgen, ind på fodboldbanen. Erfaringerne fra nogle klubber desangående er skræmmende.

Det er ikke en præsts opgave at fremme islamismen; præsterne burde i højere grad overholde præsteløftet.

Del Link

Sv. Befrielse at se fodboldspilleres tak til Gud

Yousif, publiceret d.11/03 18:40 (for 2 mnd. siden)

Læs artiklen bag debatten her: Befrielse at se fodboldspilleres tak til Gud

Anonym skrev:

Der skal ikke religion på banen af den grund, at så vil islamisterne straks kræve langt...

Så bliver muslimerne bragt på banen igen!
Fri mig for dine ord: "Islamister", der er ikke noget der hedder islamister. Islam er en religion, den kan ikke hæftes på mennesker. Det er muslimer, der bør praktiserer religionen islam.

Jeg mener i høj grad det skal være frit for enhver at blande sport og religion sammen. Jeg mener ovenikøbet det burde være en pligt for alle religiøse, hvad enten man er kristen, jøde eller muslim eller anden trosretning. Så længe respekten for andre trosretninger er tilstede.
Det er den ikke altid hos kristne, som dig!
Islam har i modsætning til Biblen og Thoranen en indbygget respekt for andre trosretninger. Det er det muslimer SKAL følge, at ikke alle gør det er ikke islam, som religion, skyld.
- Tænk engang en religion som respekterer alle andre religioner, som Islam som religion gør!
De seneste mange års intense debat, viser netop at kristendommmen ikke engang har ÉT vers i biblen, der fortæller at man skal respekterer andre religioner. Det har islam.
Vi skal ikke længereb væk end til Sinai hvor Sct. Kathrina klosteret ligger, her har profeten Mohammad, en skriftelig garanti om at det kristne kloster vil blive beskyttet mod angreb. Dette er Islam som religion.

Del Link

0 indlæg det seneste døgn