NYHEDER BIBELEN JESUS GRUNDTEKSTER FOLKEKIRKEN KIRKERETNINGER KIRKEHISTORIE PERSONER LEKSIKON TEMA ARKIV
Nye præster

- Alle døbte er præster

20. jul 2009 01:00 31-årige Carsten Ørum Jørgensen føler sig kaldet til at være præst og drømmer om, at flere frivillige vil føle ejerskab for kirken. I en serie om nye præster fortæller han om sine drømme og syn på folkekirkens fremtid

Carsten Ørum Jørgensen
Carsten Ørum Jørgensen: Carsten Ørum Jørgensen ønsker, at flere kommer i kontakt med kirken, ved at kirken kommer i kontakt med mennesker gennem for eksempel diakonalt arbejde Foto: Med tilladelse af www.noerrelandskirken.dk

Share
Debat (2)
Læs også
Marguerita Hvid Spangsberg
Marguerita Hvid JensenArtikler
Profil
Denne artikels emneord
Udskriv
Tip en ven
Carsten Ørum Jørgensen, 31 år, har kun været i gang som præst i ganske kort tid. Han blev ordineret i Viborg Domkirke den 10.juni 2009 og er nu ansat i Nørrelandskirken i Holstebro.

Hvorfor valgte du at blive præst?
- Jeg er vokset i en præstegård, så jeg har altid haft arbejdet tæt på. Jeg har altid enten gerne vil være journalist eller præst, men valgte at blive præst, fordi det giver mig mange muligheder for at være til stede for mennesker. Som præst har jeg et budskab at kunne give til mennesker, fortæller Carsten Ørum Jørgensen og fortsætter 

- Jeg betragter det som et kald at være præst. Det vil sige, at jeg er både kaldet af mennesker og Gud. Men det gør mig ikke til noget særligt. Jeg er blot en del af menighedens midte. 

Hvad er dine visioner og drømme for dit job som præst?
- Mine visioner er at være med til at forme en menighed, hvor alle kan føle sig velkomne. Der skal være et ”kom som du er – du behøves ikke være som os.” Der skal være plads til forskellighed og menneskelig rummelighed i kirken. Jeg drømmer også om, at bibelen må blive forkyndt til omvendelse, trøst og til gavn, og at vi bliver bedre til leve som mennesker og med hinanden, siger den nyansatte præst.

Hvad vil du gøre for at få flere i kontakt med kirken?
- Hvis mennesker skal i kontakt med kirken, skal kirken være i kontakt med dem. Det hjælper ikke, at vi som kirke sidder og venter på dem. Det er vigtigt, at kirken kommer ud af huset og er levende stene i hverdagen. Som kirke skal vi opmuntre til at alle døbte repræsenterer kirken, mener Carsten Ørum Jørgensen og fortæller fortsat

Annonce
- I Nørrelandskirken er der et stort diakonalt arbejde. Vi støtter for eksempel en kvarterfestival i Holstebro, som holdes i et socialt belastet område. Derudover har vi tilbud til for eksempel enlige og ældre. Men vi kan selvfølgelig altid blive bedre til at være mere synlige. Det er en vigtig opgave for kirken at være synlig, og i Nørrelandskirken har vi formuleret tre fremtidige visioner for synligheden: gudstjenesteliv, mission og diakoni. Det vil vi blandt andet imødekomme ved, at frivillige kommer ud i lokalområdet og gør et stykke arbejde for kirken, Gud og mennesker. 

Hvad er din største udfordring som præst?
- Her i starten er det svært at finde rolle og sin plads. Jeg skal finde ud af, hvordan man agerer i forhold til mange nye ting. Det bliver også en udfordring at holde sig ved ilden, det vil sige at holde tæt sig på mennesker og Gud for på den måde at kunne være autentisk og ærlig. Det er en udfordring, at man ikke skal være bange for at sige, hvad man tror på, men derimod være klar i mæglet, funderer Carsten Ørum Jørgensen.

Hvem er din største inspiration?
- I disse år sker en masse i organisationen Dansk Oase, som jeg synes er interessant og spændende. Dansk Oase har deres inspiration i engelsk kirkeliv, så man kan sige, at det er det engelske kirkeliv, jeg er inspireret af. Jeg bliver inspireret af måden, man tænker præstens opgave til at lede frivillige. Det kan skabe rum og plads til, at præstedømmet bliver endnu mere et menneskedømme. Det ligger i tråd med, at Luther sagde, at alle døbte er præster. Det vil sige, præsten skal forsøge at facilitere muligheder for, at menigheden kan vokse og lede sig selv, siger Carsten Ørum Jørgensen. 

Hvordan ser du på folkekirkens fremtid?
- Den er meget spændende. I disse år dukker mange valgmenigheder op, som også er en del af folkekirken. Men jeg synes, at man stadig skal præge sognekirkerne. Derfor synes jeg det er synd, at mange gode kræfter er flyttet ud i valgmenigheder, mener Carsten Ørum Jørgensen og fortsætter

- Folkekirkens fremtid er lys, hvis frivillige kan få lov til at føle ejerskab for kirken. Det må ikke være præsten og menighedsrådet, som bestemmer alt. Der skal være mulighed for at blande sig i kirkens arbejde. Manglen på dette var måske grunden til, at der var så lidt interesse for menighedsrådsvalget sidste år.

- Derimod er folkekirkens fremtid dunkel, hvis kirken kun består af præsten og menighedsrådet alene, og kirken bliver mere af sten end af mennesker. Sten er selvfølgelige vigtige, men det menneskelige er vigtigste. Det handler ikke så meget kunst og kultur, som det handler om Gud. Det skal folkekirken holde sig for øje, for så kan den holdes stærk. Mange oplever en kirken, hvor de møder fordømmelse, men mennesker skal mødes med barmhjertelighed.

Hvad vil det sige at være kirke i det 21. årh.?
- Det er at være i mission og diakoni. Kirken skal skabe gudstjenester, der taler til folk i dag og til folks hjerter. Det skal være det samme indhold, som man kan sagtens tilpasse formerne mere end vi gør i dag for at gøre det mere tilgængeligt, pointerer Carsten Ørum Jørgensen.

Hvilken bibelpassage har kirken mest brug for at høre om?
- Den centrale passage om påskens budskab. Her hører vi om evangeliet om Jesu død og opstandelse. Det er det, som alt i kirken peger hen imod, for påskeberetningen ligger som en undertone til resten af bibelen og kirkens arbejde, slutter Carsten Ørum Jørgensen.

Kommentér denne artikel Share

 
 




 



 

Seneste nyt om religion
 
Seneste nyt om kirke og tro

 

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk

Temaer fra Kristeligt Dagblad


 
 

Stil et spørgsmål til kristendom.dks brevkasse

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

 
 
 
 
 

 
 
 
Liv&Sjæl
VI LEVER, SÅ LÆNGE VI HUSKER
DET FØRSTE PORTRÆT AF LIV
STRESS OG ANGST KAN MODVIRKES
Døde bliver til diamanter, sendes ud i rummet og mailer posthumt
BASTANTE BALKAN-RETTER
OG SÅ ER DER MIG, SAGDE HUNDEN!
Hvornår er man egnet til at blive forælder?