Kritisk bog om alternativ behandling er udkommet

Dialogcentret har udgivet en meget vigtig og relevant bog om religiøse aspekter ved alternativ behandling ud fra et kritisk, kristeligt synspunkt, skriver anmelder Lisbeth Riisager Henriksen

Det traditionelle vestlige, naturvidenskabelige sundhedsvæsen har efterladt et religiøst og menneskeligt vakuum i kølvandet på, at man med moderniteten skilte sig af med den religiøse og kristne dimension af det.

Det har åbnet op for en hel underskov af alternative forklarings- og behandlingsmodeller for sygdom, som i stort omfang er religiøse. Religion gør noget ved folk, så det er ikke ligegyldigt at vide, hvad modellerne går ud på og forholde sig til konsekvenserne af dem.

Og samtidig er den store religiøse søgen på sundhedsmarkedet en oplagt mulighed for, at kirken selv markerer sig lidt mere.

Dette er udgangspunktet for en flot og vældig vigtig, kombineret fag- og debatbog, "Når helse bliver frelse" (2008), om religiøse aspekter ved alternativ behandling ud fra et kritisk teologisk synspunkt.

Det er den nuværende generalsekretær for Dialogcentret, cand.mag. i religionsvidenskab og oldtidskundskab Torben Kirkegaard, som har skrevet den.

Det kan undre, at den ikke allerede er blevet anmeldt andre steder end i Dialogcentrets eget blad. For den er simpelthen en bog, man ikke kan komme udenom, når det kommer til information og kritisk kristelig gennemgang af hele det brogede, alternative behandlingsmarked og diskussionen af, hvilke dagsordner der egentlig findes her. Derfor denne anmeldelse et godt stykke tid efter publiceringen.

Alternativ behandling påvirker
Forfatteren peger på, at omkring en femtedel af den danske befolkning alene i 2008 benyttede sig af alternativ behandling i sin bredeste form.

Alternativ behandling indeholder dermed alene ved sit omfang "et stort potentiale til at påvirke vores syn på sygdom, sundhed, mennesket og tilværelsen (...) uden vi er opmærksomme på det" (s. 9), underforstået: påvirke i retning af ikke-kristelige og menneskeligt usunde forklaringsmodeller.

Dermed er bogen indlysende relevant med sit formål om ud fra en kritisk teologisk synsvinkel "at give et overblik over de religiøse idéer, som ofte forekommer i den alternative behandling" (s. 9), ligesom det er "håb[et], at den kristne kirke må få øjnene op for, at den alternative behandling er så omfattende og vel besøgt, at kirken i højere grad må tage den opgave op, der ligger i helbredelsens tjeneste" (s. 181).

Oplysning og teologisk stillingtagen går altså hånd i hånd. Hvad Kirkegaard helt præcist forstår ved alternativ behandling, definerer han desværre aldrig eksplicit, men nøjes med at præsentere en række forskellige, mere eller mindre sidestillede vinkler på emnet. Det er ærgerligt.

Alligevel går man ikke helt galt i byen ved at samle følgende specifikationer fra hans indkredsning til en slags definition: Alternativ behandling er behandlingsformer, som inden for en specifik historisk, social og kulturel sammenhæng står i modsætning til de konventionelle, medicinske behandlingsformer.

I dagens Danmark står den i modsætning til det offentlige sundhedssystem og er endvidere ikke underlagt Sundhedsstyrelsens kontroller.

Imponerende, men svær bog
Det her er en bog af højeste relevans for en bred gruppe af sundhedsprofessionelle, brugere af alternativ behandling, religionsvidenskabsfolk samt, ikke mindst, teologer og kirkens andre folk. Bogen vil meget og afspejler et imponerende, grundigt stykke arbejde med at sætte sig ind i mange sider af et komplekst felt.

Den er også meget velformuleret. Den er en lækkerbisken for den øvede, tålmodige og – jeg er altså nødt til at sige det – akademisk skolede læser, som ønsker fordybelse i feltet med velunderbyggede informationer og en masse religiøst-teologisk stof til eftertanke.

Den uvante læser vil derimod finde den for svær at rumme i dens nuværende strukturering og detaljeringsgrad. Bogens overordnede struktur virker ikke særligt overskuelig og overbevisende.

De fem hoveddele har, måske af den grund, heller ikke fået samlende overskrifter. Især del 1 bliver helt uoverskuelig med en samling af en lang række elementer såsom indledning, historie og baggrund samt religiøse træk og elementer i alternativ behandling, der med stor fordel kunne have været delt op i separate hoveddele.

Del 2 giver en detaljeret gennemgang af en lang række alternative behandlingsformer. Her zoomer Kirkegaard ikke blot ind på ikke-kristelige former som fx akupunktur, zoneterapi og NLP, men forholder sig også til visse bøns- og helbredelsespraksisser inden for den karismatiske, kristne tradition: Hans Berntsen, Charles Ndifon og Christian Hedegaard.

Del 5 udbygger gennemgangen af de mange behandlingsformer med en kritisk teologisk vurdering, og del 2 og 5 havde derfor været mere naturligt placerede i direkte sammenhæng med hinanden.

Del 3 spørger til, hvorfor alternativ behandling nogle gange opleves at virke, fx kommer den omkring forklaringsmodeller som placeboeffekt, selvhelbredende kræfter, gode perioder og forudgående offentlig behandling, åndelige kræfter samt psykologiske processer i samspillet med behandleren.

Endelig placerer del 4, som med fordel kunne have været bogens sidste og afsluttende del, kristendommen i centrum for et forsøg på at sætte en sund sygdomsopfattelse med plads til både krop, sind, ånd, naturvidenskab og Gud i stedet for de hver for sig mangelfulde modeller i såvel den alternative som den konventionelle behandlingssektor. Den fokuserer endvidere på kirkens såkaldte helbredelsestjeneste.

Et eksempel på kritik: Ndifon og Hedegaard
Deres anmelder har fx fundet gennemgangen og kritikken (i del 2 og 5) af de tre karismatisk kristne behandlere interessant. Torben Kirkegaard giver her en meget sober teologisk kritik af primært Ndifon og Hedegaard, som han placerer under Trosbevægelsen, dvs. herlighedsteologien, hvor man mener, at alle med tro nok bliver helbredt, idet troen menes at vise synlige tegn på sin rigtighed ved at resultere i sundhed og helbredelse.

De gør således næsten mennesket almægtigt og lægger byrder på syge folk, som forventes at præstere en række fysiske resultater inden for felter, som de i virkeligheden ikke har megen indflydelse på selv.

Hans teologiske kritik af Ndifon og Hedegaard går endvidere på, at de dæmoniserer alt, at de skelner meget sort-hvidt mellem frelste og ikke-frelste og at de som sekterisk-autoritære lederskikkelser udøver religiøs og psykologisk manipulation over folk.

I forlængelse af den mediebevågenhed, der i foråret har været omkring Evangelists kritisable "behandlingspraksis" i forhold til psykisk syge, er det derudover vældigt interessant, at Kirkegaard går nærmere ind på at kortlægge de øvrige kritisable forhold: "Det er åbenlyst, at en psykisk syg person, der er stærkt afhængig af sin medicin, har stor risiko for at få psykoser eller angstanfald, ligesom en diabetiker uden insulin kan gå i diabetisk koma.

Når Jesus bliver den eneste medicin, så medikamenter som f.eks. insulin og psykofarmica, der også må betragtes som Guds gaver, udelukkes, spiller man hasard med andre menneskers liv og helbred" (s. 177). Det er "stærkt kritisabelt (...) [og] imod kristendommens væsen – også selv om det bliver gjort i Jesu navn" (s. 138).

Kirken skal mere på banen
Forfatteren opfordrer til, at kirken fremviser en sund kristen tro, der ikke ender op i kvaksalveri og usund herlighedsteologisk aktivitet, men samtidig heller ikke ser bort fra, at den har en pligt til i bredeste forstand at udvise omsorg for de syge – dét, som han med et teologisk begreb kalder helbredelsens tjeneste.

Kristendommens Gud kan også i dag gribe ind i sygdom – og gør det på mange måder, påpeger Kirkegaard: både via sundhedssektor og kirke, via traditionel naturvidenskabelig medicin og kristen helbredelsestjeneste gennem bøn, via læger og præster.

Det er dog op til Gud selv at bestemme, hvornår han vælger at helbrede og hvornår han ikke gør, og nogle kan først blive helt fri for sygdom, når Gudsriget fuldbyrdes ind i evigheden.

Lisbeth Riisager Henriksen er cand.mag. og arbejder som sekretær og kommunikationsmedarbejder for Youth For Christ Danmark.

Torben Kirkegaard: Når helse bliver frelse – om religiøse aspekter ved alternativ behandling. Århus: Dialogcentrets forlag 2008. 210 sider. 129 kr. Kan bestilles via www.dci.dk.