Send artiklen Med magt skal tro fordrives? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med magt skal tro fordrives?

Det er tilsyneladende ikke længere tilstrækkeligt med en fritagelses-mulighed for de elever, der ikke måtte ønske at deltage i fadervor, skriver rektor Børge Haahr Andersen. -

- Foto: Sxc.hu

Emneord for denne artikel

religion | bederum | blasfemiparagraf | offentligt rum
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Det er grotesk, at det er i demokratiets og tolerancens navn, at politikere vil forbyde religiøse markeringer i det offentlige rum, skriver rektor Børge Haahr Andersen

Der er tankevækkende, at en række politiske partier nu diskuterer en ophævelse af blasfemiparagraffen, samtidig med at de samme partier tilsyneladende vil konkurrere med Dansk Folkeparti med lovforslag, der vil forbyde forskellige religiøse symboler og religiøs praksis i det offentlige rum.

Det skal således ifølge Socialdemokratiet ikke længere være en lokal afgørelse, om man på en folkeskole vil kombinere en morgensang med et fadervor.

Det er tilsyneladende ikke længere tilstrækkeligt med en fritagelses-mulighed for de elever, der ikke måtte ønske at deltage, eller andre mindelige ordninger fra dengang, det offentlige rum var rummeligt. Nej, fadervor skal med folketingets vold og magt forbydes.

Det konservative folkeparti flirter med tanken om at forbyde bederum. På deres hjemmeside er det formuleret sådan: ”Der skal ikke være bederum på skoler og gymnasier. Bederum er med til at presse elever, der ikke ønsker at være en del af et religiøst miljø i skolen”.

Annonce
Charlotte Dyremose har ganske vist i KD (21.08.09) givet den fortolkning af forslaget, at det ikke var ment som et generelt forbud:

”Der er altså ikke tale om et forbud, men alene en henstilling til skolerne om, at de skal være varsomme overfor en bestemt slags bederum med et bestemt formål.”

Men der lurer en udvikling, hvor elever ikke længere må bruge et klasselokale til kristen praksis på skoler og gymnasier.

Fodboldspillere måtte heller ikke bede
Politikere er ikke alene om at ride med på denne bølge. Det brasilianske landshold fandt på noget så udansk som at kvittere for en fodboldsejr ved at lade deres glæde få et religiøst udtryk med bøn og kristne slogans i fuld offentlighed på stadion, mens verdenspressen filmede.

Og straks vågnede prominente talsmænd for den danske sportsverden og foreslog i fuldt alvor, at dette burde forbydes.

Parallelt med denne udvikling tegner der sig nu et flertal for at ophæve den gamle blasfemiparagraf om ikke at krænke religiøse menneskers tro unødig. ”For et land, der i den muslimske verden er blevet mest kendt for Jyllands-Postens Muhammed-tegninger, er det måske ikke det mest begavede, man kan gøre”, skriver Erik Bjerager i KD (21.08.09).

Et eller andet er rivende galt
Det groteske er altså, at politikere nu arbejder for en fjerne enhver form for lovmæssig begrænsning af at håne og latterliggøre andre menneskers tro og religiøse praksis, mens det ved detaljeret lovgivning skal forbydes at synliggøre tro og religiøse praksis i samme offentlige rum.

Et eller andet er gået rivende galt. Fortsætter denne udvikling i samme tempo, får vi om føje år den fagre ny verden, hvor en offentlig ansat gerne må gå med en bluse med Jyllandspostens Muhammedtegninger, mens en ærbar muslimsk kollega ikke må bære et tørklæde.

Måske bliver det mode at gå rundt med et af hedengangne Jens Jørgen Thorsens blasfemiske Jesus-billeder for at demonstrere sit frisind, men forbudt at bære et kristent kors som smykke. Og man må godt gå rundt med en plakat, hvor der står: ”Bjarne Riis er Gud”, men ikke bære et skilt, hvor der står: ”Gud er Gud”.

Den danske befolkning må gerne bande, men ikke bede, i det offentlige rum.

Det mest groteske er, at de partier, der arbejder med disse lovforslag, gør det i demokratiets og tolerancens navn. Man fristes til at citere Dronningen og bede bønnen: ”Gud bevare Danmark”.

Indtil videre har folketinget jo båret over med, at Dronningen og vi andre tillader os en sådan religiøs markering i det offentlige rum.

Børge Haahr Andersen er rektor ved Dansk Bibel-Institut og hjælpepræst ved Emdrup Sogn.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​