Med magt skal tro fordrives?

Fodboldspillere måtte heller ikke bede
Politikere er ikke alene om at ride med på denne bølge. Det brasilianske landshold fandt på noget så udansk som at kvittere for en fodboldsejr ved at lade deres glæde få et religiøst udtryk med bøn og kristne slogans i fuld offentlighed på stadion, mens verdenspressen filmede.

Og straks vågnede prominente talsmænd for den danske sportsverden og foreslog i fuldt alvor, at dette burde forbydes.

Parallelt med denne udvikling tegner der sig nu et flertal for at ophæve den gamle blasfemiparagraf om ikke at krænke religiøse menneskers tro unødig. ”For et land, der i den muslimske verden er blevet mest kendt for Jyllands-Postens Muhammed-tegninger, er det måske ikke det mest begavede, man kan gøre”, skriver Erik Bjerager i KD (21.08.09).

Et eller andet er rivende galt
Det groteske er altså, at politikere nu arbejder for en fjerne enhver form for lovmæssig begrænsning af at håne og latterliggøre andre menneskers tro og religiøse praksis, mens det ved detaljeret lovgivning skal forbydes at synliggøre tro og religiøse praksis i samme offentlige rum.

Et eller andet er gået rivende galt. Fortsætter denne udvikling i samme tempo, får vi om føje år den fagre ny verden, hvor en offentlig ansat gerne må gå med en bluse med Jyllandspostens Muhammedtegninger, mens en ærbar muslimsk kollega ikke må bære et tørklæde.

Måske bliver det mode at gå rundt med et af hedengangne Jens Jørgen Thorsens blasfemiske Jesus-billeder for at demonstrere sit frisind, men forbudt at bære et kristent kors som smykke. Og man må godt gå rundt med en plakat, hvor der står: ”Bjarne Riis er Gud”, men ikke bære et skilt, hvor der står: ”Gud er Gud”.

Den danske befolkning må gerne bande, men ikke bede, i det offentlige rum.

Det mest groteske er, at de partier, der arbejder med disse lovforslag, gør det i demokratiets og tolerancens navn. Man fristes til at citere Dronningen og bede bønnen: ”Gud bevare Danmark”.

Indtil videre har folketinget jo båret over med, at Dronningen og vi andre tillader os en sådan religiøs markering i det offentlige rum.

Børge Haahr Andersen er rektor ved Dansk Bibel-Institut og hjælpepræst ved Emdrup Sogn.