Grethe Livbjerg |
1. september 2009
Man kan føle sig udbrændt i sit bønsliv. Begynd med at bede for dem, der irriterer dig, opfordrer Grethe Livbjerg. Så forener du dig med Jesus, der bad for sine fjender
Igen er der liv på den lille vej, hvor jeg bor. Bilerne trænges, børnene leger. Og de helt små går med deres alt for store rygsække til deres skolestart.
August har det fælles med nytår: Noget nyt begynder. Forhåbentlig er du udhvilet, med friske kræfter, fysisk, psykisk, åndeligt. Nu gælder det så om at blive ved med at være i form, om ikke at brænde ud.
At være i dårlig form – åndeligt setMærkeligt nok kan nogle føle sig udbrændt i bønnen. Netop den som skulle give styrke! Måske fordi det hele føles overvældende: Hvordan blive hellig? Hvordan nå til forening med Gud? Helgenerne kunne, men hvad med lille mig? Du får måske ikke altid bedt – og ikke særlig længe.
Alle gode råd om bøn preller ligesom af på dig, og dine beslutninger dør ud efter kort tid. Du bliver hængende foran tv – eller bruger for megen tid på nettet! Du ved godt, at det burde være anderledes, ”men i dag er jeg for træt, jeg må bare slappe af.”
Der er altid et men … Og alligevel ved du, at Gud alene kan tilfredsstille din længsel, at du kun kan blive lykkelig i forening med Ham. Men målet føles så fjernt.
Fat mod – der er en genvej! Sæt dig ned, alene i dit værelse – bare ti minutter, dem kan du dog afse. Sig det til Gud, som det er, at du slet ikke er så trofast og udholdende i bøn, som du i grunden gerne ville være.
Men ophold dig ikke længe ved dette negative. Hos Gud skal vi ikke se på alle vore negative sider, men se os selv som Han ser os: Med stort håb.
Og nu vil du i det mindste på ét punkt gøre, som Jesus har sagt, at vi skal. Tænk nu på de mennesker som du dårligst kan lide – måske ligefrem dine fjender, som har gjort dig ondt.
Begynd at bede for hver enkelt af dem. Du behøver ikke bede om noget særligt, men om at Gud vil velsigne dem – du kan mentalt bære dem ind i Guds kærlighed.
Bed for dem, der irriterer dig
Måske er det ikke det sværeste at bede for dem, der virkelig har gjort én megen fortræd. Man føler sig måske lidt stolt, når man kan det.
Jeg mødte en ung mand, som var flygtning fra et land, hvor hans far var blevet skudt og hans øvrige familie forfulgt. Nej, han følte ikke noget nag, han elskede alle. Fint nok, men han fik det forbistret svært med nogle af dem, han i hverdagen skulle fungere sammen med.
Bed for dem, som altid irriterer dig, for dem der har en helt anden kemi end dig, og om hvem du kan gribe dig i at tænke: Hvis ikke han eller hun var på min arbejdsplads, så …
(Naturligvis: sådan tænker et pænt menneske ikke, men et eller andet sted sidder den tanke måske alligevel, pænt skjult under det ræsonnement, at han/hun ikke er sin plads voksen, men burde flyttes).
Det er viljen, som tæller
Måske føler du dig under denne bøn som en hykler, for du føler ikke det mindste for det, du beder om. Måske sidder endda følelsen der stadig: Hvis bare han eller hun ikke var der!
Men bryd dig ikke om dine følelser. De er ikke det vigtigste i os. Ved at udføre bønnen for dem, du ikke kan lide, gør du som Jesus – ja du forener dig med ham, som på korset bad for sine fjender. Faktisk går du lige til sagen, du trænger lige frem til Guds hjerte: Du beder for dine fjender.
Du forener dig med Abraham, som bad for Sodoma (som han sikkert følte en vis afsky for!), med Moses som stod så længe med armene strakt op i bøn, at han måtte have hjælp til at holde dem oppe.
Med Job, som gik i forbøn for sine venner (som ikke havde været særlig venlige mod ham!) Men ”Da Job gik i forbøn for sine venner, vendte Herren hans skæbne … ” – og vigtigst: du forener dig med Jesus selv.
Nej, du føler dig ikke som en bønshelt som disse store! For du kan stadig ikke lide den og den. Men igen: Følelserne betyder ikke så meget, det er viljen, som tæller.
Lev troen – så får du denKan du ikke holde dine beslutninger om lang tids daglig meditation, så kan du dog afse bare ti minutter – måske bare fem minutter - dagligt til denne forbøn.
Du kan også, hver gang dine følelser melder sig med dette: ”Hvis bare den og den ikke var der … ”, eller når du griber dig selv i at rationalisere dine negative følelser med seriøse grunde til ikke at kunne lide, så erstatte med et: ”Gud, velsign den og den”.
Prøv dette – og se hvad der sker. Du vil … nej, se selv!
Der er mennesker, som lider under at de ikke kan tro: ”Andre har fået troen som gave, men ikke jeg”. Prøv at leve troen – og engang vil du opdage, at du har den.
Dette er et forkortet blog-indlæg. Du kan læse Grethe Livbjergs indlæg i dets fulde længde her.
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano