Send artiklen - Vi forbruger mennesker for sjovs skyld til din ven.
- Vi forbruger mennesker for sjovs skyld
Vi lader os overvælde af mediernes interesse og manglende respekt for også kendte menneskers privatliv, skriver domprovst P.H. Bartholin. -
- Foto: Colourbox
Læs også
Annonce
flexblock
Skrevet af
Når vi snager i kendte menneskers privatliv gennem medierne, er det et udtryk for menneskeforbrugerisme og manglende etik, mener domprovst P.H. Bartholin
Dagbladet Information bringer i øjeblikket en række interessante artikler om samfundsudviklingen i dette årtusindes først årti.
Ved læsningen af disse artikler kom jeg til at tænke på tidligere statsminister Poul Nyrup, der kaldte det forudgående årti for ”moralens årti”. Det foranlediger mig til at spørge, hvordan det så egentlig gik med moralen i ”0’erne” som første årti kaldes?
Etik og moral er ikke det samme
Som udgangspunkt kan vi lige understrege, at ordene etik og moral ofte anvendes i flæng. Jeg skelner mellem dem således, at etik anvendes om det grundlæggende og principielle, altså om menneskesynet, om etikkens grundlag i samfundet og kulturen, traditionen, den politisk-samfundsmæssige historie (religionen).
Moral tager farve af udviklingen
Herimod anvender jeg ordet moral om de regler og normer, vi udleder af disse grundlæggende principper. Moralen er således forstået mere omskiftelig end etikken.
Annonce
Moralen tager i højere grad farve af den udvikling, som i dag sker hurtigere og hurtigere og gør al menneskelig omgang mere og mere flygtig og episodisk.
”Etik” er for fastholdere, ”moral” er for de hurtige, for dem, der i højere grad lever i den verden, som de elektroniske medier sætter rammerne for.
Pornostjerner og fængslede borgmestre
Moralen i ”0’erne” synes derfor at være meget omskiftelig. Det ene øjeblik falder medierne over en tidligere pornostjerne og hendes IT-milliardær og ligger flad af forargelse. I løbet af få uger bliver samme par – nu som skilte – igen celebre, fordi nu kan der fortælles historier om deres fælles ulykke og deres individuelle forsøg på at redde æren.
Ved læsningen af disse artikler kom jeg til at tænke på tidligere statsminister Poul Nyrup, der kaldte det forudgående årti for ”moralens årti”. Det foranlediger mig til at spørge, hvordan det så egentlig gik med moralen i ”0’erne” som første årti kaldes?
Etik og moral er ikke det samme
Som udgangspunkt kan vi lige understrege, at ordene etik og moral ofte anvendes i flæng. Jeg skelner mellem dem således, at etik anvendes om det grundlæggende og principielle, altså om menneskesynet, om etikkens grundlag i samfundet og kulturen, traditionen, den politisk-samfundsmæssige historie (religionen).
Moral tager farve af udviklingen
Herimod anvender jeg ordet moral om de regler og normer, vi udleder af disse grundlæggende principper. Moralen er således forstået mere omskiftelig end etikken.
”Etik” er for fastholdere, ”moral” er for de hurtige, for dem, der i højere grad lever i den verden, som de elektroniske medier sætter rammerne for.
Pornostjerner og fængslede borgmestre
Moralen i ”0’erne” synes derfor at være meget omskiftelig. Det ene øjeblik falder medierne over en tidligere pornostjerne og hendes IT-milliardær og ligger flad af forargelse. I løbet af få uger bliver samme par – nu som skilte – igen celebre, fordi nu kan der fortælles historier om deres fælles ulykke og deres individuelle forsøg på at redde æren.
Et lignende eksempel er en tidligere borgmester, der er blevet dømt for uregelmæssigheder i sin ledelse af en kommunal forvaltning, forargelsen kendte ingen grænser. Efter afsoningen af dommen er han igen celeber med TV-interview og en bog om sit ophold i det fængsel, han afsonede i.
Det moralske problem ligger hos os selv
Disse eksempler viser flere moralske brist. De tos adfærd, hvoraf kun den ene er dømt og har afsonet, falder uden for almindelig retlinet adfærd. Det handler dybest set om, hvordan de har behandlet andre mennesker:
Dels i den kommunale forvaltning, og dermed hvorledes borgernes penge er blevet forvaltet, dels hvordan en række kvinder er blevet behandlet, hvis det i retten kan godtgøres, at den tiltalte har drevet bordel.
Det største moralske problem ligger ikke i de medier, der uden blusel og skånselsløst bringer alle historierne, nej, det ligger hos os, som lader os spise af med at den slags skulle være det mest interessante og afgørende i verden.
Vi snager og snakker med
Spørgsmålet er, om vi har moral til dels at tage afstand fra, at man kan opføre sig sådan, som den ene er dømt for at have gjort, og den anden er tiltalt for, og så at afvise de medier, der skifter synsvinkel og efterfølgende udpensler og derved blåstempler den dømtes og henholdsvis tiltaltes adfærd.
Svaret er desværre alt for let. Vi lader os overvælde af mediernes interesse og manglende respekt for også kendte menneskers privatliv. Vi snager med, snakker med og medvirker dermed til at disse menneskers liv bagefter bliver meget, meget besværligt.
De skal have lov til at afsone i fred, deres familie skal have fred imens. De skal have lov til at gennemleve skammen og ved hjælp af familie, venner og Kriminalforsorgen at finde en rolig tilværelse uden for rampelyset bagefter.
Syndebukrollen brændemærker
Vores moral gør mennesker, der på denne måde fanges ind af mediernes projektørlys, til både syndebuk og helt. Syndebukrollen tildeles nådesløst og den er ganske effektiv, den brændemærker personerne på sjælen for altid.
Helterollen tildeles de lige før de rammer bunden, så får de pusten et kort stykke tid, for derefter at glide ud i mørket, ensomheden og den skam, de aldrig fik chancen for at komme igennem.
Syndebukrollen er lige tildelt en præst, hvis troværdighed medierne ufortrødent undergraver. At der måske ikke var hold i historien, når det kommer til stykket, bekymrer mindre. Historien var jo god, så længe den blev fortalt. Og skidt med manden. ”Han kunne jo bare have ladt være!”, siger de.
Mennesker er blevet en vare, vi forbruger
Konklusionen på alt dette synes at være, at der er blevet for langt mellem etik og moral både hos dem, der støver mediehistorierne op og serverer dem, så det giver oplag og/eller seere, og hos os, der ofrer historierne opmærksomhed.
Det bekymrende er, at der ikke synes at være ret mange, der kan se, at denne form for moral er en form for menneskeforbrugerisme. Mennesket er blevet en vare, en ting for underholdningens og forargelsens skyld.
Det var ikke det, Gud forestillede sig, da han skabte mennesket i sit billede.
Poul Henning Bartholin er domprovst ved Aarhus Domkirke.
Spørg om kristendom - seneste indlæg
- 08. jul Siger Bibelen noget om ferie?
- 01. jul Fås syndsforladelse i den protestantiske kirke?
- 29. jun Hvad er ’Ordet’?
- 25. jun Kan vi bare tolke Bibelen, som vi vil?
- 22. jun Hvad hedder det runde vindue?