- Præsters samvittighed er ikke hævet over loven

Oplysningen i dagspressen om, at 25 % af folkekirkens præster vil sætte deres ”kristelige samvittighed” højere end pligten til at overholde landets love undergraver den nuværende folkekirkeordning.

Hvis de synspunkter, Karen Larsen giver udtryk for i debatindlægget i KD Giv kejseren hvad kejserens er, deles af hovedparten af landets kristne, så er min konklusion, at tiden nu definitivt er løbet fra en privilegeret statskirke.

Så må det i stedet kræves, at vi her i landet supplerer religionsfriheden med en de facto religionslighed. Borgernes religiøse tilhørsforhold er nu engang en rent privat sag, som staten ikke skal blande sig i.

Præster skriver under på at overholde Grundloven
Præster er tjenestemandsansatte og underskriver en erklæring om at ville overholde Grundloven (jf. Grundlovens paragraf 27) samt landets øvrige lovgivning, som enhver borger har pligt til.

Gennem en tjenestemandsansættelse tilkøber staten sig en særlig høj grad af loyalitet. Modsat giver staten præster forkyndelsesfrihed på det grundlag, som udgøres af den evangelisk lutherske lære.

Gudsdyrkelsen er dog underlagt den generelle begrænsning, som fremgår af Grundlovens paragraf 67, sidste del: ”…dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.”

Præstegerningen politiseres
Det er et anslag mod den offentlige orden, mod hele det demokratiske retssamfund, hvis særligt privilegerede statsansatte embedsmænd som præster bistår personer, der er udviste af landet ved endelig afgørelse, med at unddrage sig myndighedernes lovlige beslutninger og vanskeliggøre politiets arbejde ved at huse de udviste personer på deres tjenestested.