Send artiklen Hvor skal vi så holde dåben? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvor skal vi så holde dåben?

Det er åbenbart ikke gået op for kirken, at folk ikke bliver født, døbt, konfirmeret, gift og bosat i samme sogn hele livet, skriver en læser. -

- Foto: Sxc.hu

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.
flexblock

Emneord for denne artikel

barnedåb | udland | tilknytning
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Jeg er dybt skuffet over, at vi ikke kan få en tid til barnedåb, skriver en læser. Sognepræst Birgitte Graakjær Hjort opfordrer læseren til at forhøre sig i kirker, der ikke er så efterspurgte

Spørgsmål:

Jeg og min familie er medlem af folkekirken; desuden døbt, konfirmeret og gift i kirken.

Min datter og svigersøn ønsker at få døbt deres barn, men da de til daglig bor og arbejder i Luxembourg og vi har mulighed for at huse dåbsgæsterne til dåbsfest, er det mest praktisk for resten af familien, at det bliver i Danmark.

Men da både vi og vores børn har flyttet meget på grund af vores job, har vi ingen tilknytning til en speciel kirke. Kirken i vores sogn, Sankt Jørgensbjerg kirke, har alt udsolgt på alle de datoer, der passer ind.

Vi har derfor spurgt Roskilde Domkirke, hvor vores anden datter er både konfirmeret og gift, men de siger, at min ældste datter ingen tilknytning har til denne kirke. Det er jo rigtigt, men hvad gør vi så?

Annonce
Det kan da ikke være rigtigt, at man ikke kan få døbt sit barn, bare fordi man er "nomade"? Kan vi få barnet døbt i guds fri natur, for os er kirkerummet ligegyldigt, når vi er i denne situation?

Jeg føler mig i den grad svigtet og er dybt, dybt skuffet. Jeg har ellers både set og læst, at der mangler kunder i biksen, nu forstår jeg hvorfor. Det er åbenbart ikke gået op for kirken, at folk ikke bliver født, døbt, konfirmeret, gift og bosat i samme sogn hele livet, det var kun i gamle dage.

Ja, jeg føler mig diskrimineret og vil gerne høre, om det er den almindelige procedure i de danske folkekirker, eller om vi bare har været uheldige?

Jørgit Wesselhoff

Svar:

Kære Jørgit Wesselhoff,

Tak for dit spørgsmål og din ærlighed.

Det første, jeg vil sige er, at I jo ikke har fået et nej fra Sankt Jørgensbjerg. Så jeg vil anbefale jer at kigge en ekstra gang i kalenderen og se, om I kunne finde nogle flere mulige datoer, for så vil I sandsynligvis ganske enkelt og ligetil kunne planlægge dåben og tilmed i den kirke, som I p.t. hører til i.

Hvis det ikke er muligt, vil jeg anbefale jer at udvide den geografiske afstand lidt og forhøre jer i andre sognekirker, som ikke er så søgte som domkirken.

De kirker, som er meget søgte, er nødt til at forvalte reglerne mere strikt end vi andre. Ellers kan de ikke opretholde serviceniveauet over for dem, der rent faktisk bor i sognet, og som har ret til kirkelig betjening. I langt de fleste kirker, som ikke er så efterspurgte, forvaltes reglerne ret lempeligt, fordi det der er muligt og rimeligt at gøre det.

Hvad angår det mere formelle og det juridiske grundlag for den praksis, folkekirken har, findes der i lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, LOV nr. 352 af 6/6 1991 et par relevante paragraffer:

Kapitel 3: Medlemmers ret til kirkelig betjening: § 6, stk. 2: ”Et medlem, der ikke har bopæl her i landet, har ret til kirkelig betjening af præsten for den menighed, hvortil medlemmet senest har hørt.”

Det vil sige, at din datter og svigersøn, hvis de ved udrejse var medlemmer af folkekirken, har ret til kirkelig betjening i det sogn, de er udrejst fra - eller alternativt fra den præst, de på udrejsetidspunktet havde løst sognebånd til.

Selv om forældrene ikke var medlemmer, ville man nok ikke afvise dem i tilfælde af deres barns dåb. Ovenstående er, hvad din datter og svigersøn har ret til, hvis man holder sig til reglerne.

Derudover hedder det i samme lovs § 7: ”Et medlem af folkekirken, der ikke hører til sognemenigheden, men som har en særlig tilknytning til denne, har ret til kirkelig betjening i sognemenighedens kirke. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler herom.”

Ifølge denne paragraf kunne man hjælpe din datter og svigersøn i en anden kirke, de har tilknytning til, men det er så § 7' s omtalte særlige tilknytning, som kirker med stor søgning er nødt til at have en strammere definition af end flertallet af landets kirker.

Jeg vil ønske jer en god og glædelig dåbsdag, når I finder frem til, hvilken kirke, den skal foregå i!

Med venlig hilsen
Birgitte Graakjær Hjort
Sognepræst i Christianskirken, Århus
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock
splitblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

De svarer


flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​