Den danske folkekirke har altid været domineret af præster. Det har været præstens perspektiv og interesser, der har været omdrejningspunktet for det kirkelige liv. Sådan skal det også være i fremtiden.

Men det er på tide at få realiseret én af de helt fundamentale visioner i vores lutherske kristendom, nemlig visionen om det almindelige præstedømme.

Det almindelige præstedømme betyder, at præsten ikke er noget specielt. At være præst er ikke at have en særlig og umistelig kvalitet i forhold til alle andre, altså almindelige, døbte mennesker.

Fra pøbel til præst
Luthersk betragtet er præsten et helt almindeligt, døbt menneske, - og almindelige, døbte mennesker er præster! Hvis man er døbt, er man også præst, biskop og pave.

Det skal vi have realiseret. Vi skal have gjort alle døbte til præster. Og hvad vil det så sige? Jo, vi forventer af en præst, at han eller hun er dannet, vidende og kompetent i alt dét, som kirke og kristendom handler om. Intet mindre. Så det er altså opgaven: At danne alle døbte kirkeligt og kristeligt.

Hvad handler kirkelig dannelse om?
At være kirkeligt dannet i en dansk, folkekirkelig sammenhæng, som jo altså er evangelisk-luthersk, vil sige, at man ved noget rudimentært om Bibelen, om salmebogen, om gudstjenesten, om kirkeåret, om kirkehistorien, om teologien og om kulturhistorien i al almindelighed.

Det er en bred vifte, men det er lige præcis dét, som dannelse handler om: at være bredt orienteret, at have en generel videnshorisont indenfor det, der er kernestoffet.

Dannelsen er både for bedsteborgere og misbrugere
Målgruppen for det her dannelsesprojekt er alle medlemmer af folkekirken. Alle medlemmer! Og de er jo forskellige. De er børn, unge, voksne og gamle. De er drenge og piger, kvinder og mænd. De er bøsser og lesbiske. De er heteroseksuelle.

De er gammeldanskere og nydanskere. De er jægere og roere, golfspillere og haveinteresserede. De er opmærksomhedsforstyrrede og udviklingshæmmede. De er håndværkere og akademikere. De er bedsteborgere og misbrugere. De er fortrolige og fremmedgjorte. Og meget andet.

Målrettet kommunikation er vejen frem
Det kræver målrettet kommunikation og differentieret undervisning. Og det er vi alt for dårlige til. Paulus havde det som program. Når han var sammen med jøder, talte han som en jøde, og når han var sammen med grækere, talte han som en græker. Det samme gjaldt Luther. Han skrev stolpe op og stolpe ned med henblik på at komme folk i møde. Han skrev bunker af katekismer, som havde til formål at møde folk dér, hvor de nu var.

Det skal vi lære af. Vi skal blive meget bedre til at kommunikere dét, som gør, at vi kan leve vores liv til glæde og gavn for vores medmennesker, og som giver os styrke og mod til at se den død i øjnene, som venter på os alle sammen. For det er dét, kristendommen handler om.

Povl Götke er lic. theol. (ph.d.) og lektor i religionspædagogik ved Teologisk Pædagogisk Center, Løgumkloster.