Hent inspiration i kristendom.dks guide til aktiviteter i efterårsferien.
- Colourbox.dk
Dorte J. Thorsen |
6. oktober 2009
Hvad skal du lave i efterårsferien? Kristendom.dk har samlet idéer til hele familien
Efterårsferien står for døren - og som altid bydes der på et væld af aktiviteter over hele landet for både store og små. Vi bringer her et lille udvalg af nogle af efterårsferiens aktiviteter, som på den ene eller anden måde har et kristent udgangspunkt.
Ridderturnering: Historien om Dannebrog – et kristnet korstog i Østersø-regionen
På Tøjhusmuseet er der traditionen tro middelaldermarked og ridderturnering. I år er ridderturneringen baseret på historien om Dannebrog. Bliv en del af det altid opstemte publikum og følg biskop Sunesen på korstog i Estland sammen med Kong Valdemar den 1. Sejr.
Middelaldermarkedet har åbent 11.- 18. oktober kl. 10-16. Billetter til ridderturneringen bestilles separat på
www.thm.dkTøjhusmuseet, Tøjhusgade 3, København
www.thm.dk
Kirkekoncert for børn
Børnenes favorit Sigurd Barrett giver sammen med bjørnen Bjørn koncert i Boholte Kirke i Køge. Billet: Køge Musik Center fra den 7/9.
Lørdag 10. oktober 2009, kl. 14. Entré: 60 kr.
Boholte Kirke, Boholtevej 97, Køge
www.boholtekirke.dkSæråbent i Christiansborg Slotskirke – og en enkelt omvisning Den smukke slotskirke holder særåben alle dage i efterårsferien.
Lørdag 10.- søndag 18. oktober kl. 12-16. Fri entré.
Søndag 11. oktober kl. 14 er der gratis omvisning i kirken, hvor man kan høre om arkitekturen, den ødelæggende brand i 1992, samt om hvordan kirken gennem århundreder har dannet rammen om kongelige bryllupper, begravelser - og en enkelt kroning.
Christiansborg Slotskirke, Christiansborg Slotsplads, København K
www.kulturnaut.dkModernistisk koncert i Garnisonskirken I Garnisonskirken er der koncert med Ars Nova - The Natural World. På programmet er: Naturens og dyrenes verden med P. Gudmundsen-Holmgreens briller på! Desuden musik af Giles Swayne, Gerald Barry og Andrew Hamilton. Et program, der giver indblik i den ypperste moderne kormusik ud over modernisme.
Koncerten optages til DRs P2. Billetter købes via Billetnet.
Søndag 11. oktober kl. 16. Entré: 100 kr.
Garnisonskirken, Sankt Annæ Plads 4, København K
www.billetnet.dkMunter dag i Vojens Kirke
Tom Johans vidunderlige verden er en musikalsk fortælling for børn, skrevet af Mikael Børresen. Orgel og klarinet gengiver dyrenes stemmer og fortæller om deres drømme og oplevelser.
Søndag 11. oktober kl. 14.
Vojens Kirke og Sognegaard, Østerled 1, Vojens
www.kulturnaut.dkKristen bøn og meditation i Hellerup Med den amerikanske munk Thomas Keating. Et forum for dem, som gerne vil arbejde med centrerende bøn sammen med andre.
Mandag 12. oktober kl. 18.30. Fri entré.
Dyssegårdskirken, Dyssegårdsvej 19, Hellerup
www.dyssegaardskirken.dkPilgrimstur i Himmerland
Tag på pilgrimstur fra Testrup Kloster til Skt. Sørens Helligkilde.
På en kort pilgrimsvandring til helligkilden Skt. Sørens Helligkilde vil lokale fortællere fortælle om kilden, der siges at have haft en helbredende egenskab mod forskellige sygdomme. Vi besøger også Klosterruinen og ser efter den hemmelige gang, der siges at være over til kirken.
Efterfølgende er der mulighed for at smage på middelaldersuppe som naturvejleder Karin Winther tilbereder over bål. Tag madpakken med og nyd den i det grønne. Efter besøg ved den hellige kilde udleveres der pilgrimsmærker, som bevis på den hellige vandring.
Tirsdag 13. oktober kl. 11.00-13.00
www.visitvesthimmerland.dkForedrag om Folkekirken, islam og det offentlige rumReligionsmødet i Danmark. Professor og dr. theol. ved Århus Universitet Viggo Mortensen giver sit bud på, hvordan Folkekirken må forholde sig til, at islam og andre religioner er blevet en vigtig faktor i det offentlige rum.
Onsdag 14. oktober kl. 19.30. Entré: 10 kr.
Fredens Kirke, Skibhusvej 162 A, Odense C
www.fredens-kirke.dkChillOut aften i Natkirken i Vor Frue Kirke Drømmende elektronisk musik af Dreamhub og poetiske og bibelske læsninger af stud. theol Kim Gilling.
Fredag 16. oktober kl. 21-24. Fri entré.
Vor Frue Kirke - Københavns Domkirke, Nørregade 8, København K.
www.koebenhavnsdomkirke.dkBesøg Jellingstenene – før det er for sent
Danmarks dåbsattest har det ikke for godt. Besøg de berømte sten i Jelling og se ved samme lejlighed udstillingen og filmen om deres tilblivelse, og hvordan stenene gennem århundrederne er blevet skadet af regn, frost - og dryp fra bladlus.
Udstillingen varer indtil 28. februar 2010. Formidlingshuset Kongernes Jelling ligger lige ved siden af de berømte Jellingsten.
Formidlingshuset har åbent kl. 12-16 alle dage, undtagen mandag.
Formidlingshuset Kongernes Jelling, Gormsgade 23, 7300 Jelling
www.kongernesjelling.dk Find selv flere arrangementer på
Kristeligt Dagblads kalender for kirke, kunst og kultur.
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano