- Selvudviklingsbøgerne ender på hylden

Vi mennesker fødes med en længsel efter kærlighed, betingelsesløs kærlighed, Guds kærlighed. Deri adskiller vi os fra dyrene. Det ulykkelige er imidlertid, at vi er tilbøjelige til at rette længselen mod de forkerte ting.

Vi tager fejl af målet og bruger vores frie vilje til at søge tilfredsstillelse i jordiske ting – ejendom, social anerkendelse, magt, ja alle mulige former for succes set og målt i forhold til andre.

Vi skuffes i vores stræben
Af gode grunde finder vi ikke det, vi søger, for intet jordisk kan erstatte Guds kærlighed. Som Sisyfos stræber vi ihærdigt videre eller opgiver, skuffede og desillusionerede.

Vi bliver måske afhængige af de 'stoffer', som er til rådighed i så rigt mål i vores kultur: Alkohol, psykofarmaka, fede spiser, søde spiser, pornoficeret sex, spil, tv-underholdning, musik i ørerne, internettet. Listen er lang.

Selvudviklingsbøger mangler nåde
Nogle mennesker opdager, at årsagen til deres vantrivsel findes i manglende kontakt med den åndelige side af sig selv, men er de uden nævneværdig viden om kristendommen (eller andre store religioner for den sags skyld), bliver de let forført af falske vejledere, der gør mennesket til Gud i stedet for at lede ind i et indre liv med Gud.

Hvis alle de bøger, der er udgivet om alle mulige former for selvudviklingsteknikker, havde ført til de resultater, de lover, ville verden have set anderledes ud. Bøgerne er blevet købt, læst og udlånt til venner og bekendte i stort tal, men hvad har de ført med sig?

Sagt lidt provokerende har de sjældent ført til andet varigt end at fylde op på bogreolen, for de mangler den indsigt, at alting sker af Guds nåde.

Vær Guds medarbejdere
Nu tror læseren måske, at jeg tager afstand fra værdien af at gøre noget selv for at åbne sig for den åndelige side af tilværelsen. Det er ikke det, jeg mener. Men tror vi, at vi kan klare alting selv, er vi på vildveje. Tror vi, at vi er uafhængige af Guds nåde, kører vi af sporet og havner i muddergrøften, præcis som det sker, når vi søger udfrielse gennem stræben efter jordiske goder.

Den ortodokse biskop Kallistos Ware har udtrykt det bedre end de fleste: ”Vi må holde to komplementære sandheder i balance: Uden Guds nåde er der intet, vi kan gøre; men uden vor frivillige medvirken gør Gud ingenting.”

Med apostlen Paulus kan vi også sige det således: Vær Guds medarbejdere.

Else Marie Kjerkegaard er forfatter og katolik. Du kan se hendes hjemmeside her.