I Det nye Testamente bliver det den første dag i ugen, der bliver udskilt fra alle andre dage. Her blev døren til Paradiset åbnet, og her blev dødens magt uigenkaldelig brudt, da Jesus i kød og blod stod ud af sin grav. Siden den dag har søndagen været en særlig dag til glæde, afslapning, socialt fællesskab og til gudstjeneste.

Danskerne har ondt i familien
Men søndagen er truet i vores kultur, som den ikke har været det i de 1200 år, hvor kristendommen har været en del af dansk kultur. Det skyldes for det første, at danskerne sammen med den vestlige kristenhed har glemt sin oprindelse og ladet troen på den treenige Gud erstatte af troen på mennesket selv, af fremskridt og udvikling og et virvar af ideologier og filosofier.

Det betyder, at på nær en lille inderkerne går danskerne ikke i kirke. Danskerne er også et af de folkefærd i verden, som har mest ondt i familien og i de nære relationer. Samtidig trives stressrelaterede sygdomme og psykiske lidelser i fuldt flor.

Når kirkeklokker ikke længere kalder til bøn, hvile, fællesskab og gudstjeneste, kan man jo lige så godt bruge dem til at slå nogle slag for miljøet og klimaet. Når danskerne alligevel ikke holder fri og hygger sig sammen med deres familie, kan man lige så godt afskaffe lukkeloven, selv om 100.000 børn så må undvære én eller begge af deres forældre i weekenden.

Modtrækket hedder fyraften
Når mennesker glemmer sin oprindelse, bliver det ensomt. Det mister det forbillede og den vejledning, som Gud og hans ord kan give. Det mister også let sin menneskelighed og glemmer hvile og fællesskab i de nære relationer. Det haster af sted dagen igennem, ugen igennem, året igennem, med at realisere sig selv gennem arbejde, karriere, hobbyer og hvad ved jeg. Indtil det bukker under af stress, af misbrug eller slider med ensomhed og meningsløshed.

Modtrækket er at generobre det ord, der hedder fyraften. Og at genindføre det, de tidligere generationer kunne finde ud af, da de skelnede mellem hverdag og søndag. Hvis vi lærer at leve i rytmen mellem arbejde og hvile, får vi et bedre liv. Og hvis vi får fællesskab med ham, som har opfundet det med arbejde og hvile, så har vi evigt liv.

Børge Haahr Andersen er rektor på Dansk Bibel Institut. Du kan se hans blog her.