Send artiklen - Det står sløjt til med vidsynet til din ven.
- Det står sløjt til med vidsynet
Jeg er ikke i tvivl om, at det er en kristen værdi at bidrage til, at andre trossamfund, som er en del af samfundet, kristne og ikke kristne, markeres som en del af det grundlovens fællesskab, som folketinget er den højeste garant for, skriver generalsekretær Kaj Bollmann. -
- Foto: Leif Tuxen
Læs også
Annonce
flexblock
Emneord for denne artikel
Skrevet af
Det er netop initiativer som at indbyde andre trossamfund til folketingets åbningsandagt, der får folkekirken til at træde i karakter, mener generalsekretær Kaj Bollmann
Det var ellers nogle ordentlige hug, der blev delt ud til mit forslag om at indbyde andre trossamfund end folkekirken til at stå for åbningsandagten ved folketingets åbning. Huggene kom fra mange sider.
Der var de ekstreme sækularister som Kamal Qureshi, som – trods postuleret åbenhed over for religion i det offentlige rum - reelt altid kun har ét svar, nemlig fjern det stads! Det er værre end både vold og sex i det offentlige rum.
Der var dem, der mener det er en helligbrøde mod folkekirken og grundloven og samfundet og et knæfald for multireligiøsiteten at ændre noget som helst overhovedet.
Så var der Humanistisk Samfund, der mente, at de skal have monopol på åbningshøjtideligheden, og alle de andre skal væk. Der var overrabbineren, der ikke skulle blandes ind i noget, og imamen, der mente både og.
Så var der lederskribenten ”hhh” i Kristeligt Dagblad, der mente, at ideen var tåbelig, fordi folketings-medlemmer ikke ville gide komme, hvis det ikke var en folkekirkegudstjeneste – jeg troede faktisk, det var ved at være modsat: at nogle folketingsmedlemmer ikke gider komme, fordi det alene er folkekirkegudstjeneste!
Og så var der endelig Charlotte Dyremose, der mente, at folkekirkens egne er de værste til at undergrave folkekirken ved ikke ”at træde i karakter” , men at komme med sådanne udvandende forslag.
Overraskende negative reaktioner
Nogle af reaktionerne er jo forudsigelige. Men både ”hhh” og Charlotte Dyremoses er lidt overraskende: Hvs ikke folkekirkemedlemmer blandt folketingets medlemmer har så megen sans for samfundets helhed og behovet for også symbolsk at vise integration af anderledes troende i den helhed, at de finder det væsentligt at deltage i andet end deres egen andedam, står det sløjere til med vidsynet, end jeg har håbet.
Der var de ekstreme sækularister som Kamal Qureshi, som – trods postuleret åbenhed over for religion i det offentlige rum - reelt altid kun har ét svar, nemlig fjern det stads! Det er værre end både vold og sex i det offentlige rum.
Der var dem, der mener det er en helligbrøde mod folkekirken og grundloven og samfundet og et knæfald for multireligiøsiteten at ændre noget som helst overhovedet.
Så var der Humanistisk Samfund, der mente, at de skal have monopol på åbningshøjtideligheden, og alle de andre skal væk. Der var overrabbineren, der ikke skulle blandes ind i noget, og imamen, der mente både og.
Så var der lederskribenten ”hhh” i Kristeligt Dagblad, der mente, at ideen var tåbelig, fordi folketings-medlemmer ikke ville gide komme, hvis det ikke var en folkekirkegudstjeneste – jeg troede faktisk, det var ved at være modsat: at nogle folketingsmedlemmer ikke gider komme, fordi det alene er folkekirkegudstjeneste!
Og så var der endelig Charlotte Dyremose, der mente, at folkekirkens egne er de værste til at undergrave folkekirken ved ikke ”at træde i karakter” , men at komme med sådanne udvandende forslag.
Overraskende negative reaktioner
Nogle af reaktionerne er jo forudsigelige. Men både ”hhh” og Charlotte Dyremoses er lidt overraskende: Hvs ikke folkekirkemedlemmer blandt folketingets medlemmer har så megen sans for samfundets helhed og behovet for også symbolsk at vise integration af anderledes troende i den helhed, at de finder det væsentligt at deltage i andet end deres egen andedam, står det sløjere til med vidsynet, end jeg har håbet.
En så arrogant holdning er utrolig over for katolikkerne, der har været i landet siden Ansgar, baptisterne, som har været i landet siden før gundloven, kristne migrantmenigheder, der gør en stor indsats for at integrere deres medlemmer i samfundet, og de muslimske grupper, som – måske endda under pres fra mere ekstreme trosfæller – ikke ønsker at vende ryggen til samfundet
Folkekirken træder i karakter via dialog
Hvis Charlotte Dyremose mener, at folkekirken udvandes af, at der er mange, som gør en indsats for at styrke dialogen med anderledes troende, åbne dørene for udenlandske kristne menigheder, osv., så er der heldigvis rigtig mange, der er med på det hold. Men det udvander ikke folkekirken.
Det er tværtimod netop sådanne initiativer, der får folkekirken til at træde i karakter, stik imod den herskende strøm i samfundet, som bare ønsker at bygge murene højere mellem ”os” og ”dem” og definere os folkeligt gennem negativ afgrænsning.
Folkekirken træder i karakter ved at fastholde kristne værdier, selvom de går mod strømmen. Jeg er ikke i tvivl om, at det er en kristen værdi at bidrage til, at andre trossamfund, som er en del af samfundet, kristne og ikke kristne, markeres som en del af det grundlovens fællesskab, som folketinget er den højeste garant for.
Forslaget skal have tid
Med det nogenlunde enstemmige hovedrystende afvisningskor, som har lydt, vil det nok vare nogle år, inden forslaget får fodfæste. Da jeg i 1992 var med til at skrive ”Kirkens mund og mæle” , udtalte den tidligere kirkeminister, Charlotte Dyremoses partifælle Torben Rechendorff, at ideerne i bogen var ”udanske, ulutherske og ukristelige”.
Her 17 år efter har virkeligheden overhalet de fleste af ideerne i bogen med stiftsråd og en række andre reformer, der går langt videre, end vi dengang turde forestille os.
Om 17 år kan man jo håbe, at forslaget om deltagelse fra andre trossamfund – og forslaget var jo faktisk ret beskedent – i folketingets åbningsandagt vil være gennemført.
Ellers er jeg bange for, at det vil være Kamal Qureshis religionsstøvsuger, der har fået støvsuget åbningsgudstjenesten helt ud.
Kaj Bollmann er præst og generalsekretær i Kirkefondet og kommentarskribent på kristendom.dk
