Ydmyghed er en forudsætning for mission
Det opfatter jeg faktisk som en slags integrationsarbejde. Som én har udtrykt det: Det handler i første omgang ikke om at få folk til ”at gå i kirke”, men at få ”kirken til at gå i folket”. Det er da integration, som vil noget! Og som sådan skal kirken og menighederne være i mission - naturligvis!

Men er vi mon også enige om, hvad det indebærer? Efter min mening er en vigtig forudsætning for kristen mission i forhold til muslimer: ydmyghed, forståelse og i sidste ende kærlighed. Der kan (og skal) kun drives mission i kærlighed. Der kan (og skal) aldrig missioneres blandt mennesker, som man foragter.

Hvordan skulle det kunne lade sig gøre at dele det, som er mest betydningsfuldt for en selv, med én, som man i grunden ikke vil have noget med at gøre? Som kristne er vi kaldet til at elske muslimerne (men ikke islam!), bede for dem, lytte til dem, modsige islam og gøre alt, hvad vi kan for at fortælle dem om den Gud, som sendte sin Søn til verden for at åbenbare sin kærlighed - også til muslimerne!

Mission er også søvnløse nætter
At en sådan missionærtjeneste er en stor og vanskelig opgave var Paulus den første til at gøre opmærksom på.

I 2. Korintherbrev kap 6, vers 3-7 skriver han om sin egen missionærtjeneste:

”Vi volder ikke anstød med noget som helst, for at tjenesten ikke skal komme i vanry, men anbefaler os selv som Guds tjenere på alle måder: ved stor udholdenhed under trængsler, nød, angst, pinsler, fængsel, uro, møje og besvær, søvnløse nætter og sult, ved retsindighed, kundskab, tålmodighed, mildhed, ved Helligånden og ved oprigtig kærlighed, ved sandfærdig tale, ved Guds kraft, ved at bruge retfærdighedens våben til angreb og forsvar…”

Sammenfattende betyder disse vers, at vi i missionsarbejdet og religionsmødet skal være opmærksomme på følgende:

• Vi skal passe på, at vi ikke ”volder anstød”
• Vi skal have ”tålmodighed” og ”udholdenhed”
• Vi skal være ”retsindige” og fair – ”bruge retfærdighedens våben til angreb og forsvar”
• Vi skal have ”kundskab”, både om vores egen tro og de andres
• Vi skal nære ”mildhed” og ”oprigtig kærlighed” til dem, vi har overfor os
• Og sidst med ikke mindst: vi skal være rede og villige til at lide for evangeliets skyld, ”under trængsler, nød, angst, pinsler..søvnløse nætter, osv”.

Præster i missionsarbejde har altid brug for opbakning
De præster og menigheder, som står i dette arbejde, har med andre ord brug for støtte og opbakning - moralsk og økonomisk. Og hvis politikerne ønsker at støtte dette arbejde, så vil jeg opfordre dem til at gøre det, ikke kun når tingene spidser til og har pressens bevågenhed, men også, når der ikke er fokus på det.

Prøv derfor at besøge de sogne, præster og menigheder, som har skoen på, og spørg dem, hvad de har brug for. Det er jeg sikker på, at de alle vil blive glade og taknemlige for, og jeg er overbevist om, at det kan blive et lærerigt møde.

Steen Skovsgaard er biskop i Lolland-Falster Stift