Jeg synes, der er nogle lidt for hurtige konklusioner i denne artikel.

Jeg har i mit aktive kristenliv (siden 1975) stort set alene oplevet den betragtning i min kristne omgangskreds, at vi som mennesker var blevet sat som forvaltere af skaberværket. Derfor har vi haft en særlig forpligtelse til at værne om miljø og naturressourcer. Enten har jeg altså levet i en idoleret klokke, eller også er visse teologiske koryfæer tillagt en alt for stor og generel påvirkning af hele kristenhedens adfærd.

Ser vi på f.eks. Kristeligt Folkeparti og senere Kristendemokraterne, så har der gennem alle årene været en stor bevågenhed mod en ansvarlig miljø- og energipolitik, og dette stemmer dårligt overens med artiklens vurdering af kristenhedens holdninger.

Betragter vi den vigende betydning, som kirken og kristentroen har haft siden 2. verdenskrig og i særdeleshed i perioden efter 1980'erne, som artiklen taler om, så er det påfaldende, som en teologisk retning eller filosofi pludselig får afgørende indvirkning på hele den danske befolknings handlemåde. Størstedelen af den danske befolkning har overvejende valgt at ignorere kirkens og kristendommens anvisninger i livførelse.

Helt galt går det, når der alene tages afsæt i enkelte dominerende danske teologiske strømninger som forklaring til universelle klima- og miljømæssige forhold, idet Danmark er et meget lille land, og dansk kirkeliv ikke er udpræget repræsentativ for den vestlige verdens kristenhed. Der ser ikke ud til at være nogen forbindelse til den teologiske tænkning i den vestlige og industrialiserede verden i almindelighed, så det er noget af en påstand, at en teologisk strømning i Danmark pludselig tillægges en afgørende rolle i klimaproblematikken.

Det er en lykke, at vi er blevet så effektive til at underlægge os naturen til menneskets bedste. Det har givet os sundhed, højere levealder og et bedre liv.
Der leveres i artiklen nogle konklusioner, som i realiteten er påstande, som er højest diskutable:

A) Det konstateres, at klimaforandringerne er voldsomme. Det er altså ikke til diskussion. Og dermed er en af de væsentlige diskussioner affærdiget. For det er ellers nok en snak værd. Der kan så sandelig stilles spørgsmålstegn ved om klimaet er mere voldsomt i dag end det altid har været. Klimaet er evigt foranderligt, og de voldsomme klimaforandringer nogle mener at se (i TV) i dag, er ikke værre end dem for 5-600 år siden, der lagde nordboernes hjem på Grønland øde, eller dem der nogle hundrede år tidligere havde gjort det muligt for dem at bosætte sig der. Blot et eksempel. Der kunne nævnes mange andre fra historisk tid så vel som forhistorisk tid. Det der i dag er mere voldsomt end før er medistormen. Medierne, som altid koncentrerer sig om katastrofer og det usædvanlige, har ansvaret for den oppiskede stemning, der gør folk bekymrede.
B) Det konstateres i artiklen, at videnskaben (?) er enig om, at de (påståede) klimaforandringer er menneskeskabte. Altså er endnu en af de vigtige diskussioner affejet. Der er meget stor uenighed om, hvorvidt mennesket er ansvarlig for nogen væsentlig del af en påstået klimaændring, fordi mange data ikke passer med klimamodellerne. For eksempel bliver det i øjeblikket (de sidste 10 år) koldere, selvom CO2 indholdet i atmosfæren stiger. Dette er blot er et af mange eksempler på problemer med den påståede menneskeskabte klimakatastrofeteori. Der er absolut ikke konsensus på dette område.
C) Det konstaterets, at der finder klimaændringer sted. Ja selvfølgelig finder der klimaændringer sted. Det har der altid gjort, som enhver bonde ved. Citat: ”disse for mig at se, ukontroversielle påstande, der hviler på den bedste videnskab vi har og en stort set samlet forskningsverden.” For mange, også anerkendte forskere, er dette bestemt ikke ukontroversielle påstande. Ole Humlum, Svensmark m.fl. anerkender ikke disse påstande som afklarede sandheder. Tværtimod. Både punkt A, B og C trænger til at udsættes for kritisk analyse, hvilket de heldigvis også bliver. Dette vil sandsynligvis også sætte spørgsmålstegn ved den sidste påstand om, ”sammenhæng mellem den måde, som den vestlige verden anvender naturen på og udledningerne af de luftarter, der får temperaturen på kloden til at stige”. Igen: Temperaturen stiger altså ikke i øjeblikket, og ingen geologiske data kan dokumentere en sådan årsagssammenhæng.

Dette var blot for at påpege, at allerede i udgangspunktet drages nogle konklusioner, der i høj grad er påstande, som ikke er videnskabeligt bevist. Men – ok, jeg ved det – ufatteligt mange folk tror på dem. Og det skal de da have lov til, idet vi har religionsfrihed herhjemme.

Men selv om påstandene så skulle være sande, er det så et "kristent inspireret natursyn", som er årsag til de påståede klimaproblemer? Det er ikke specielt i kristendommen, at naturen er til som en ressource for at blive brugt af os mennesker. Til alle tider har mennesket kæmpet imod naturen for at klare sig i en ubønhørlig hård natur under meget vanskellige vilkår. Vilkår, som bymennesket af i dag ikke kan forestille sig. Mennesket er i vort moderniserede samfund fuldstændig fremmed for den eksistentielle kamp for tilværelsen, hvorfor en romantisk forestilling om en ”god” natur kan opstå. Men naturen er ikke god, den er nådesløs, og det er menneskets opgave i størstedelen af verden at klare sig og overleve på trods af den. Det er den nådesløse kamp for overlevelse, der har forårsaget folkevandringer, hungersnød, krige, ja i det hele taget drevet menneskets udvikling (og evolutionen før mennesket) til der, hvor vi står i dag.
Der argumenteres i artiklen for en sammenhæng mellem påståede klimaproblemer og det kristent inspirerede natursyn. Det er selvfølglig rigtigt, at største delen af den industrielle udvikling er sket i de kristne vestlige lande, og det er dermed naturligt, at størstedelen af menneskeudledte drivhusgasser og CO2 promiller stammer herfra. Årsagen er imidlertid ikke et specielt natursyn i kristendommen, men derimod den ansporing til arbejde, udvikling og foretagsomhed, som kristendommen og specielt protestantismen giver mennesket frihed til, ja ligefrem pålægger det at udføre for næstens skyld. Med denne enorme udvikling følger selvfølgelig også en mere effektiv beherskelse af naturen. Andre religioner har ikke i samme grad inspireret til denne aktivitet, hvilket vel er en årsag til, at hele den afrikanske, den muslimske og en større del af resten af verden står i kø for at komme ind i den vestlige verden. Jeg tror, der er meget få mennesker her fra vesten, som vil bryde sig om at leve i pagt med naturen i en jungle i Afrika. Jeg ser ingen stå i kø. Og hvis nogen skulle få uheld med det, vil de givet starte med at underlægge sig den lokale natur. Ikke fordi de har et specielt kristent natursyn med hjemmefra; men simpelthen fordi de er nødt til det for at overleve.