Nikolaj Christensen |
Her kan du læse om Jesus, Maria, Josef og alle de andre personer, der hører til højtiden
I de to første kapitler af henholdsvis
Lukasevangeliet og
Matthæusevangeliet berettes der om Jesu fødsel. Disse beretninger ligger til grund for den kristne fejring af julen. Beretningen fra Lukasevangeliet kapitel 2 – kaldet
”juleevangeliet” – er en af de mest kendte bibelske tekster overhovedet.
En lang række forskellige personer spiller en rolle omkring Jesu fødsel. Kristendom.dk har her samlet nogle af de vigtigste bibelske personer med relation til julen – samt en enkelt meget vigtig juleperson fra senere tider.
Jesus af Nazaret – født i Betlehem
Uden hovedpersonen selv ville der ikke være nogen jul at fejre. Jesus af Nazaret kaldes sådan, fordi han voksede op i Nazaret – men ifølge fødselsberetningerne blev han født i Betlehem, hvorefter familien senere flyttede til Nazaret. Han voksede op og blev en landskendt omvandrende prædikant og helbreder.
Jesus blev henrettet på et kors, efter han var blevet dømt ved et justitsmord, som blev iværksat af de jødiske og romerske ledere i fællesskab. Hans opstandelse på den tredje dag efter hans død blev startskuddet til kristendommens udbredelse som den verdensreligion, vi kender i dag. Ifølge den kristne lære var det nemlig selveste Guds søn, der blev født den nat i Betlehem.
Du kan læse mere om ham i artiklen
Jesus af Nazaret og i temaet
Jesus.
Jomfru Maria – mor ved et mirakel
Jesu mor, Maria, er en af de mest omdiskuterede personer i kristendommens historie. Ifølge evangelierne blev hun gravid ved at blive befrugtet af Helligånden – selvom hun var jomfru. Det kan de fleste kristne blive enige om, men her hører enighederne også op. Katolikkerne ser hende som en helt særlig skabning, der selv var undfanget uden at være besmittet af
arvesynden. Derimod opfatter mange protestanter hende som en helt almindelig ung pige, der uden at have fortjent det blev brugt af Gud til en helt særlig opgave.
Mange protestanter tolker Bibelens beretninger sådan, at Maria fik flere børn med sin mand, Josef, efter hun havde født Jesus. Dette benægtes dog af andre, især katolikker. De mener, at hun på mirakuløs vis forblev jomfru hele sit liv.
Du kan læse mere om hende i artiklerne
Jomfru Maria og
Marias navne.
Josef – stedfar til Jesus
Marias forlovede, Josef, må have fået et chok, da han fik at vide, at hans kommende hustru var gravid med en andens barn. En engel viste sig imidlertid for ham i en drøm og fortalte, at det var Helligånden, der havde gjort Maria gravid, og at hun skulle føde frelseren. Herefter giftede Josef sig med Maria, så hun ikke skulle blive udstødt af samfundet – det var jo ikke socialt acceptabelt at være gravid uden at være gift.
Josef arbejdede som tømrer og var en handlingens mand. Flere gange hører vi om, hvordan han gør alt, hvad han kan, for at beskytte sin hustru og hendes barn. Josef spiller imidlertid en tilbagetrukket rolle i forhold til sin søn og hans mor.
Du kan læse mere om ham i artiklen
Josef.
Kejser Augustus – ham med befalingen
”Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.” Således indledes juleevangeliet – og med denne befaling blev den romerske kejser årsag til, at Jesus blev født i Betlehem, som var Josefs families hjemby. Ligesom Jesus blev Augustus født i ringe kår.
Gaius Octavius, som var hans oprindelige navn, var imidlertid grandnevø til den romerske diktator Julius Cæsar. I sit testamente gjorde Julius Cæsar, der ikke selv havde fået nogen søn, Gaius Octavius til sin adoptivsøn og arving. Dermed kom Augustus til at regere over det meste af den kendte verden, og han viste sig at være en genial politiker. I Bibelen har han dog ikke fået nogen stor plads – faktisk er hun nævnt det ene sted, som er citeret ovenfor.
Du kan læse mere om ham i artiklen
Kejser Augustus (63 f.Kr.-14 e.Kr.).
Hyrderne på marken
Den samme nat som Jesus blev født, viste en skare af engle sig for nogle hyrder, der lå på marken uden for Betlehem for at holde øje med deres hjord. Englen fortalte dem, at den frelser, som jøderne ventede på, var blevet født i Betlehem. Hyrderne gik derfor ind til Betlehem, og ifølge Lukasevangeliet var de de første bortset fra Maria og Josef til at se barnet.
Hyrder tilhørte på den tid de lavere klasser i samfundet, og det passer godt med Lukasevangeliets generelle tendens: Lukas fokuserede på den betydning, som Jesus havde for de mest upåagtede mennesker: fattige, kvinder, syndere osv.
De vise mænd – eller de hellige tre konger
I begyndelsen af januar fejres helligtrekonger som afslutning på julen. Ved denne lejlighed mindes man de vise mænd, som kom til Betlehem og tilbad den nyfødte Jesus. På trods af festens navn ved vi faktisk hverken, om de var hellige, om der var tre, eller om de var konger. Der går mange legender om disse mænd, blandt andet at de nogle år efter Jesu død og opstandelse blev døbt og derefter virkede som præster indtil de var langt over hundrede år gamle.
Ud fra de bibelske beretninger kan vi imidlertid ikke sige meget andet, end at de var en gruppe stjernetydere fra et land øst for Judæa – måske Arabien. De havde nogle særdeles dyrebare gaver med til barnet. Og heldigvis passede de godt på, da kong Herodes bad dem om at fortælle ham om barnet – som du kan læse nedenfor.
Du kan læse mere om dem i artiklen
De tre vise mænd hed (nok) ikke Caspar, Melchior og Balthazar.
Kong Herodes
Herodes den Store var konge i Israel i årene 37-4 f.Kr. Vi ved i dag, at der var lidt rod i udregningerne, dengang man fastsatte Jesu Kristi fødsel som startpunktet for vores kalender. Derfor blev Jesus formentlig født mellem 4 og 9 år
før Kristus – altså under Herodes' regeringstid. På den tid var landet under romersk overherredømme, men kejseren havde givet jøderne lov til også at have deres egen konge. Han var imidlertid kendt som en usædvanlig brutal konge.
Matthæusevangeliet fortæller, hvordan Herodes var ude efter at slå den nyfødte Jesus ihjel på grund af profetierne om, at han skulle blive en stor konge – større end Herodes selv. Han forsøgte at få de vise mænd fra øst til at fortælle ham, hvor Jesus var. Da det mislykkedes, besluttede han i stedet at slå alle drengebørn under to år i Betlehem ihjel. Heldigvis var Josef, Maria og Jesus allerede flygtet til Ægypten på dette tidspunkt.
Du kan læse mere om ham i artiklen
Den store fascination af Herodes.
Stefanus – den første kristne martyr
Midt i juletiden falder Sankt Stefans Dag, også kendt som Anden Juledag, den 26. december. Dagen har egentlig ikke meget med julen at gøre, men faktisk har kristne fejret Sankt Stefans Dag allerede inden, man henlagde julen til dette tidspunkt.
På denne dag fejrer man Stefanus, som var den første kristne martyr nogensinde. Han blev ifølge Apostlenes Gerninger kapitel 6-7 henrettet ved stening, fordi han råbte for højt om sin kristne tro.
Du kan læse mere om ham i artiklen
Stefanus (død ca. 35).
Sankt Nikolaus – den oprindelige julemand
Oprindelsen til vor tids julemand var en biskop i den græske by Myra i det nuværende Tyrkiet. Sankt Nikolaus var glad for at give gaver til børn og unge. Han reddede tre søstre fra at blive prostituerede ved at kaste en pose penge ind af vinduet i deres hus. Ved hjælp af disse penge kunne deres far give dem en medgift, så de kunne blive gift.
Ifølge en anden udgave af historien kastede Nikolaus pengene ned gennem skorstenen, så de landede i pigernes strømper, der hang til tørre. Der går en lige linje fra denne historie frem til senere tiders traditioner om julemanden. I mange lande bliver julemanden også kaldt for et navn, der stammer fra Sankt Nikolaus, f.eks. Sinterklaas i Holland eller Santa Claus i USA.
Du kan læse mere om ham i artiklen
Nikolaus (ca. 280-350).