Send artiklen - Vi har alle brug for et lift til Himlen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Vi har alle brug for et lift til Himlen

Står vi først dér på fortabelsens brede motorvej med eller imod vores egen forventning, hvem har da ikke brug for et nådigt lift den modsatte vej. Ad Himlen til? Det har alle brug for, mener sygehuspræst Christian Højlund. -

- Foto: Colourbox

Emneord for denne artikel

helvede | fortabelse | bibelstafet | himlen | fortabt
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Hvordan lever vi med de svære tekster i Bibelen? Følg med i kristendom.dks bibelstafet og læs sogne- og sygehuspræst Christian Højlunds tolkning af Jesu ord om den snævre port

Sommeren bragte en livlig debat med sig i Kristeligt Dagblad om fortællingen om Abraham og Isak - bør den være med i Bibelen? Nu har kristendom.dk sat en stafet i gang med udgangspunkt i spørgsmålet: hvordan fortolker og lever vi med de svære tekster i Bibelen?

I denne uge har sygehuspræst Christian Højlund modtaget stafetten af forfatter og teolog Johannes Værge. Teksten er Mattæusevangeliet 7, 13-14, og opgaven lyder: Hvordan fortolker du teksten og lever med den i dit kristenliv?

Vi kan ikke erfare os ind i Guds Rige, men vi kan heller ikke forkynde om Gud ved at lyve om mennesket og lade hånt om den menneskelige erfaring.

Da den første store tale, den såkaldte Bjergprædiken, hos Matthæus er til ende, er folkeskarerne slået af forundring, for Jesus ”underviste dem, som én der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge” (Matt. 7,29).

De føler sig virkelig set, hørt og talt til. Jesus taler lige ind i centrum af deres menneskelige erfaringer og bruger billeder, som holder på det menneskelige plan.

Annonce
Åbner dødens trange port ind til livet?
Sådan har jeg det med billedet fra Jesu bjergprædiken af den snævre port og den trange vej, der fører til livet, og den brede, der fører til fortabelsen. Hvor bred er ikke den motorvej, hvor vi er adskilt fra Gud og det andet menneske, selv må skabe og opretholde vores livs meningsfuldhed! Så fortabt man kan føle sig i det store og vidt udbredte selvrealiserings-projekt.

Hvor trang var ikke fødselsporten for mig (som for alle andre) ud til livet og fællesskabet. Så meget desto mere, som min mor på grund af sygdom hele tiden forsvandt for mig, da jeg var spæd. Og langt senere, da jeg en vinter kæmpede som en besat for ikke at gå fortabt i det repeterende mønster og i en besværgende barnetro, der ville have sin vilje, hvor snæver var da ikke porten ind til voksenlivet? Men den åbnede trods alt ind til livet.

Åbner dødens trange port også ind til livet, og har vi overhovedet noget valg, når det kommer dertil? Det er det store spørgsmål.

Der er nemt og behageligt at vælge den brede vej
Som man kan forstå, har billedet af den snævre port og den trange og den brede vej vundet eksistentiel troværdighed for mig og giver mig et reflektionsrum. Det gør mig bevidst om valget, jeg står i igen og igen, når jeg må afgøre mig for, om jeg vil vælge den nemme og behagelige løsning frem for den vanskelige, men måske også mere sande og livsvendte løsning.

Men står billedet også til troende som en spejling af fortabelse og evigt liv? Har vi virkelig noget valg, når døden fordrer sit og vi står nøgne og afrakkede tilbage, berøvet ethvert forsvar og enhver ros? Både nej og ja.

Vi har alle brug for et nådigt lift
Nej, fordi ingen af sig selv kan bestå prøven over for Guds ansigt. Over for Gud, har vi alle uret (Søren Kierkegaard). Står vi først dér på fortabelsens brede motorvej med eller imod vores egen forventning, hvem har da ikke brug for et nådigt lift den modsatte vej. Ad Himlen til? Det har alle brug for. Alle!

Og ja - fordi det er nådens Gud, vi står ansigt til ansigt med. Han, som ”har indesluttet alle i ulydighed for at vise alle barmhjertighed” (Rom. 11,32). Alle!

Han, som netop i den samme bjergprædiken åbenbares som den Gud, ”der lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige” (Matt. 5,45). Det er dén Gud, der kommer os i møde og ser på os med Jesu øjne, taler igennem hans mund og opmuntrer os til at vælge livets trange vej allerede nu. Dén vej, der i følgeskab og samhørighed med Kristus også skal bære igennem på den yderste dag.

Ukristeligt at bruge billedet af den snævre port om fortabelse
”Gå ind ad den snævre port”, siger Jesus. Det vil jeg så gøre fuld at tillid, samtidig med at jeg vil vende mig fra ethvert kirkeligt misbrug af dette billede til at sprede frygt og fortabelsesangst blandt mennesker og fra ethvert ukristeligt forsøg på at sætte skel imellem de få udvalgte og de mange fortabte. Hvem tror vi egentlig, vi er?

Nej, så foretrækker jeg den tegning, min drengekonfirmand tegnede for snart længe siden: Man ser en vej, der deler sig i to, smal til den ene side, bred til den anden. På det ene vejskilt står der: ”til himlen” på det andet ”til Hælvede”. Lige efter bogen.

Men så er det, som om evangeliets ånd overgår dets bogstav. For man ser kun mennesker dreje den rigtige vej mod himlen. Ingen ser man, der går de anden vej. Ingen.

Det skal være min tro og tillid sammen med konfirmanden og Paul Gerhardt stedt på livets veje og vildveje: at Gud selv vil vende, al nød, hver kamp og sag, ”så alle dine veje/hvor sært de slynge sig/dog fra hver afgrund dreje/og gå til himmerig” (DDS nr. 38 v. 6).

Christian Højlund er sogne- og sygehuspræst i Silkeborg.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

- Vi har alle brug for et lift til Himlen

OleHJ, publiceret d.20/11 16:24 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Vi har alle brug for et lift til Himlen
Ja vi har alle brug for Jesus, for han den snævnre port.

Jesus er vejen og der findes ingen anden vej.

Det er bare desværre ikke sådan der tales i alle kirker.

For vi har det bedst med det vi som kildre i vores øre.

Jesus sagde jeg er sandheden, hvis Jesus er sandheden hvorfor studerer vi så ikke sandheden.

Nej for I teologi studiet lærer man de kommende præster

at forholde sig kritisk til Guds ord.

Vi har alle brug for Jesus men ikke alle tager imod ham.

Hvordan kan en præst sige at alle kommer i himmelen når jesus siger bred er fortabelsens vej.

For således sendte Gud sin søn til verden som enhver som
tror ikke skal fortabes.

Hvad med dem der ikke tror.

Der er brug for at få forkyndt sandheden, for vi har alle
brug for Jesus.
Del Link

flexblock

Biskopper blåstempler alternativ bibeloversættelse

- Tænk også på dig selv

Når børnene flytter hjemmefra

Forskere ser med nye øjne på Hebræerbrevet

- I kristendommen er alting omvendt

Når illusionen brister

- Vi må give afkald på hævnen

Til kamp for frihed!

- Vi skal ikke forgude vores nærmeste

- Guds godhed kommer først

- I dommen genopretter Gud os

- For Gud er vi alle lige

- Vi må ikke tage Gud fra andre mennesker

- Bliv i smerten og vedkend dig din reaktion

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​