Vibeke Tuxen |
23. november 2009
Er det ikke bedre at blive aborteret, end at vokse op uden at kende Gud, spørger en læser. Læs sognepræst Vibeke Tuxens svar
Spørgsmål:Jeg har et spørgsmål, som jeg har spekuleret en del over i den senere tid.
Hvornår er man et barn (altså ikke et foster)? Bliver man det ved undfangelsen, eller er man først et barn, når man er blevet født?
Jeg spørger blandt andet fordi, der er så mange provokerede aborter i Danmark. Mange mennesker, og især kristne, synes, at det er forfærdeligt at slå et lille foster ihjel. Det synes jeg da også på sin vis.
Men når så mange vælger at slå fosteret ihjel af den ene eller anden grund, synes jeg, det har stor betydning at vide, om fosteret kommer op til Gud i himmelen, eller det kun ville ske, såfremt det ville udvikles inde i sin mors mave, og altså blive født som et rigtigt barn enten dødt ved fødselen eller som et levende barn.
Hvis Gud tager fosteret op i himlen, når det bliver aborteret, synes jeg, man skal se positivt på det, selv om det ikke er rigtigt at dræbe liv og ødelægge det, som Gud havde en mening med, nemlig at det skulle være et menneske på denne jord.
Den mor, som vælger at få foretaget en abort, må vi gå ud fra IKKE er kristen. Hvis fosteret havde fået lov til at udvikles og blive født, er det da langt fra sikkert, at det barn ville få en kristen opvækst enten hos forældrene eller nære personer, som kunne fortælle barnet om Gud. Altså ville barnet vokse op og blive voksen, ikke tage imod Gud som sin personlige frelser og dermed gå fortabt.
Det må da være langt værre end at blive dræbt i sin mors liv, og være 100 pct. sikker på, at Gud tager det foster hjem på Dommens Dag. For sådan et foster kan jo ikke dømmes på dets tro og gerninger, hvis du forstår. Altså kan vi være sikre på, at det kommer hjem til Gud.
Hvad mener du? Hvad er der bibelsk belæg for at tro om denne problematik? Jeg synes ikke, at jeg kan finde noget svar på dette i Bibelen. Måske skal jeg lige tilføje, at hvad dette angår, gælder det jo også de aborter, som ikke bliver foretaget ved et indgreb, men som sker naturligt.
Håber ikke, at mit spørgsmål lyder for snørklet. På forhånd tak for et uddybende svar.
Joan
(Spørgsmålet er lettere forkortet, red.)
Svar:
Kære Joan,
Set ud fra en biologisk betragtning bliver et menneskes liv til ved undfangelsen. Ved sammensmeltningen af æg og sædcelle, er vore gener, køn, udseende, evner m.m. allerede bestemt. Det lille fosteranlæg er derfor unikt og fuldstændig uerstatteligt, ligesom ethvert menneske er det.
Allerede tre uger efter undfangelsen slår hjertet. En utrolig og voldsom udvikling er i fuld gang.
Efter kun 11 uger er hjertet fuldt udviklet, fosteret bevæger sig og er genkendeligt som et lille barn med arme og ben, fingre og tæer m.m. Det lille foster er her et barn, også selvom det endnu ikke er færdigudviklet og født. Man kalder heller ikke et barn, der er født før tid for et foster.
Benævnelserne, der skelner mellem fosteranlæg, foster og barn, har således kun betydning i forhold til, at det er et barn under udvikling, der beskrives.
Som kristne tror vi på Gud som ham, der skaber livet. I salme 139 fra Salmernes bog i Bibelen læser vi: ”Det var dig, der dannede mine nyrer, du flettede mig sammen i min mors liv…Da jeg endnu var foster havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet før en eneste af dem var kommet.”
Vi er i Guds tanker allerede før han former og danner os. Gud, der ved alt, kender til vores liv før dagene kommer. Derfor tror vi også, at det lille foster, eller det lille ufødte barn er i Guds hænder. Det er den trøst, man som forældre må læne sig op af ved abort eller for tidlig fødsel. At ens barn nu er hos Gud og at han passer på det.
Men hvad der foregår på den anden side af døden, og hvordan Gud vender for tidlig død til liv og sorg til glæde, det ved kun Gud. Det samme gælder spørgsmålet om tro og frelse. At Gud skulle lade et menneske dø, fordi mennesket senere vil vælge troen fra, er fuldstændig menneskeligt opspind.
Du spørger til, om det er bedre for det lille foster at blive aborteret end at vokse op uden den kristne tro.
Her må igen jeg svare, at ingen af os kan eller skal give svar på mere end det, Guds ord giver os indsigt i.
Guds tanker er så meget større end vores og der er uendelig meget vi ikke ved.
Det, vi skal gøre, er, at værne om livet så godt vi kan. Livet er skabt af Gud og som kristne er vi kaldet til at forvalte livet ansvarligt. Det gælder også det ufødte barns liv.
Vi kan forholde os etisk til den provokerede abort. Her må jeg lige korrigere dig og sige at også kristne får foretaget provokeret abort. Jeg giver dig ret i, at aborttallet er alt for højt. Det er meget svært at fatte – også for mig – at aborttallet fortsat er så højt i betragtning af, at folk i dag godt ved, hvad der foregår ved en provokeret abort.
Der kan være tvingende omstændigheder omkring valget af en abort, men det begrunder ikke på nogen måde den omfattende praksis omkring abort, vi kender.
Med venlig hilsen
Vibeke Tuxen
Sognepræst
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano