Folkekirken oplever i stigende grad, at danskere melder sig ud. Det skyldes blandt andet sagen om irakerne i Brorsons Kirke, vurderer flere
Flere vælger at udfylde en udmeldingsblanket for at melde sig ud af folkekirken. Det viser tal fra Danmarks Statistik. I alt har knap 10.750 danskere meldt sig ud i år til og med tredje kvartal mod kun 6571 i samme periode sidste år. Det svarer til en stigning på over 65 procent. Selvom året ikke er omme endnu, har 9 ud af 10 stifter allerede nu flere udmeldelser af folkekirken i løbet af de første tre kvartaler af 2009 sammenlignet med alle de fire kvartaler i 2008.
Forklaringen på de mange udmeldelser kan ifølge Viggo Mortensen, professor i teologi ved Aarhus Universitet, hænge sammen med, at to store politiske emner har været oppe at vende i folkekirken og i offentligheden: sagen om de afviste irakiske asylsøgere i Brorsons Kirke i København og sagen om kirkerne, der ekstraordinært vil ringe med kirkeklokkerne i forbindelse med klimatopmødet til december.
- Når kirken er synlig på det politiske område og manifesterer sig politisk, deler folk sig også. En del vil tage afstand, og nogle vil melde sig ud. For de er måske ikke enige i det, de oplever, at kirken står for, siger Viggo Mortensen.
Han påpeger, at vi er gået fra en situation, hvor det at være medlem af folkekirken tidligere var en naturlig del af at være dansk. Det var en vane, mens det i dag, i tråd med alt andet, er noget, man vælger, og når man vælger, kan man også vælge fra. Og det sker i stigende grad på grund af kristendommens og folkekirkens dalende anseelse, mener han:
- Her får den hårdtslående argumentation fra den nye ateisme sin virkning. Desuden får finanskrisen folk til at kigge på, hvor der kan spares penge. Det er en cocktail af forskellige motivationer, der gør, at man melder sig ud, siger han.
Det er Marie Vejrup Nielsen, cand.theol. og ph.d. ved Aarhus Universitet, enig i. Hun mener dog, at sagen om Brorsons Kirke har været en større motivation end klimaklokkerne.
- Brorsonsagen er en sag, der når meget langt ud i medierne og i offentligheden, og den kan motivere folk til at tage stilling til, om de fortsat vil være medlem af folkekirken. Sager som den kan intensivere forholdet til ens religion, så man enten melder sig ud eller går mere op i det, siger hun.
Mere end dobbelt så mange har meldt sig ud af kirken i tredje kvartal i år sammenlignet med tredje kvartal for to år siden. Alligevel påpeger Peter Fischer-Møller, biskop i Roskilde Stift, at det ikke nødvendigvis er negativt, at folk tager stilling og melder sig ud:
- Vi skal ikke gå i et med tapetet bare for at holde på vores medlemmer. For så er folkekirken irrelevant. Hvis nogen har haft en opfattelse af, at kristendommen er en af samfundet uafhængig sfære, kan det være en brat opvågning at finde ud af, at kristendommen også kan have en inspirerende og provokerende indstilling i forhold til samfundsmæssige, eksistentielle og etiske spørgsmål, siger Peter Fischer-Møller og understreger, at omkring 4,5 millioner danskere stadig er medlem af folkekirken.
schnabel@kristeligt-dagblad.dk