Send artiklen Harmonerer kristendom og evolutionslære? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Harmonerer kristendom og evolutionslære?

Som jeg ser det, har der fra begyndelsen været en slags næsten naturlig resonans mellem Darwins evolutionslære og en gammeldags rå kristendom a la Kingos - før en mere harmoniserende kristendom gik hen og blev moderne, skriver teologiprofessor Niels Henrik Gregersen. -

- Scanpix.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.
flexblock

Eksterne links

flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Uden selv at vide det åbnede Darwin sluserne for en storladen tanke om, at Gud har skabt os til at leve, opleve og udvikle os, svarer teologiprofessor Niels Henrik Gregersen

Spørgsmål:

Hvordan ser de kristne på Darwin og evolutionsteorien? Føler I, at religionen bliver overset? Hvad havde Darwin selv af gudsopfattelse?

Natascha Lykke Nielsen

Svar:

Kære Natasja

Tak for dine spørgsmål. Jo, det er lidt sært, både religiøse og ateistiske fundamentalister er blevet enige om at opfatte Darwin som troens fjende. Der udsendes stadigvæk tendentiøse udsendelser som fx. DR2's "Gud eller Darwin" i februar måned 2009.

Annonce
Jeg var her selv med som én af stemmerne, men udsendelsens perspektiv byggede på en principiel konflikt mellem skabelsestro og evolution, som hverken dækker Darwins egen opfattelse, historisk set, eller rammer kernen af det principielle forhold mellem religion og naturvidenskab i dag.

Det er selvfølgelig helt OK at stille skarpt på den religiøst motiverede Darwin-kritik, som er ganske betydelig blandt amerikanske højrekristne og i den muslimske verden.

Men herhjemme måtte man ty til en lille forkølet flok anti-darwinister, indbefattende en frikirkepræst fra Holstebro og den gamle forfatter Poul Hoffmann, der begge ligefrem opfatter darwinismen som Djævelens værk. Det må vist siges at være en mini-minoritets position! Og det rimer ikke med det faktum, at 82 % af danskerne er overbeviste om, at Darwin stort set havde ret, og at 82 % af danskerne (inklusive indvandrere) er medlemmer af Folkekirken.

Jeg indrømmer gerne, at det behøver selvfølgelig ikke behøver at være de samme 82 %. Men der må jo dog være et vist overlap! Problemet var, at en oplysende udsendelse ikke gav ikke det store flertal af religiøse darwinister noget egentligt talerør. Selv var jeg på som en såkaldt "ekspert", der skulle udtale sig om de andre, mens mine egne synspunkter blev skåret fra.

Gud har skabt verden til selvudvikling
Men hvad sagde Darwin selv om Gud? I andenudgaven af sit hovedværk om arternes oprindelse, On the Origin of Species skrev han:
"Jeg ser ikke nogen gyldig grund til, at de anskuelser, der er fremsatte i dette bind, skulle støde nogens religiøse følelser".

For det er en lige så storslået tanke, at Gud har skabt verden til selvudvikling som at tro, at Gud skulle have skabt verden i fiks og færdig form for ca. 6000 år siden. Darwin henviste her med tilslutning til en af samtidens kendte præster, børnebogsforfatteren Charles Kingsley, som han havde læst teologi sammen med på universitetet i Cambridge.

I den sidste sætning af On the Origin of Species finder vi Darwins egen skabelsesteologiske tydning af evolutionen: "Der er Storhed i det Syn paa Livet, at det, med dets forskjellige Kræfter, af Skaberen oprindelig er bleven nogle faa eller en enkelt Form indblæst, og at, medens denne vor Klode har rullet rundt efter Tyngdens bestemte Lov, have utallige Former, højst skjønne og højst vidunderlige, fra en simpel Begyndelse udviklet sig og udvikles endnu." (J.P. Jakobsens oversættelse).

Nok er vejen for livets udvikling prosaisk og hård, men resultatet er poetisk!

Rovdyrklør under neglelakken
Når det alligevel er forståeligt, at Darwins evolutionslære i sin tid vakte anstød, skyldes det særlige historiske omstændigheder. For det første ramlede hovedværket midt ind i den viktorianske tidsalder (opkaldt efter den engelske Dronning Victoria). Mennesket (særligt englænderen) blev her set som civilisationens krone. "Ro, renlighed og regelmæssighed" var tidens løsen.

Men Darwins teori viste, at mennesket har rovdyrklør lige neden under kulturens neglelak. Vi er følelsesvæsener lige så meget, som vi er afbalancerede og rationelle individer. Og vore følelser er tvetydige: vi rummer både medfølelse og aggression, både socialitet og selviskhed. Efter Darwin er det ikke længere så let at slå fast, hvad et menneske er. For menneskets liv ligger ikke fast på forhånd. Tværtimod er vi selv med i skabelsens proces. Vi er undervejs, ikke færdige.

For det andet udkom Darwins værk midt i vækkelsernes tid. Herhjemme blev Indre Mission stiftet i 1861, bare to år efter On the Origin of Species (1859). I vækkelsesbevægelserne blev der ofte prædiket, at man skal tro på Gud på en helt bestemt måde, helst gennem en personlig omvendelseserfaring. Ellers ryger man til helvede.
I et brev skriver Darwin, at han ikke engang kunne ønske sig, at kristendommen var sand, for det er en aldeles fordømmelsesværdig tanke, at den største del af menneskeheden skulle blive evigt fordømte! Darwin reagerer med andre ord stærkt imod sin samtids kristendom.

Ateist blev han dog aldrig, skriver han i sin Autobiography, men han blev mere og mere "agnostiker". Dvs. Darwin mente ikke, at mennesket kunne udgrunde de store spørgsmål om tilværelsens begyndelse og ende og det ligger også uden for menneskets båndbredde at kunne finde sikre svar på spørgsmålet om Guds virkelighed.

"Mysteriet om alle tings begyndelse er uløseligt for os; for mit vedkommende må jeg være tilfreds med at være agnostiker", skriver han i sin selvbiografi.

I Darwins samtid havde den historiske bibelkritik allerede sat spørgsmålstegn ved Bibelens historiske troværdighed. Darwin var her ikke noget ganske nyt. Men Darwin fuldførte dette historisk-¬kritiske arbejde på geologiens og biologiens område. Om ikke før, så gælder det efter Darwin, at Bibelen ikke længere kan benyttes som en håndbog i naturhistorie, geologi og biologi. Men, må man spørge, har det egentlig nogensinde været meningen?

Rå biologi og henkogt kristendom passede ikke sammen
Efter Darwin véd vi til gengæld, at vi mennesker hører hjemme i skaberværkets store væv af forunderlige skabninger. Vi er ikke alene om at have følelser og det er en illusion at tro, at kun vi mennesker har betydning i Guds verden.

Andre arter kan noget, som vi ikke kan. Hunden kan dufte bedre end os. Ørnen kan se bedre end os. Delfiner anvender ekkolod til deres legende og koordinerede bevægelser i vandet. Man kommer til at tænke på Guds stemme til Job inde fra hvirvelvinden: "Se dog vanduhyret, kraften i dens lænder, min ypperligste skabning".

Vi mennesker bliver ikke ydmygede af at blive ydmyge. Tværtimod bliver vi større ved at opdage, at tilværelsen drejer sig om andet og mere end om os selv. Og at verden er fuld af overraskelser.

Religiøst set betyder det, at hvert eneste øjeblik, vi oplever, er aldeles unikt, og alt andet end noget selvfølgeligt. For selvom livets udvikling som sagt er prosaisk og hård, så er resultatet poetisk, både dér hvor det gør ondt og dér hvor det gør godt. "Sorrig og glæde, de vandre til hobe", som vi synger med salmedigteren Kingo, der levede lang tid før Darwin. Men vi, der lever efter Darwin, kan så også med Jørgen Gustava Brandt synge: "Livet koster livet".

Livet er ligesom en pakkeløsning: vi kan ikke få glæden uden at tage smerten med i købet. Kun den, der elsker, kan opleve kærestesorg. Kun den, der er dybt forbundet med den anden, kan opleve hans eller hendes død som et dybt savn.

Som jeg ser det, har der fra begyndelsen været en slags næsten naturlig resonans mellem Darwins evolutionslære og en gammeldags rå kristendom a la Kingos - før en mere harmoniserende kristendom gik hen og blev moderne.

Darwins eget teologiske problem var måske, at han selv var alt for meget præget af sin tids pæne viktorianske teologi. Hvis Gud er god, så må Gud have indrettet en verden, som er cirka ligeså god og harmonisk, som Gud selv er det. Sådan havde Darwin lært at ræsonnere i Cambridge, hvor han som ung teolog havde indåndet atmosfæren fra datidens såkaldt "naturlige teologi".

Guds gode design burde man vel kunne slutte sig til ved at se på sporene efter design i naturens orden. Sådan tænkte man, og sådan tænkte også Darwin selv, når han reflekterede over sit forhold til kristendom. Darwin kunne simpelthen ikke få sin rå biologi til at passe med sin alt for henkogte udgave af kristendommen.

Men uden selv at vide det, kom Darwin til at åbne sluserne for en helt anderledes storladen tanke om, at Gud har skabt os til at leve, opleve og udvikle os. I begyndelsen sagde Gud: "Let it Be"! Lad verden blive til - og lad den få tid til at udvikle sig.

Variation, ikke kun repetition, er livets recept.

Mange hilsner,
Niels Henrik Gregersen,
Professor på Det teologiske Fakultet,
Københavns Universitet
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Harmonerer kristendom og evolutionslære?

Anonym, publiceret d.06/12 19:11 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Harmonerer kristendom og evolutionslære?
Jeg har kommenteret svaret http://evangeliskluthersk.eftertanke.dk/?p=123&preview=true.
Del Link

flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock
splitblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

De svarer


flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​