Send artiklen - Bibel og Darwin kan ikke forenes til din ven.
- Bibel og Darwin kan ikke forenes
Det er de færreste, der med almindelig sund fornuft kan læse 1. Mosebog og sige, at forfatterne ikke mente at fortælle, hvad der rent faktisk skete, skriver pastor Magnus Sørensen. -
- Foto: Sxc.hu
Læs også
Annonce
flexblock
Her er artiklen i temauniverset
Eksterne links
At Gud skulle have skabt verden med det formål at udvikle sig gennem milliarder års lidelser, kamp og død, som professor Niels Henrik Gregersen antager i sit læsersvar - det er at fremstille Gud som en sindssyg sadist, mener pastor Magnus Sørensen
Professor Niels Henrik Gregersen svarer her en læser på kristendom.dk på et spørgsmål om, hvorvidt kristendom og evolutionslære harmonerer.
Svaret er nærmest et skoleeksempel på den form for vildledende argumentation og substansløse teologi i akademiske klæder, som er så udbredt blandt post-/moderne teologer.
Det er denne form for det-er-jo-bare-noget-vi-leger-kristendom, man også kan høre, hvis man engang imellem forvilder sig ind i en tilfældig folkekirke og hører universitetsuddannede teologer i floromvundne termer udbrede sig om tilværelsen i almindelighed og gøre Gud og kristendom til et symbol på deres egne lommefilosofiske betragtninger og “livstolkninger” (hvad det så end er for noget).
Det er interessant, at Gregersen i svaret stort set ikke behandler forholdet mellem skabelse og evolution i sig selv. Han fremfører blot nogle eksistentielle tilværelsesbetragtninger og viger udenom at forholde sig til selve sagen.
Annonce
Altså bortset fra noget statistik om, hvem der tror på evolution i forhold til, hvem der er medlem af folkekirken. Interessant nok berører han dog ikke i den sammenhæng, hvor mange procent, der faktisk sætter deres ben i kirken.
Gregersen burde argumentere for sin sag
Professor Gregersen mener, at kirkens modstand mod Darwin skyldtes det tidspunkt, hvor han kom frem med sine tanker. På den ene side skyldtes det den victorianske tidsalder, hvor mennesket blev set som civilisationens krone og på den anden side skyldtes det vækkelserne, som prædikede den evige fortabelse.
Svaret er nærmest et skoleeksempel på den form for vildledende argumentation og substansløse teologi i akademiske klæder, som er så udbredt blandt post-/moderne teologer.
Det er denne form for det-er-jo-bare-noget-vi-leger-kristendom, man også kan høre, hvis man engang imellem forvilder sig ind i en tilfældig folkekirke og hører universitetsuddannede teologer i floromvundne termer udbrede sig om tilværelsen i almindelighed og gøre Gud og kristendom til et symbol på deres egne lommefilosofiske betragtninger og “livstolkninger” (hvad det så end er for noget).
Det er interessant, at Gregersen i svaret stort set ikke behandler forholdet mellem skabelse og evolution i sig selv. Han fremfører blot nogle eksistentielle tilværelsesbetragtninger og viger udenom at forholde sig til selve sagen.
Gregersen burde argumentere for sin sag
Professor Gregersen mener, at kirkens modstand mod Darwin skyldtes det tidspunkt, hvor han kom frem med sine tanker. På den ene side skyldtes det den victorianske tidsalder, hvor mennesket blev set som civilisationens krone og på den anden side skyldtes det vækkelserne, som prædikede den evige fortabelse.
I modsætning til disse ’opdagede’ Darwin ifølge Gregersen, at mennesket ikke blot er rationelt. Gregersen skriver: “Efter Darwin er det ikke længere så let at slå fast, hvad et menneske er. For menneskets liv ligger ikke fast på forhånd. Tværtimod er vi selv med i skabelsens proces. Vi er undervejs, ikke færdige.”
Bemærk, hvordan Gregersen her dikterer, hvad man kan og ikke kan slå fast i dag. Det er altid morsomt at høre liberalteologer, afmytologikere og eksistensteologer fortælle, hvad vi moderne mennesker kan og ikke kan tro på.
Desværre er det som at forsøge at fortælle humlebien, at den ikke kan flyve – den gør det alligevel. Hvis Gregersen vil overbevise nogen om, at Darwinismen ikke kan anfægtes, ville det klæde ham at argumentere for dette i stedet for at forlade sig på, at man ukritisk bøjer sig for universitets-’teo’logers overformynderi.
Anti-darwinister deler ikke victorianismens menneskesyn
Jeg er ikke tilhænger af et victoriansk menneskesyn, men mener ikke desto mindre at kunne sige ud fra Biblen, hvad et menneske er. Et menneske er skabt af Gud som kronen på skaberværket for cirka 6.000 år siden, men er efter syndefaldet på mange måder værre end et dyr.
At mennesket styres af sine følelser, er der ikke noget nyt i. Det vidste man lang tid før Darwin. Det har blot ikke så meget med spørgsmålet om evolution kontra skabelse at gøre. Det kan muligvis have noget at gøre med Darwins forhold til sin victorianske samtid, men der er næppe mange kristne antidarwinister, der i dag deler dette livssyn.
Empiriske teorier er aldrig helt sikre
Gregersen fortsætter i samme formynderiske spor: "Om ikke før, så gælder det efter Darwin, at Bibelen ikke længere kan benyttes som en håndbog i naturhistorie, geologi og biologi. Men, må man spørge, har det egentlig nogensinde været meningen?"
Det er de færreste, der med almindelig sund fornuft kan læse 1. Mosebog og sige, at forfatterne ikke mente at fortælle, hvad der rent faktisk skete. At Gregersen så ikke tror på det, står for Gregersens egen regning. Der er adskillige normaltbegavede mennesker, som stadig tror på Biblens historiske beretninger.
Gregersens kommentar er dybt arrogant, når han blot affejer denne forståelse med en henvisning til Darwin uden at begrunde sin påstand yderligere. Man må også spørge, om Gregersen aldrig er blevet undervist i videnskabsteori? Ved han ikke, at empiriske videnskabers teorier aldrig er helt sikre, men netop er teorier?
Døden er ikke poetisk
Gregersen fortsætter med at forklare sin darwinistiske religion:
"Religiøst set betyder det, at hvert eneste øjeblik, vi oplever, er aldeles unikt, og alt andet end noget selvfølgeligt. For selvom livets udvikling som sagt er prosaisk og hård, så er resultatet poetisk, både dér hvor det gør ondt og dér hvor det gør godt. “Sorrig og glæde, de vandre til hobe”, som vi synger med salmedigteren Kingo, der levede lang tid før Darwin."
Her forsøger Gregersen, ved at omtolke Kingos kristendom til også blot at være generel Gud-løs tilværelsestolkning, at skabe en sammenhæng mellem Darwin og Kingo. Gregersen fremstiller tilværelsens modgang og sorg som noget positivt – eller som han skriver “poetisk”.
Desværre for Gregersen siger Kingos salmer sådan cirka det modsatte af, hvad Gregersen vil have den til at sige – altså hvis man læser videre i salmen. Kingo har ikke en masochistisk forestilling om denne verdens lidelser som “poetiske”.
Tværtimod er omkvædet og pointen i Kingos salme, at kun himmeriget er uden lidelser og slutter med ordene “Sorrig skal dø, / saligheds frø / blomstre på himmerigs dejlige ø”.
Jeg tror i øvrigt næppe, at der er mange døende eller sørgende mennesker, der finder døden særlig “poetisk”. Men det kan være, de blot mangler at blive undervist af professor Gregersen om det poetiske i deres smerter og rædsler.
Kingos kristendom indebar tro på en virkelig skabelse
Det er svært at få sig til at tro, at en teologisk professor ikke godt ved, at Kingos kristendom var en realistisk kristendom med en virkelig Gud, en virkelig himmel og et virkeligt helvede, en virkelig skabelse og et virkeligt syndefald med død og lidelser til følge. Ellers burde Københavns Universitet alvorligt overveje noget efteruddannelse i basal teologihistorie til sine ansatte.
Gregersen fortsætter dog i samme spor: ”Som jeg ser det, har der fra begyndelsen været en slags næsten naturlig resonans mellem Darwins evolutionslære og en gammeldags rå kristendom a la Kingos – før en mere harmoniserende kristendom gik hen og blev moderne.”
Sikke dog en påstand. Ved Gregersen ikke, at Kingo levede i den lutherske ortodoksis tid, hvor man i Luthers fodspor holdt fast ved en historisk og bogstavelig fortolkning af 1. Mosebog kap 1 – også overfor Augustins og Hilarius’ fromme omtolkninger.
Kristendom og darwinisme kan kun forenes lommefilosofisk
Man kan næppe forestille sig større dissonans end mellem Darwin og den lutherske ortodoksi. At Gregersen forestiller sig en resonans mellem Darwin og Kingos tids kristendom, er nærmest tragisk. Har professoren ikke adgang til teologihistorisk litteratur, hvor han kan undersøge sine uhyrlige påstande?
At forene kristendom med darwinisme blev netop først muligt, da man begyndte at adskille troen fra virkeligheden og degraderede den til lommefilosofiske tilværelsestolkninger. Dette er en gradvis udvikling, som begyndte med pietismens subjektivisme og førte til rationalisme og liberalteologi. Men den ligger milevidt fra Kingos og dennes samtids kristendom.
Gregersen slutter af: "Men uden selv at vide det, kom Darwin til at åbne sluserne for en helt anderledes storladen tanke om, at Gud har skabt os til at leve, opleve og udvikle os. I begyndelsen sagde Gud: 'Let it Be'! Lad verden blive til – og lad den få tid til at udvikle sig."
At Gud skulle have skabt verden med det formål, at den skal udvikle sig gennem milliarder års lidelser, kamp og død, er at fremstille Gud som en sindssyg sadist. At Gregersen så finder denne guds sadisme “poetisk” gør vel kun sagen endnu værre.
Men man kan undre sig over, at Gregersen så finder grund til at nævne Darwins afstandtagen til vækkelsesbevægelsernes tro på fortabelsen. Fortabelsen er dog ifølge de fleste kristne en reaktion over for menneskets synd og ikke Guds egentlige mål med at skabe mennesker.
Måske er Gregersen maskeret ateist
Jeg tror dog nok, at Gregersen i virkeligheden heller ikke selv tror på den gud, han fremstiller. Hvorfor skulle han ellers have behov for at stole mere på naturvidenskabelige gætterier, som altid er foreløbige, end på Guds egen åbenbaring.
Jeg har derfor nemmere ved at tro, at Gregersen i virkeligheden er en maskeret ateist, der har lært sig at formulere sig tilpas utydeligt, så han stadig kan fremstå som talsmand for kirke og kristendom. Men ville det ikke være mere ærligt, hvis professoren ligeud sagde, at han ikke tror på Gud, men gerne vil misbruge Guds navn til at legitimere sine egne lommefilosofiske tilværelsestolkninger.
Selv Darwins agnosticisme ville være at foretrække frem for Gregersens grusomme gud.
Artiklen er et blogindlæg, skrevet af Pastor Magnus Sørensen. Du kan se hans blog her.
flexblock
