Margrethe Winther-Nielsen |
16. december 2009
Der skal ofte mærkbare midler til for at ændre folks vaner radikalt, skriver ph.d. og miljøforsker Margrethe Winter-Nielsen
Skal vi blande vores tro ind i klimadebatten, eller er det bedre at skille de to ting ad? Hvad er vores største udfordring i forhold til miljøet? Kan den kristne tro hjælpe til at løse de klimamæssige problemer?
Kristendom.dk har bedt Margrethe Winther-Nielsen om at give sit bud på, hvordan hun som miljøforsker forholder sig til disse spørgsmål.
Margrethe Winther-Nielsen svarer:Uanset politisk holdning og kirkepolitisk ståsted er det vigtigt at udnytte klimatopmødet til at blive bevidst om miljøets skaber.
Det er en god anledning til at pege på den Gud, som har skabt og opretholder verden og vort ansvar som forvaltere af hele herligheden. Som forvaltere må vi afbalancere vores trang til at udforske, skabe nyt og bruge af jordens ressourcer, sådan at vi ikke skader vores næste eller vores medskabninger.
Vores gøren og laden på jorden skal med andre ord være bæredygtig. På den måde er vort kristne livssyn relevant ikke bare for klimadebatten, men for vores generelle holdning til jordens ressourcer.
Troen har ikke patent på miljøholdninger
Vi må bare ikke sammenblande vores personlige opfattelse af, hvilke konsekvenser vi selv vil drage af klimaproblematiken med det at være et troende menneske. Fordi jeg er overbevist om, at jeg bør reducere mit kødforbrug for at mindske udledningen af drivhusgasser, betyder det ikke, at alle andre troende skal følge trop for at være ”rigtige”.
Troen må ikke tage patent på en bestemt holdning til klimaet eller miljøet. Vores tiltag for at imødegå klimaændringer kan være et udslag af vores tro, men det er ikke selve troens kerne.
Det er farligt at gamble med miljøet
EU’s miljøhandlingsprogram frem til 2012 har fire prioriterede indsatsområder: klimaændringer; natur og biodiversitet; miljø, sundhed og livskvalitet samt naturressourcer og affald. Blandt disse er klimaændringerne uden tvivl vores største miljømæssige udfordring.
Det er en kendsgerning, at klimaet er under forandring. Men det har det været mange gange tidligere i jordens historie. Spørgsmålet er derfor, om de nuværende klimaændringer skyldes menneskelig aktivitet, eller om de er naturlige udsving.
Hovedparten af verdens forskere på området er ikke længere i tvivl. I 2007 blev mere end 800 centrale forskere i FN’s klimapanel enige om, at den menneskeskabte globale opvarmning er en reel og verdensomspændende trussel.
Alt tyder på, at temperaturstigningerne primært følger CO2-niveauet i atmosfæren, der øges som følge af vores levevis og befolkningstilvæksten. Vi kan megel vel være den generation, der efterlader os et ”A2-scenarie” til vores børn.
Et A2-scenarie er et scenarie, opstillet af FN’s Klimapanel, der forudser, at med mindre vi knækker kurven for CO2-udledning vil den globale gennemsnitstemperatur være steget med 3,4°C i 2100. Troende eller ej, så er det et scenarie, der bør reageres på – det er for farligt at gamble med, at miljøfolkene tager fejl!
Gudsfrygt og nøjsomhed er kristne dyder
Den kristne tro kan ikke løse de klimamæssige problemer, men en kristelig livstil vil uden tvivl kunne bidrage til at mindske selvskabte klimatiske problemer. Gudsfrygt og nøjsomhed er gamle kristne dyder, som tidligere har præget det kristne livssyn.
Apostelen Paulus skriver, at tomhændet kom vi til verden, og tomhændet går vi ud, har vi føde og klæder, skal vi lade os nøje med det. Hvor mange tænker sådan i dag? Nyt køkken, nyt badeværelse, fladskærm og eksotiske rejsemål er bare nogle få af de ting, der har stået højt på manges ønskeliste i det seneste årti. Nu har den økonomiske krise bremset forbruget. Men hvis vi kunne, ville vi vel stadig købe det nye køkken?
I Bangladesh er klimaændringer en realitet
Kristendommen lærer os, at det, vi kan skrabe sammen af værdier her på jorden, ikke kan sikre os et evigt liv. For nogle kan stor rigdom endda være en hindring. Og så er de jordiske værdier forgængelige. Vi ærgrer os for eksempel, hvis den nye bil ruster eller bliver stjålet. I stedet for at skaffe mere til os selv, skal vi dele rundhåndet ud til andre.
Den kristne tro kan også være en øjenåbner for, at vi har et medansvar for, at vores næste i Bangladesh ikke lider på grund af vores livsstil. Den fattige del af verden rammes hårdest af klimaændringerne. Oversvømmelser med stigende hyppighed efterfulgt af sygdom og fødevaremangel er allerede en realitet. I Bangladesh er det ikke bare noget, der venter ude i en fjern fremtid.
Tro er ikke hovednøglen til at redde klimaet
Når eventuelle ubehagelige følger af vores handlinger ikke er umiddelbart synlige, er det almindeligt, at vi udskyder ændringer. I hverdagens trummerum kan selv ’en kristen tro’ komme til kort.
Der skal ofte mere mærkbare midler til for at ændre folks vaner radikalt. Det kan være et lovreguleret stop for salg af energiforbrugende glødepærer, tilskud til solpaneler eller grønne afgifter på vand.
Den kristne tro er ikke hovednøglen til løsningen på klimaproblemet. Den tilbyder løsningen på menneskets egentlige problem, som er lang mere omfattende, at vi har brug for Gud som skaber og frelser.
Margrethe Winther-Nielsen er ph.d. og arbejder ved miljørådgivningsorganisationen DHI. Hun er med i repræsentantskabet for Evangelisk Luthersk Netværk, næstformand i Københavns Stiftsråd og sidder i bestyrelsen for den lokale folkekirkelige distriktsforening (København og Frederiksberg).