Send artiklen - Julen er en fejring af forventningen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Julen er en fejring af forventningen

For Charlotte Dyremose er jul det samme som forventning.

- Leif Tuxen.

Tema

Jul
flexblock

Emneord for denne artikel

pinse | tradition | fejring | traditioner | pinsen | charlotte dyremose | jul
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Den konservative politiker Charlotte Dyremose holder meget af julen og dens traditioner, selvom hun egentlig synes det er nemmere at forholde sig til pinsen

Kristendom.dk har spurgt Det Konservatives Folkepartis kirkepolitiske ordfører Charlotte Dyremose om julens teologi.

Charlotte Dyremose er ikke uddannet teolog, men en ivrig kirkegænger, der ikke kun på det politiske, men også på det personlige plan beskæftiger sig meget med tro. I øjeblikket er hun på barsel og kan når som helst føde.

Hvordan opfatter du juleaften teologisk set? Jesus blev jo født julenat, men i Danmark og i den danske folkekirke fejres fødslen inden den finder sted. Kan man overhovedet gøre det med en god teologisk samvittighed?

- Man kan sagtens fejre jul med god samvittighed d. 24. december. Julen drejer sig om glæde, og for mig har julen netop altid været en stor fejring af forventningen, hvor vi venter på beskeden om den glædelige fødsel. Og så betyder det mindre om fejringen finder sted juleaften eller første juledags morgen.

- Helt eksakt blev Jesus jo også født om natten mellem d. 24 og d. 25. december. Og vil man være pedantisk, kan man jo også spørge hvornår det er julenat. Er det før eller efter kl. 24 midnat mellem d. 24. og d. 25. december?

Annonce
- Men det er som sagt lige meget. For i virkelighedens verden betyder den slags ikke noget i forhold til, hvornår vi kan fejre jul. Man har jo også for eksempel gudstjenester for unge om torsdagen, selvom det er søndagen, der er hvile- og helligdag med højmesse.

- På det personlige plan går jeg altid i kirke hver juleaften. Det er oven i købet i den samme kirke, som jeg kom i som barn – og jeg sidder også helst på den samme plads. Jul og traditioner er to sider af samme sag for mig.

Første juledag er derimod den store glædesdag, men fejres den massivt nok i folkekirken? Eller har man bare accepteret, at i Danmark er juleaften den store festdag?

- Nej, præsten skal ikke stå på prædikestolen og bebrejde de kirkegængere der sidder på bænken, at deres nabo ikke er i kirken. Man vinder ikke noget ved at være negativ, og så er der også noget godt i, at der ved juletid findes en rigtig højmesse.

- Men når det er sagt, kunne det da være fint, hvis præsten fandt på noget á la dengang Roskildes daværende biskop Lindhardt introducerede pinsefisken for at gøre mere opmærksom på pinsen som højtid.

- Men skal der ske noget nyt 1. juledag, skal det være noget konstruktivt og noget, som gøres fordi præsten og menigheden synes det er en god ide. Menigheden kan jo nemlig også komme med ideer. Det er ikke kun præstens ansvar, hvad der sker i kirken. Menigheden må meget gerne komme på banen med ideer og input – også mere end i dag, hvor initiativet ofte overlades til præsten.

Julen fylder for de fleste danskere meget mere end påsken, som dog er den største kristne højtid. Har kirken et teologisk ansvar for at få dette mere og bedre formidlet ud i befolkningen?

- Kirken har altid et ansvar for at formidle sit budskab ud, men menigheden har også et ansvar for at lytte. Og der lyttes mere end mange tror, for folk har brug for deres traditioner og for noget, der er større end dem selv. Langt de fleste er for eksempel enige om, at der er mere mellem himmel og jord end hvad vi kan forstå med logikken og fornuften.

- Man mærker det i hverdagen, og det gør jeg også selv. For mig er der heller ingen tvivl om, at det er Helligånden, jeg mærker – og det er nok også derfor, at jeg lettest kan forholde mig til pinsen frem for julen og påsken. I pinsen fejrer vi nemlig den Helligånd, som jeg mærker hver dag, mens det er lidt sværere for mig at forholde mig til jomfrufødsel og jul samt genopstandelse og påske – og mon ikke alle har det nemmere med dette ”noget”, som de mærker i hverdagen end med to så uforklarlige hændelser som jomfrufødsel og genopstandelse.

- Alligevel har de fleste nemmere ved at forholde sig til julen som højtid end til pinse – og det kan godt undre mig, men det skyldes jo nok, at julen er en ældgammel fejring fuld af traditioner, som betyder meget for os alle sammen. En forventningens højtid.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​