Send artiklen - Danmark har brug for nye kirker til din ven.
- Danmark har brug for nye kirker
Danmark har brug for nye kirker. Kirker, som vender tilbage til kernen af Bibelen: At bygge et organisk fællesskab af mennesker, som følger Jesus, mener frikirkepræst Jürgen Galonska. -
- Colourbox
De fleste danskere kender lige så meget til Bibelen og personlig tro, som onkel Joakim kender til fattigdom, skriver præst i Citykirken i Århus Jürgen Galonska
I 2006 kom den amerikanske sociolog Phil Zuckerman til Danmark for at undersøge, om det virkelig kan passe: Kan man leve et godt liv uden religion? Leve i et samfund, hvor de færreste går i kirke, og som alligevel er kendetegnet ved et højt niveau af velstand og lav kriminalitet.
I over et år boede han med sin familie i Århus, hvor han forskede ved det Teologiske Fakultet på Århus Universitet og interviewede 150 danskere og svenskere om religion og dens rolle i deres liv.
Phil Zuckerman, som selv er erklæret ateist, lægger ikke skjul på sin begejstring over tilstanden i Danmark og Sverige, hvor en megen høj procentdel af befolkningen er medlem af en kirke, men uden at være troende.
Han fandt bl.a. frem til, at kun 24 % af danskerne tror på en personlig Gud, kun 18 % tror på himlen og 10 % på helvede, kun 7 % tror på, at Bibelen er Guds inspirerede ord, mindre end 12 % går i kirke en gang om måneden, og kun 3 % går i kirke hver uge.
Annonce
Resultatet af hans forskning og hans oplevelser med verdens ”mest sekulære land” kan man læse i bogen Samfund uden Gud (Forlaget Univers 2008).
Stat og kirke-forhold giver gudløshed
Zuckerman spørger selvfølgelig også, hvorfor Danmark og Sverige er blevet verdens ”mindst religiøse samfund”, og han prøver at komme med en forklaring. Som en mulig årsag nævner han bl.a., at kirke og staten er koblet sammen. Han observerer: ”når der ikke findes flere forskellige religioner i et givent samfund – og den ene bliver støttet af staten – vil interessen for og engagement i religiøse anliggender ikke være særlig høj” (Samfund uden Gud, s.129)
Her har ”kristendom” i Danmark manglet noget modspil i flere århundreder. Han nævner også ’et sikkert samfund’ som en anden årsag: ”Når flertallet i et givent samfund oplever en meget lav grad af sikkerhed, har de tendens til at blive mere religiøse” (s.131), og i forhold til sikkerhed ligger Danmark i toppen af verdensranglisten.
I over et år boede han med sin familie i Århus, hvor han forskede ved det Teologiske Fakultet på Århus Universitet og interviewede 150 danskere og svenskere om religion og dens rolle i deres liv.
Phil Zuckerman, som selv er erklæret ateist, lægger ikke skjul på sin begejstring over tilstanden i Danmark og Sverige, hvor en megen høj procentdel af befolkningen er medlem af en kirke, men uden at være troende.
Han fandt bl.a. frem til, at kun 24 % af danskerne tror på en personlig Gud, kun 18 % tror på himlen og 10 % på helvede, kun 7 % tror på, at Bibelen er Guds inspirerede ord, mindre end 12 % går i kirke en gang om måneden, og kun 3 % går i kirke hver uge.
Stat og kirke-forhold giver gudløshed
Zuckerman spørger selvfølgelig også, hvorfor Danmark og Sverige er blevet verdens ”mindst religiøse samfund”, og han prøver at komme med en forklaring. Som en mulig årsag nævner han bl.a., at kirke og staten er koblet sammen. Han observerer: ”når der ikke findes flere forskellige religioner i et givent samfund – og den ene bliver støttet af staten – vil interessen for og engagement i religiøse anliggender ikke være særlig høj” (Samfund uden Gud, s.129)
Her har ”kristendom” i Danmark manglet noget modspil i flere århundreder. Han nævner også ’et sikkert samfund’ som en anden årsag: ”Når flertallet i et givent samfund oplever en meget lav grad af sikkerhed, har de tendens til at blive mere religiøse” (s.131), og i forhold til sikkerhed ligger Danmark i toppen af verdensranglisten.
Zuckerman betegner dansk kristendom som en ”kulturreligion”. Spørgsmålet: ”Hvad vil det sige, at være en kristen?”, er ikke entydigt afklaret. Flertallet af danske mænd og kvinder er faktisk medlem af en kirke uden at have en personlig tro. At være kristen er knyttet til kulturen i landet (s.169).
Vi ved det jo godt
Zuckermans bog er spændende læsning og udfordrer på en positiv måde.
Bogen giver stof til efter tanke, og vi vil gøre os selv en tjeneste ved at se fakta i øjnene. Bogen bekræfter kun det, vi allerede har vidst i lang tid: De fleste danskere kender lige så meget til Bibelen og personlig tro, som ”Onkel Joakim” kender til fattigdom.
En undersøgelse af det danske Bibelselskab i slutningen af sidste år viste, at kun hver 12. dansker læser i bibelen. Antallet af danskere, som bruger en bibellæseplan er faldet til 6.500 om året. Det er ikke en anklage, men en opfordring til forandring.
En kristen er én, der følger efter Jesus
Hvem tager ansvar for landets ”tilstand”? Er det ikke på tide, at nogen gør noget ved det? Tager man Bibelen seriøst, så definerer den meget klart, hvad en kristen er. Navnet ”kristen” stammer fra byen Antioch, hvor de første disciple (Jesu efterfølgere) blev kaldet kristne.
Det at være en kristen betyder oprindeligt at være en efterfølger af Jesus (Ap.G. 11, 26). Jesus lægger ikke fingrene imellem, når han taler om sine efterfølgere. Bare for at nævne et par af Jesu beskrivelser, så siger han om sine efterfølgere, at de ”forbliver i hans ord” (Joh 8, 32), beskæftiger sig med det og lytter til ham, står i en tæt relation til ham (Joh 15, 5-6) og elsker hinanden indbyrdes (Joh 13, 35).
Håbet om nye kirker lever
Det må være kirkens ansvar at ”gøre” mennesker til Jesu efterfølgere. Danmark har brug for kirker, som tager dette seriøst. Kirker som lægger vægt på, at Jesu efterfølgere lever en anderledes livsstil i en globaliseret verden og i det 21. århundrede.
Det er urealistisk at tro, at det kan ske fra den ene dag til den anden, men håbet lever. Danmark har brug for nye kirker. Kirker, som vender tilbage til kernen af Bibelen: At bygge et organisk fællesskab af mennesker, som følger Jesus.
Jürgen Galonska er præst ved Citykirken (tidligere pinsekirken) i Århus og kommentarskribent ved kristendom.
