- Kirkens fremtid er både fysisk og virtuel

Kirken må åbne sig for nye kommunikationsformer på nettet, hvis den vil møde folk, der hvor de er, mener professor Stefan Gelfgren, der i denne uge taler på en konference om kirke og mission på Århus Universitet

I de sidste 100 år er kristendommen gået fra at være den mest dominerende religion i samfundet til i dag at opleve svækket tilslutning og konkurrence fra andre religioner. Konkurrencen finder oftest sted på internettet, hvor flere og flere mennesker finder svaret på deres religiøse spørgsmål. 

Men hvordan ser kirkens fremtid ud på nettet? Kan internettet bruges til kommunikere kirkens budskab på en levende måde eller forsvinder fællesskab og traditioner, når den bliver virtuel? 

Kristendommens fremtid på nettet
Kristendommens fremtid på internettet er ét af de fire emner, der bliver berørt ved den internationale konference "Church and Mission in a Multireligious Third Millennium", der af holdes på Århus Universitet fra den 27. til 29. januar.  

På konferencen vil danske og udenlandske forskere give deres bud på, hvilke konsekvenser, det vil få for kirken, når den rykker ud i cyberspace.

En af de deltagende forskere er den svenske professor i idéhistorie Stefan Gelfgren fra Umeå Universitet. Han mener, at internettet i fremtiden vil ændre kirkens måde at kommunikere på. 

- Lige nu ændrer internettet ikke så meget, men jeg tror, at det er på vej. Med den seneste udvikling er det blevet tydeligt, selv for kirken, at folk tilbringer mere tid på internettet, og at det ikke længere handler om bare at surfe rundt og finde informationer, men i større udstrækning om at skabe relationer, siger Stefan Gelfgren.  

Kirken må være der, hvor folk er
Hvis kirken skal overleve i fremtiden må den kunne tiltale mennesker både i den virtuelle og i den fysiske verden.

- Et problem for kirken i dag er, at man i alt for stor udstrækning holder på envejskommunikation, og at besøgende dermed implicit betragtes som passive modtagere. Det tror jeg ikke fungerer meget længere, siger Stefan Gelfgren.

- For at være kirke i vores samtid må man være interesseret i at møde mennesker, der hvor de findes, og åbne op for gensidig dialog. Hvis det ikke allerede er sket, så må der en attitudeforandring til. At mødes der, hvor mennesker findes, indebærer, at man både findes nærværende på nettet og i den fysiske verden.

Interaktive hjemmesider
Kommunikationsformerne på internet er mange, og der findes allerede flere kirkelige initiativer på internettet.

- Kirken på nettet er alt fra statistik til interaktive hjemmesider, Facebook-grupper og fansider, præster, der skriver på twitter og virtuelle præster i forskellige former for online-fællesskaber og chatrooms, forklarer Stefan Gelfgren.  

Hvad der er bedst at bruge for den enkelte kirke kommer an på, hvordan man ser på internettet.
 
- Kort sagt kan man skelne mellem at anvende internettet som en kommunikationskanal udadtil og at se internettet som en plads, hvor man interagerer med andre mennesker. Afhængig af, hvordan man ser på dette, så bør man vælge forskellige strategier og fremgangsmåder for brug af internettet, siger Stefan Gelfgren.

Men internettets mange muligheder vil også afhænge af, hvordan kirken indstiller sig.

- Vi har endnu kun set begyndelsen på dette, men hvis man vil varetage den kultur, som findes på nettet, så kommer det til at indebære, at kirken må kommunikere på nye måder og åbne sig op for diskussion.

- Samtidigt må det jo siges, at internettet ikke er det første kommunikationsmiddel, som ændrer kirkelig tro og praksis. Bogtrykkerkunsten, radio og TV har også indebåret, at kirken gradvist har ændret sin måde at kommunikere på, siger Stefan Gelfgren.

Balance mellem traditioner og tilpasning
Diskussionen om kirkens brug af internet drejer sig ofte om tab af fælleskab og tradition, men det behøver ikke være sådan.

- Hvis man synes, at kirken skal være, som den altid har været, er brugen af internettet sandsynligvis en dårlig udvikling, men hvis man synes, at kirken skal være en del af sin samtid, er det en god og nødvendig udvikling. Det en balancegang mellem på ene side traditioner og på den anden side visioner om tilpasning. Det behøver ikke at indebære et valg mellem det ene eller det andet, slutter Stefan Gelfgren.