Egentlig, så burde jeg måske slet ikke kommentere dette indlæg, da det er et stort emne og da sandheden jo, som bekendt, altid er ilde hørt.
Men, når jeg læser indlægget, så tænker jeg på de guds mænd, der kom til Job, da han havde sit livs værste krise.
Job var en retfærdig mand. - Og det vidste han.
Alligevel havde Gud tilladt satan at plage Job.
Og for at gøre den historie kort, så blev Gud vred på de mænd, som ellers var troende mænd, for alle deres kommentarer og "gode" og "velmente" meninger, de ellers gav udtryk for, overfor Job.
Ja, det endte med, at hvis ikke Job var gået i forbøn for dem, så ville Gud have dræbt dem!
Hvad er summen?
Summen er, at Gud er levende!
Og Han ønsker at HVERT ENESTE menneske skal kende Ham.
Og hvis man ellers har noget at beklage sig over, så er det GUD, man skal henvende sig til. - Og ikke alle mulige andre.
Men, man kommer, som bekendt, kun til Gud, gennem Sønnen. Yeshua Meshia. - Eller Jesus Kristus, som vi kalder Ham.
Med hensyn til Gud og straf. - Samt det onde.
Så prøv lige at tænke lidt over dette her.:
Hvis nu der, på denne vidunderlige planet, IKKE fandtes mennesker, hvordan tror du så planeten ville se ud?
Og for at "stramme den lidt".
Hvem er det, der ødelægger planeten?
Er det dyrene? Er det naturen selv? .....
, eller er det os mennesker?
Er der noget om, at vi, som egentlig er sat til at forvalte denne planet, i kærlighed og respekt, mens Kongen er borte for en stund, har valgt at kaste kærligheden og respekten bort, for at lade den erstatte af grådighed, magt, begær, havesyge, udnyttelse af resurser og egoisme?
Og at vi, måske, slet ikke vil erkende, at vi har, eller er ved, at splitte det hele og hinanden ad. - For mammon?
Det kan man godt tænke lidt over......!
Gud er god.
Og Han elsker alle mennesker.
Han ønsker at vi skal kende Ham. - Helt personligt.
Og så ønsker Han, at vi skal vende om fra vores egoistiske, grådige og onde vej.
Og når vi gør det, så lover Han: "Intet våben formet imod dig, skal sejre."
Valget er vort eget, hver især.
Send artiklen - Den gode Gud fjerner ikke ondskaben til din ven.
- Den gode Gud fjerner ikke ondskaben
Den amerikanske TV-prædikant Pat Robertson har vakt opsigt ved kort efter katastrofen på Haiti at proklamere, at den er Guds straf, skriver domprovst P.H. Bartholin. -
- Foto: Sxc.hu
Men Gud er med os, når det onde rammer og hærger, skriver domprovst P.H. Bartholin i forbindelse med jordskælvet i Haiti
Store naturkatastrofer som tsunamien i 2004 og jordskælvet i Haiti for nylig vækker i første omgang mange følelser i os. I 2004 havde vi i vores familie nogle gode bekendte, som holdt ferie i Thailand. Derfor steg frygten og angsten op i os, da vi hørte om katastrofen i julen 2004. Vore værste anelser holdt desværre stik.
På lignende måde tænkte vi, om bekendte nu opholdt sig i Haiti og på de mange, mange tusinde lokale indbyggere, som er blevet ramt og som skal leve med efterveerne af katastroferne, mens vi hurtigt fanges af andre emner i medierne.
Hvordan kan Gud tillade det onde?
Når vi får katastroferne tættere ind på livet, og f.eks. kender nogen eller selv har været der på besøg i området, eller når vi, som jeg, skulle begrave en far og en datter, der omkom i tsunamien, melder der sig også nogle helt grundlæggende spørgsmål om mening.
Både de pårørende og præsten spørger sammen og hver for sig, om hvor Gud er i dette. Vi rejser det teologiske problem, som kaldes teodicé-problemet. Kort og enkelt sagt handler det om, hvordan den gode Gud kan tillade det onde.
Annonce
Amerikansk prædikant: Gud straffer Haiti
Den amerikanske TV-prædikant Pat Robertson har vakt opsigt ved kort efter katastrofen på Haiti at proklamere, at den er Guds straf. Haitianernes kamp for friheden for år tilbage, skulle ifølge Pat Robertson nu være blevet ramt af Guds straf. Kan det virkelig forholde sig sådan?
Svaret afhænger af, hvilket gudsbillede eller gudsopfattelse, man har. I Bibelen kan man finde en del eksempler i Det gamle Testamente på Guds straffende indgriben. F.eks. Syndfloden for at nævne det mest kendte eksempel.
På lignende måde tænkte vi, om bekendte nu opholdt sig i Haiti og på de mange, mange tusinde lokale indbyggere, som er blevet ramt og som skal leve med efterveerne af katastroferne, mens vi hurtigt fanges af andre emner i medierne.
Hvordan kan Gud tillade det onde?
Når vi får katastroferne tættere ind på livet, og f.eks. kender nogen eller selv har været der på besøg i området, eller når vi, som jeg, skulle begrave en far og en datter, der omkom i tsunamien, melder der sig også nogle helt grundlæggende spørgsmål om mening.
Både de pårørende og præsten spørger sammen og hver for sig, om hvor Gud er i dette. Vi rejser det teologiske problem, som kaldes teodicé-problemet. Kort og enkelt sagt handler det om, hvordan den gode Gud kan tillade det onde.
Den amerikanske TV-prædikant Pat Robertson har vakt opsigt ved kort efter katastrofen på Haiti at proklamere, at den er Guds straf. Haitianernes kamp for friheden for år tilbage, skulle ifølge Pat Robertson nu være blevet ramt af Guds straf. Kan det virkelig forholde sig sådan?
Svaret afhænger af, hvilket gudsbillede eller gudsopfattelse, man har. I Bibelen kan man finde en del eksempler i Det gamle Testamente på Guds straffende indgriben. F.eks. Syndfloden for at nævne det mest kendte eksempel.
Det nye Testamente: Gud tager vores lidelse på sig
I Det nye Testamente er det overvejende et andet billede af Gud, der træder frem. Her er et fremtrædende eksempel Fillipperbrevshymnens tale om Guds selvvalgte fornedrelse og korsdød, svarende til evangeliernes beretninger om Jesu død på korset.
Her fremtræder Gud ikke som den, der rammer mennesket med lidelse for at straffe, derimod som den, der påtager sig stedfortrædende lidelse, og som går sammen med det lidende menneske på livets ofte tunge vej. Ja, han går med os i døden, hvor vi ifølge hans løfte ikke er overladt til os selv.
Er Gud dukkefører eller skabende magt?
Vore billeder af Gud har mange nuancer og facetter. Opfatter vi Gud, som vi jo aldrig får et fuldstændigt billede af i dette liv, som en dukkefører, der fører sine skabninger rundt i et liv, der kunne ligne en teaterforestilling? Forestiller vi os Gud som en person, der sidder og udtænker hvert eneste menneskes liv og skæbne og styrer det?
Eller forestiller vi os Gud som den skabende magt, - livet i alt levende og skabt -, der i Kristus og ved Helligånden leder os til livet væk fra ondskaben, synden og døden? I så fald fremtræder Gud som en Gud, der skaber ud af overskud og kærlighed. Han er tillige en Gud, som vil føre sin skabning frem til den fuldendelse, som mennesket forpurrede, og gennem den ødelæggelse, som ikke-menneskeskabte kræfter som f.eks. jordskælv kan frembringe.
Ondskaben virker tilfældig
Det sidstnævnte billede af Gud er det billede, som Det nye Testamente overvejende tegner. Alligevel bliver spørgsmålet stående om, hvorfor det onde sker? Naturkatastrofer kan vi på mange måder forklare, men ikke hindre. De rammer i flæng og sker tilfældigt.
Råder Gud ikke over tilfældet? Hvis ikke, er han så en almægtig Gud?
Intet er ligegyldigt for Gud
Jeg er stødt på det – for mig at se kyniske - synspunkt, at naturkatastrofer og visse naturfænomener er Guds måde at vise os, at vi ikke har magt over alt i livet.
I stedet for dette synspunkt kan man sige, at intet offer for det, som sker, er ligegyldigt for Gud. Det er en del af det liv og den verden, som han har skabt og skaber. Således rummer Gud både det gode og det onde.
Men Gud har – almægtigt – påtaget sig at bære os igennem og at være med os, når ondskaben i den ene eller anden form rammer. Så går han med og giver os et håb om, at vi ikke er overladt til tilfældighedens kræfter eller en straffende Gud, men at det onde vil kunne bæres af ham sammen med os. Og vi får trods ondskab, naturkatastrofer og død et håb om, at disse bliver og vil blive overvundet af Guds nåde og kærlighed mod os.
Den gode Gud fjerner ikke ondskaben fra vores liv. Spørgsmålene om Guds godhed og det ondes problem bliver derfor stående. De kan ikke besvares eller bortforklares. Vi kan kun sige, at Gud også er med os, når det onde rammer og hærger, og han giver os håb om, at engang skal vi ikke længere rammes af det onde.
P. H. Bartholin er domprovst i Århus og kommentarskribent ved kristendom.dk.
Læserdebat
- Den gode Gud fjerner ikke ondskaben
Læs artiklen bag debatten her: - Den gode Gud fjerner ikke ondskaben
Re: - Den gode Gud fjerner ikke ondskaben
Læs artiklen bag debatten her: - Den gode Gud fjerner ikke ondskaben
Så længe at det er Satan, der er denne verdens gud, og som regerer verden, vil forholdene i verden være utålelige. Det der sker når ting som jordskælv indtræffer er, at alt er underlagt tid og tilfælde (Prædikerens Bog 9:11 i autoriseret oversættelse af 1931, og ikke som det står i 1992-oversættelsen, at det er skæbnen, der bestemmer udfaldet. Skæbnetro er ikke kristentro).
Spørg om kristendom - seneste indlæg
- 08. jul Siger Bibelen noget om ferie?
- 01. jul Fås syndsforladelse i den protestantiske kirke?
- 29. jun Hvad er ’Ordet’?
- 25. jun Kan vi bare tolke Bibelen, som vi vil?
- 22. jun Hvad hedder det runde vindue?