- Internettet udfordrer kirkens hierarkier

Tilsvarende tog kirken trykpressens muligheder til sig såvel som også en stadig større vifte af kommunikationspraksisser baseret på trykt tekst, heriblandt en i stigende grad standardiseret og fastsat udgave af Bibelen på hverdagens sprog.

Trykkemuligheden blev afgørende for protestantismen
Der var mange andre faktorer på spil, men fra et kommunikationssynspunkt var dette skift til trykt tekst – og med det en læseevne udbredt til stadig flere lægfolk i løbet af de følgende århundreder – afgørende for fremkomsten af en moderne protestantisk kirke; en kirke, der netop var defineret ved sit fokus på Bibelen som primær autoritet (sola scriptura, som Luther sagde).

Protestantismen lagde endvidere vægt på, at Skriften skulle tolkes frit af individet, som således var afhængig af trykt Skrift og læseevnens teknikker og praksisser, herunder et mindstemål af rationalitet i udviklingen og forsvaret af særlige tolkninger af teksterne.

På samme måde hævder disse akademikere, at den moderne liberale og demokratiske stat er afhængig af læseevne og tryk – og af det rationelle individ, som disse kommunikationsteknologier muliggør og nærer.

Udfordring 2: Kirkelige hierarkier svære at opretholde på internettet
I modsætning til disse stadier af mundtlighed, læseevne og trykt tekst, karakteriserer akademikerne internettets kommunikationsmuligheder som en ”sekundær mundtlighed” (W. Ong) eller en ”sekundær læseevne” (Z. Kondor).

Disse begreber fremhæver den anden og tredje udfordring, jeg ser heri for kirken. Hvis vi med ”kirke” mener dens konkrete repræsentation i moderne protestantiske traditioner, heriblandt institutioner, som omfatter en hierarkisk autoritetsstruktur rækkende fra lokale præster gennem biskopper, synoder og andre autoritative organismer, er den anden udfordring denne:

Dette hierarki står i et spændingsforhold til mere egalitære tendenser i internetkommunikationen, der som en form for sekundær mundtlighed giver stemme og magt til lægfolk på nye måder.

I tillæg gælder det, at fordi ”Web 2.0” ikke alene giver tekstlige, men også lydlige og visuelle kommunikationsmidler, synes nutidige internetbrugere at skifte fra en (moderne) form for selv som et primært rationelt individ (næret af læseevne og trykt tekst) til et mere (postmoderne) relationelt selv; et selv, hvis identitetsoplevelse defineres af hundredvis, ja, måske tusindvis af forhold, der nu kan udtrykkes i mere følelsesladede end rationelle måder.

(Tænk blot på den korte ”Charles likes this” indbygget i Facebook som en mulig respons til en vens kommentar eller statusopdatering eller de følelsesmæssigt kraftfulde billeder af ofre for katastrofer eller for politisk vold, der spredes som en virus gennem internettet – i kontrast med f.eks. den måde, hvorpå en grænse på 140 tegn på Twitter forhindrer én i at udvikle noget, der bare ligner et komplekst argument.)

Konservative kirker opbygger informationslossepladser
Disse nye kommunikationsformer slipper således en ny forhandling løs, hvad angår autoriteten mellem lægfolk og institutionsrepræsentanter.

Groft sagt forsøger mere ”konservative” institutioner at fastholde magten og traditionen gennem minimal brug af internettet.

Sådanne institutioner opbygger det, jeg kalder ”informations-lossepladser”: websteder, der arkiverer vigtige tekster, der dokumenterer central lære, men som ikke giver plads for nogen respons, dialog eller kritik ved f.eks. at indbyde til kommentarer og diskussion.

Progressive kirker indfører lighed på nettet
I modsætning hertil tager mere ”progressive” og/eller mere marginaliserede traditioner til sig – især dets mere interaktive og følelsesrige muligheder – idet de ser det alt sammen som spændende nye muligheder for at sprede evangeliet og opbygge kirken som et fællesskab.

På den måde genindfører de noget af den større lighed, der karakteriserede de tidligste samfund, der var mere afhængige af mundtlighed.

Samtidig kan de ”tidlige brugere” af disse teknologier også bruge deres mestring af de nye kommunikationsværktøjer – sammen med deres anerkendte mestring af Skriften – til at fastholde deres autoritet og kontrol.

Udfordring 3: Ændres kirken som moderne institution?
Den tredje og efter min mening mest grundlæggende udfordring, de protestantiske kirker står over for som moderne institutioner, udspringer af skiftet fra læseevne og trykt tekst til sekundær mundtlighed.

Helt kort sagt: Hvis den sekundære mundtligheds kommunikationspraksisser blot supplerer læseevnens og den trykte tekst kommunikationspraksisser, så vil det moderne og mere rationelle selv knyttet til protestantismen (og det liberale demokrati) blive bevaret i de nye opbygninger af autoritet og magt, som internettet uundgåeligt bringer med sig.

Alternativt er det sådan, at hvis den sekundære mundtlighed erstatter vores nemme brug af læseevne og trykt tekst i og med at den fostrer et mere følelsespræget og relationelt selv, kan det være, at selvet, der er fostret af læseevne og trykt tekst, vil forsvinde – og med det den moderne protestantismes og den liberale stats institutioner.

Nogle vil byde dette skift velkommen og se det som en tilbagevenden til den vidtstrakte, dynamiske og mere fællesskabsorienterede pluralisme fra de tidligste former af kristendommen i det første og begyndelsen af det andet århundrede – forud for fremkomsten af proto-ortodoksier i det andet århundrede, som netop afhang af læseevnen og tekster til at standardisere og fastsætte overbevisninger og påstande, der i stadig større grad blev forsvaret i rationelle termer.

Det kunne måske ses som protestantismens endegyldige sejr defineret som en bestræbelse på at vende tilbage til den angivelige renhed og autenticitet i de tidligste samfund.

På den anden side synes læseevne og trykt tekst at være nødvendige betingelser for den moderne opfattelse af individet: det rationelle selv, som er knyttet til både protestantismen i dens moderne form og til den moderne liberale stat.

Både den trykte tekst og internettet bør fremmes
Helt kort sagt forsvarer og afhænger liberale demokratiske politikker af individer, der forventes at besidde friheden til rationel selvstyring (ifølge John Locke og Immanuel Kant); en evne, der ligesom det gælder friheden til individuel fortolkning af Skriften, menes at være tæt forbundet til læseevnens og den trykte teksts teknikker og praksisser.

Sådanne politikker søger endvidere religiøs fred ved at skille den religiøse erfaring og praksis fra den sekulære/rationelle offentlige sfære.

Set i det lys håber jeg meget, at læseevne og trykt tekst og den form for moderne individ, de fostrer, vil fortsætte med at blomstre og trives samtidig med de spændende nye muligheder, som internettet giver, snarere end at forsvinde, efterhånden som internettet bliver stadig mere centralt i vore liv.

*Jeg vil meget gerne udtrykke min meget store taknemmelighed til Kathleen Ess (Heidelberg) og Peter Fischer-Nielsen, hvis kritiske og indsigtsfulde kommentarer til tidligere versioner af denne artikel i høj grad har forbedret, hvad den måtte have af kvalitet og klarhed.

Charles Ess er professor ved Institut for Informations- og Medievidenskab ved Aarhus Universitet og foredragsholder ved konferencen Church And Mission In A Multireligious Third Millenium, der afholdes 27.-29. Januar ved Aarhus Universitet.

Artiklen er oversat af Sara Høyrup / hoyrup.biz.