Københavnerkirken: Vi vil være Guds forstærker

Hvad tror I på?

- Vi tror at Gud er en realitet, og at Jesus opsøger mennesker i dag. Jesus er kirkens herre og centrum. Vores teologi kan godt være skarp, for Jesus taler også barskt til os. Vi har tillid til Bibelen, til det Jesus siger og gør. Hvis han siger noget, så ved han bedre, end jeg gør. Det der med tro er blevet tabu, men vi prøver at være lige så skarpe som Jesus er, for det er vores redning, siger Claus Grønbæk.
 
Hvordan formidler I det budskab?
- Mit opråb ind i kirken er, at hvis jeg skal sættes virkeligt fri, så skal der tales virkeligt om mine problemer. Det er en præsts opgave at sætte sig selv til side og sige: hvad er det, Jesus siger, hvad er det han vil? Men der er en visdom i, at Gud bruger mennesker til at få sit budskab ud – ellers havde han smidt løbesedler ud fra himmelen, siger Claus Grønbæk.
 
- Vi skal ikke være et filter, men en forstærker. Jesus er som en 24 års whisky – vi skal ikke fortynde ham med en eneste dråbe vand, siger Manuel Vigilius.

- Når det er sagt, så har vi forskellige subkulturer i kirken, siger Claus Grønbæk. Vi er bløde som smør i det kulturelle. Vi har et åndeligt DNA, men formen er flydende.
 
- Vi lægger vægt på fællesskabet og har netværksgrupper og også fælles gudstjenester. Men vi har fundet ud af, når vi tror, vi er nutidige med softrock og show, så er vi måske i virkeligheden retro på den ufede måde. Det er vigtigt, at folk får lov til at udtrykke sig på forskellige måder.

- Mennesket er ikke skabt til at leve alene, men i fællesskab. Og der er et andet fællesskab her - en særlig ånd, en åbenhed og villighed til at være sårbar, siger han.

Gudstjenestens fællesskab
Københavnerkirken har ikke deres egen kirkebygning, men holder som regel gudstjeneste i Peder Lykke skolens sal på Amager. Mange af menighedens medlemmer er aktive ved gudstjenesten: nogle hjælper med at stille op, en byder velkommen, en læser bibeltekster og der er et lovsangsband, der medvirker. 
 
- Det er et privilegium at være præst i Københavnerkirken, siger Claus Grønbæk.
 
- Her er alle i virkeligheden præster for hinanden. Alt er teamarbejde. Hvis det kun er præsten, der er aktiv i gudstjenesten, sender man det signal, at ”jeg er den eneste, der kan finde ud af det”. Jeg kan godt forstå at rigtigt mange bliver passive i vores kirker. Her hos os er præstens kerneopgaver at kalde og udruste ledere. Den vigtigste tjeneste er at se, virkelig se, de mennesker, der har behov for opmuntring og kalde dem til at bidrage til fællesskabet. Og den opgave er ikke forbeholdt præsten,  fortsætter Manuel Vigilius.
 
- Vi går ikke i kirke, vi er kirke. Kirken er et sammenskudsgilde, hvor alle bidrager med det de kan. Og vi har helt konkret sammenskudsfrokost efter hver gudstjeneste, hvor folk tager en ret med hjemmefra.
 
- Vi ønsker, at folk skal være menighed, ikke tilskuere. Kirken er hverken en bygning eller en koncern, men de mennesker, der er der.

 
- Og det handler ikke kun om gudstjenesten. Tidligere havde vi mest fokus på at lykkes om søndagen, men nu er succeskriteriet mere, om vi når ud. Bliver mennesker mødt med Jesus i ord, liv og nærhed, siger Claus Grønbæk.
 
Siden Københavnerkirkens oprettelse i 2001 er jeres medlemstal vokset med ca. 630 % fra 35 til 220 medlemmer. Hvorfor tror I at jeres menighed vokser?

- Hvis jeg skal svare helt enkelt, så tror vi, at Gud har velsignet os, siger Claus Grønbæk. Og så har vi en stærk evangelistisk fane. Vi er stærke på teologi og kirkeopbygning, og vi har viljen til at forny os. Og frem for alt har vi alle de frivillige ledere.
 
Hvad får man som medlem hos jer, som man ikke ville få i sognekirken eller valgmenigheden?
- Det er en helt forkert tilgang at komme med, siger Manuel Vigilius og afviser hele kriteriet for spørgsmålet.

- Det handler ikke om, hvad du selv får, men hvad du har at byde ind med. Du kan møde den hellige Gud - det er et helt andet verdensbillede, og det ændrer din identitet, siger han.