Niels Jørgen Kobbersmed |
2. februar 2010
Kyndelmisse markerer dagen for Marias renselse 40 dage efter Jesu fødsel ifølge de gamle renhedsbestemmelser, svarer sognepræst Niels Jørgen Kobbersmed
Spørgsmål:
Om kyndelmisse står der, at det var Marias renselse 40 dage efter fødslen. Hvordan er fødsel, menstruation og flere andre ting opstået som noget urent?
Kort sagt: Hvad urent er der i at føde et barn, og jeg ved godt, at det ikke drejer sig om hygiejne?
Steffen Nielsen
Svar:
Kyndelmisse er en menneskeskabt ceremoni. Et er at Jesu mor Maria i henhold til Moseloven skulle stille i templet til en rituel renselse 40 dage efter Jesu fødsel, noget andet er, at nogle så langt senere fandt på den skik netop på denne dag (40 dage efter jul) at indvie kirkens forbrug af levende lys for det kommende år ved at afholde en "missa candelaraum", heraf fordanskningen kyndelmisse.
Med hensyn til renhed står det i kristendommen skrevet som med flammeskrift på en kulsort nattehimmel: Jesu Kristi blod renser fra al synd (jævnfør Johannesevangeliet kapitel 1,7). Dette er bevidst formuleret ind i en multireligiøs sammenhæng, hvor tiltroen til alle mulige mærkelige renselser tog overhånd. Jesus var oppe mod det samme blandt sine landsmænd og løb dermed ustandselig ind i konfrontationer.
Jesus brød bevidst sabbatsforskrifterne og vaskede sig ikke rituelt før måltidet. Han omgikkes både samaritanere og toldere og skøger og andre syndere. Han gjorde det ikke som en selvfikseret provokatør, men som den, der med Guds egen magt og myndighed brød det tyngende åg af rituelle forskrifter og bestemmelser, som dem i Moseloven, for at føre sit folk og alle folkeslag ud i evangeliets og troens friske luft.
Det kendte jomfru Maria ikke, da hun overholdt de gamle renhedsbestemmelser ved barsel. Men meget tyder på, at hun senere kom til klarhed og med hele kristenheden bekendte: intet er urent i Kristus. Intet.
Med venlig hilsen
Niels Jørgen Kobbersmed,
sognepræst