Send artiklen Styrk menigheden - sælg middelalderkirken! til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Styrk menigheden - sælg middelalderkirken!

Både børn og voksne vil kunne have glæde af mere tidssvarende kirkebygninger, mener Kurt Larsen. -

- Foto Jørgen Sørensen

Emneord for denne artikel

folkekirken | menighed | kirkeskat | middelalderkirke
flexblock
2 debatindlæg Hold mig opdateret

De fine gamle kirkerum er ikke altid det bedste samlingssted for moderne menigheder, mener lektor Kurt E. Larsen

En menighed har fået indviet en ny bygning. Jeg spurgte ét af medlemmerne, hvad dette havde betydet for kirkegangen. ”Der kommer en del flere”, fortalte han, ”nok især unge familier, for nu er der til at være der for dem”.

Denne oplysning provokerede mig til dette debatindlæg. Min tanke gik hurtigt til min barndoms kirke i en landsby på Randers-egnen. Jeg holder meget af den bygning: Voldum Kirke er imponerende stor, pragtfuldt udstyret med træskærerarbejde, fyldt af spændende gravminder og gravsten fra reformationstiden og fremefter. Kort sagt: Et rigtigt museum.

Men som ramme for en menighed i vores tid? De faste bænkerader hindrer fleksibilitet. Hvor skal man en børnefamilie gå hen og skifte deres små? Og hvad med lokaler til mindre arrangementer?

Hvis man tænker på menighedens ve og vel, så er det måske tiden at tænke på at lade de gamle middelalderkirker overgå til andet brug, mens menigheden finder nye og tidssvarende rammer at samles i.

Annonce
Menigheden vigtigere end kirkebygningen
Hvis jeg har chokeret nogen med dette forslag, så kan jeg gøre det værre ved at minde om, hvordan vores reformatorer greb sagen an i 1500-tallet. De fjernede kirker i stort tal i byerne. Alene i Viborg forsvandt en halv snes kirker.

Den nye lutherske menighed i byen havde ikke brug for mere end to kirker at samles i. Resten af byens katolske kirker blev derfor raget ned eller bygget om til andet formål. Hans Tausen & co. vidste at menighedens ve og vel var mere afgørende end kirkebygningerne.

Måske ville det fremme menighedslivet i dag, hvis vi lod 1000 middelalderkirker overgå til andet brug.

Kirkebygningen som en klods om benet for folkekirken
Omkring 80% af Danmarks befolkning er i dag medlemmer af folkekirken, og det er kun folkekirkens medlemmer, der betaler til restaurering og vedligeholdelse af vores gamle kirker. Bortset fra nogle få millioner på finansloven, er det kirkemedlemmerne, der betaler. Det er på én måde helt rimeligt, for kirkebygningerne er jo indviet til brug for menigheden og må ikke bruges til andet end kirkelige formål.

Men medlemstallet falder i disse år. Hvis det går så galt, at vi en dag kun er 70% eller 60%, som er medlemmer af folkekirken, bliver vedligeholdelsen af domkirker og andre middelalderlige bygninger en stadig mere belastende byrde for menighederne. Kirkeskatten må gå til konservatorer, museumsfolk og håndværkere – i stedet for til børnearbejde og forkyndelse.

Allerede nu forsvinder der mange præster fra landsognene. Der bliver flere og flere kirker, hvor ”pastor ingen” optræder på gudstjenestelisten. Men middelalderkirken ligger endnu på bakken. Der er for sjældent gudstjeneste derinde, men kirken er i fin stand. Det manglede også bare, for den er en dansk kulturskat. Men hvorfor skal bygningsvedligeholdelse gå ud over menighedslivet?

Staten bør overtage 1000 middelalderkirker
I øjeblikket drøftes et regeringsprogram om at lade statens lovfæstede tilskud til folkekirkens præstelønninger omdanne til et bloktilskud (af samme størrelse). Det er der gode perspektiver i. Det vil forventeligt give folkekirken mulighed for i større grad at prioritere sine egne udgifter.

Ind i denne debat vil jeg kaste det konkrete forslag, at statens tilskud til folkekirken skal bestå i at overtage ansvaret for vedligeholdelse af middelalderkirker. Lad os, der gerne vil være folkekirkemedlemmer betale præstelønninger og alt kirkens arbejde med forkyndelse, undervisning, mission og diakoni. Lad menighedsråd prioritere. Måske vil man så nogle steder vælge at bygge en ny tidssvarende bygning for at få flere unge familier til at komme i kirke. Selvom jeg holder af gamle kirker og museer, vil jeg dog holde mere af at se mennesker samles til gudstjeneste.

Lad derimod staten betale for at Roskilde Domkirke og min gamle kirke i Voldum forbliver i fin stand. Det bør af historiske grunde være en samfundsopgave, som alle danskere med rimelighed kan pålægges at betale til.

Kurt E. Larsen er tidligere sognepræst, nu lektor i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet i Århus
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Styrk menigheden - sælg middelalderkirken!

Anonym, publiceret d.05/02 11:30 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Styrk menigheden - sælg middelalderkirken!
Jeg har ofte tænkt den samme tanke og det blev styrket, da vi for nylig besøgte Nørrelandskirke i Holstebro. Hvorfor skal gudstjenesten absolut holdes i en ukomfortabel, middelalderbygning? Hvorfor skal kirkekaffen foregå i et trangt og koldt våbenhus, og hvorfor skal der ikke være plads til søndagskolen, således at børnene får en naturlig tilknytning til kirken fra en tidlig alder?
Desværre er der stærke og indflydelsesrige kræfter inden for folkekirken, der vil stritte kraftigt imod enhver forslag om at ændre på noget.
Del Link

Styrk menigheden - sælg middelalderkirken!

Anonym, publiceret d.05/02 11:31 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Styrk menigheden - sælg middelalderkirken!
Kære Kurt E. larsen
Du har både ret og uret i din opfattelse af de gamle middelalderkirker.
Problemet er sådan set løst. Der findes næsten ingen sogne rundt i landet i dag, som ikke har en sognegård eller lignende, som passer helt fint til alle de børn og unge mennesker, der vil ´have kirke på en anden måde. Disse sognegårde skal bare lige have en indretning til det - a la skole-kirkene i Sydslesvig, så kan de bruges til kirke til den slags gudstjenester - og være helt relevante.
Middelalderkirken har noget, et moderne rum aldrig får. Det har traditionen med sig i stenene og i atmosfæren. Selv ens konfirmander synes, at det er noget specielt at gå ind i de gamle rum og holde andagt eller gudstjeneste der. Middelalderkirkerne er en stor gave fra tidligere slægtled, som binder os sammen med dem.
Smed vi dem ud - eller lod dem gå voer til anden brug, smider vi guld på gaden. folkekirken er i dag så velsignet med rum at vi blot kan bruge dem differentieret. folk elsker deres kirker.
venlig hilsen
mary
Del Link

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​