Send artiklen "Måske findes der flere veje til Gud" til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

“Måske findes der flere veje til Gud”

Gud har manifesteret sig på forskellige måder igennem historien, skriver sognepræst Kristine Stricker. -

- Erik Refner/Scanpix Danmark

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.
flexblock
30 debatindlæg Hold mig opdateret

Tror jeg på den rigtige Gud, spørger en læser. Sognepræst Kristine Stricker svarer

Spørgsmål:

Hvad hvis Gud ikke findes, men det er muslimers gud eller nogle af de andre guder, der er de virkelige? Hvis man så tror på kristendommens Gud, ender man så i Helvede alligevel, hvis nu...?

Er det forkert af mig at tænke sådan?

Hjælp mig til at forstå!

Stina

Svar:

Kære Stina

Annonce
Vi mennesker tænker ofte Gud som vores "egen", dvs. at vi som kristne har én Gud, men muslimer har en anden og hinduer en tredje osv.

Men der kan kun være én Gud i dette univers. Og denne Gud tror jeg, har manifesteret sig på forskellige måder igennem historien, alt efter hvordan mennesker i forskellige kulturer opfatter det religiøse. Hos os har Gud vist sig i Jesus Kristus, som måske kun er én af mange veje til Gud.

At tro på Gud er en måde at leve sit liv på, hvor man som menneske husker på, at man er skabt, og at livet er en gave, og kloden noget vi giver videre. Altså en taknemmelighedsholdning, ligesom vi som troende prøver at vende os selv ud ad - hen mod andre og ikke kun tænker ind i vores egen navle.

Derudover tror vi på, at Gud er med os både i mørket og i lyset, når vi er fulde af overskud og godhed, og når vi kryber langs jorden og hader os selv for det, vi har gjort eller ikke gjort. At Gud ikke dømmer os men tager os i favn både her i livet og når vi dør.

Så kære Stina, jeg kan slet ikke forestille mig, at noget menneske skulle blive afvist af Vorherre, slet ikke på grund af "forkert" valg af vej til Ham.

Med Guds velsignelse
Kristine Stricker
Sognepræst

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

- Måske findes der flere veje til Gud

Anonym, publiceret d.10/02 11:56 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Måske findes der flere veje til Gud"
Jeg er ked af at måtte rette en kristen præsts opfattelse om hvorvidt -der findes flere forskellige "veje" til Gud-.
DET GØR DER IKKE jævnfør Johannes 14:6 her fra bibelen på hverdagsdansk:"Jeg er Vejen og Sandheden og Livet. Ingen kan komme til Faderen uden ved mig".
Hvordan kan det så være at ret mange præster har samme forkerte opfattelse?
Sikkert fordi de mener det er vigtigere at tækkes mennesker snarere end Gud.
Sagen er blot den, at det IKKE skaffer frelse til nogen somhelst, at bringe forkerte oplysninger til torvs. Næh dybest set er det ondt, fordi det medfører evig fortabelse at "tro løgnen"!
Så tro på bibelen snarere end på præsterne, det må være sagen!
Del Link

Re: - Måske findes der flere veje til Gud

Anonym, publiceret d.10/02 14:15 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Måske findes der flere veje til Gud"
Jeg ved ikke hvilken automat pastor Hestbech har trukket sin teologi-eksamen i, men det hun her giver udtryk for har intet med kristendom at gøre, men er rendyrket baha'i-isme. Hun skal bestemt have lov til at have sin tro, men hvordan det kan være i overensstemmelse med at være præst i en kristen kirke, hvor vi ganske rigtig bekender troen på Jesus Kristus som frelsende, og hvor Jesus selv siger at ingen kommer til Gud uden om ham... ja, det hænger ganske enkelt ikke sammen.
Del Link

Måske findes der flere veje til Gud

Anonym, publiceret d.10/02 14:25 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Måske findes der flere veje til Gud"
Ja, hvor gør det dog ondt i hjertet, at læse om en præst, som jo egentlig er sat til at være en hyrde for Guds folk, forkynde en direkte løgn!

Jesus sagde jo: "Gå ud i al verden og forkynd Riget"
Og Paulus sagde: "Hvordan skal de komme til tro, hvis ingen forkynder Ordet"

Og her har vi så en præst, som er slået ind på filosofiens vej.

Jeg dømmer hende ikke. Men jeg græder i mit hjerte, over at hun, som præst, IKKE kender den Levende og GENOPSTANDNE Jesus Kristus.
Hun tror på Ham. - Ja.
Men kender Ham, som en person man kan tale med og som fortæller, ved Sin Hellige Ånd, om Sandheden. - Nej.

Det er trist.

Og derfor er der så megen vranglære i vore kirker i dag.

Man er gået bort fra Sandheden og er begyndt at tale om Gud og Jesus i datid. - Ikke engang fremtid. For man tror vel ikke engang på, at Han snart kommer igen.

Det er så trist!

Jeg beder om, at vore præster må få et personligt møde, med Den Levende og Genopstandne Jesus Kristus.
Ganske som Paulus gjorde på vejen til Damaskus.

Og jeg beder om, at de må få frimodighed og kraft, til at prædike det sande evangelium.

Der er kun én Sand Gud. Hans navn er Jahve. Yeshua Messhia. Jesus Kristus. Immanuel.

Og enhver som nægter at Jesus Kristus er Guds søn og som ikke tror på Ham, som den korsfæstede og genopstandne Messias, der lever i dag og har sendt Sin Hellige Ånd, som Han lovede, til at opdrage og vejlede os, så vi bliver forvandlede og aflægger det kødelige menneske, er ikke af Gud.
(Dette er ikke mine ord, men Guds og Bibelens, så lad være med at blive sur på mig)

Jesus sagde: "Gå ud i alverden og forkynd Riget, o.s.v."

Når præsten siger det hun siger, så gør hun Apostlenes og Jesu død til skamme! (De kunne jo bare have valgt, som hun, at være flink og kærlig overfor alle mennesker, så "behøvede" de jo ikke at blive korsfæstet)

Trist!

Jeg tilgiver hende, for hun kender, endnu, ikke Jesus.
Det beder jeg om at hun må komme til.
Del Link

Re: Måske findes der flere veje til Gud

Anonym, publiceret d.10/02 19:20 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Måske findes der flere veje til Gud"
Hun burde da som kristen præst og teolog kende Jesus.

Men du har nok ret i at det gør hun ikke. Hun har i hvert fald tilsyneladende glemt hvad han siger.

Det er en hån imod de, der har bragt evangeliet til os.

Det er en hån imod de, der hvert år dør, pines og diskrimineres fordi de står fast ved deres kristne tro. At så denne præst står her og siger det her.

Pastor Stricher burde skamme sig.
Del Link

Re: - Måske findes der flere veje til Gud

Anonym, publiceret d.10/02 20:18 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Måske findes der flere veje til Gud"
Hos os har Gud vist sig i Jesus Kristus, som måske kun er én af mange veje til Gud.
Ingen kan gå mere end een vej. Hvad skal vi så med flere?
Hvad Gud skal med flere veje til ham. Det må Gud om. Bland Jer udenom, og følg den vej han har givet os. Eller vil I så evindeligt gerne kikke gud i vejkortet i stedet for at tage vejen der ligger lige foran Jer?
Del Link

Måske findes der flere veje til Gud

Anonym, publiceret d.11/02 09:18 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Måske findes der flere veje til Gud"
Hej Bent.

Der er kun én Levende Gud.
Men der findes mange guder.

Forskellen er, om Han taler TIL dig og MED dig. - Eller om det bare er dig, der tilbeder, eller beder til, en gud, som ikke svarer.

I mange år, troede jeg på Gud og bad fadervor en gang imellem.
Men Han svarede aldrig!

Jeg skulle faktisk gå hen og blive 41 år gammel, før jeg fandt ud af, at vi KUN kan komme til Gud ad én vej.
Gennem Sønnen.
Gennem Jesus Kristus.

Da jeg, noget modvilligt og noget forsigtigt, tog imod det budskab og begyndte at bede til Jesus Kristus og sige Hans navn, højt, så "kom der hul igennem".

Det er DET, evangeliet handler om!
Det var DERFOR, Jesus sendte Sine disciple ud. - For at fortælle om den kendsgerning.

Himmeriget er iblandt os!
Vi skal bare gå ind af en dør. - Den dør har et navn.
Navnet er: Jesus Kristus. Yeshua Messhia.

Selv om du tvivler på det jeg skriver, så prøv, alligevel, at bede, eller tale til Jesus Kristus.

Prøv at spørg Ham, ved at nævne Hans navn, næste gang du beder, eller taler med din gud.

Prøv det!

Det gør ikke ondt.
Og du vil blive noget forbavset. - Men glad!

Gud velsigne dig.
Del Link

Re: - Måske findes der flere veje til Gud

Anonym, publiceret d.12/02 11:42 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Måske findes der flere veje til Gud"
Tak til Kristine Stricker for det fornuftige svar på spørgsmålet om "flere veje til Gud". Tydeligt, at mange af de indkomne kommentarer viser, at de intet har lært af af beretningerne om de skriftkloge farisæer - de er nemlig selv nutidens farisæere. Var der ikke noget med at der også i Guds hus er "mange boliger"?
Og til dem der har haft en personlig oplevelse med Jesus Kristus - husk på, at der i alle religioner findes mennesker der har haft personlige oplevelser, mødt mirakler, oplevet en kraft o.lign. Desværre sker det af og til. at når en menneske får sådan en oplevelse, tror vedkommende at have fundet sandheden om de vise sten - og så skal den med trusler om helvede og evig fortabelse bankes ned over hovedet på andre mennesker.
Godt at der bliver færre og færre af de helvedesprædikanter i kirken vi har set tidligere - det lover godt for fremtiden.
Del Link

Re: - Måske findes der flere veje til Gud

Hirtshals, publiceret d.12/02 11:57 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Måske findes der flere veje til Gud"
Hej Stina
Du spørger, om hvad der sker med os som tror på Jesus, dersom kristentroen er løgn?

I Ny Testamente (1 Korinther Brev 15,14ff) siges det sådan:

”Hvis der ikke findes nogen opstandelse fra de døde, er Kristus heller ikke opstået; v14 men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom. v15 Vi kommer så også til at stå som falske vidner om Gud, fordi vi har vidnet imod Gud, at han har oprejst Kristus, som han altså ikke har oprejst, hvis døde ikke opstår. v16 For hvis døde ikke opstår, er Kristus heller ikke opstået; v17 men er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder, v18 og så er også de, som er sovet hen i Kristus, gået fortabt. v19 Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker.”

Alt i den kristne tro står og falder med det ene – om Jesus virkeligt, legemligt, fysisk blev levende igen på den tredje dag. Hvis han ikke blev det, hvis Jesus legeme blev i graven, så er vi ’de ynkværdigste’ af alle mennesker.’ Mao, hvis Jesus ikke er opstået, så lever vi som kristne på en løgn.

Men Jesus er opstået. Hans døde og kolde legeme blev levende, blodet begyndte igen at pumpe rundt, og han stod op og lever i dag.
Han møder os i Bibelen og i nadveren og det kristne fællesskab.

Fordi han lever giver det mening at samles til gudstjeneste, fordi han lever så er der en vej hjem til Gud, fordi han lever, så har han dermed vist at han har båret Guds straf over vore synder, han alene har gjort det, derfor er han alene vejen, sandheden og livet.

Derfor tror vi, at alene troen på ham frelser: ”Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved.” (Apostlenes gerninger 4,12)

Hjertelig hilsen
Karsten Christensen
Sognepræst i Harboøre
Del Link

Re: - Måske findes der flere veje til Gud

Anonym, publiceret d.12/02 12:04 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Måske findes der flere veje til Gud"
Den enkeltes vej er netop den enkeltes, det menneskelige sprog er netop menneskeligt. Derfor kan Gud ikke udtømmes, beskrives blot ved at bruge navnet Gud (undskyld, men taler han dansk/tysk, nej vel?) Ligesådan kan budskabet hos Jesus Kristus ikke forstås blot ved de forestillinger, vi gør os ved Jesus Kristus. Mao er ånden større end vor fatteevne og større end sprog, bog og skrift. At læse Bibelen bogstaveligt er at læse som Fanden læser Bibelen. Derfor er præstens svar fuldstændig rigtigt - det udtrykker hvad det faktisk er muligt for noget menneske at sige til et andet og i overensstemmelse med kristendommens stræben efter universalitet for så vidt vi kan fatte det..kristendom er i den forstand ikke en særlig forening, hvis indmeldelse garanteres af dåb og konfirmation (med al respekt iøvrigt)
Del Link

Re: - Måske findes der flere veje til Gud

Anonym, publiceret d.12/02 12:47 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Måske findes der flere veje til Gud"
Tanken om at enhver bliver salig i sin tro, er ganske sympatisk. Men hvem tør satse på, at det er rigtigt, når Bibelen på mange måder fortæller os, at Jesus Kristus er den eneste vej til frelse. Overfor det tæller vore forestillinger ikke rigtig noget - heller ikke selv om de kommer fra en sognepræst.
Vi har ikke fortjent frelsen, men Gud er i sin nåde kommet til os i skikkelse af menneskete Jesus, der sonede vores synd på korset.
Jeg satser på, at det er sandt. Alle andre forestillinger er usikre spekulationer.
Hilsen Jørgen Hedager Nielsen
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3   Næste


flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock
splitblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

De svarer


flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​