Spørgsmål:

Jeg undrer mig meget over, at så få mennesker har fået øjnene op for den sande Sabbat, i stedet for at holde søndag, som ikke er velsignet af Gud. Søndag er jo egentlig bare noget, som katolikkerne har krævet, at de har ret til at ændre, og folkekirken følger bare undrende efter.

Svar:

Spørgsmålet om sabbat eller søndag må ses i sammenhæng med Jesu og apostlenes forhold til loven. Jesus var jøde og levede som sådan i en sammenhæng, hvor sabbatten som en selvfølge blev overholdt.

Han blev født "under loven", som der står i Paulus brev til Galaterne 4,4 - og det skete med henblik på, "at han skulle løskøbe dem, der var under loven".

Efter Jesu død og opstandelse er en kristen frikøbt fra Moseloven. Man er ikke længere bundet af de ceremonielle bud eller bestemte dage. Det har Paulus redegjort ret udførligt for.

De første kristne kunne vælge at holde sabbat og leve efter de andre jødiske love, men de havde også ret til at vælge at lade være. De var jo frigjort fra lovens krav.

At de kristne, der havde jødisk baggrund valgte at fortsætte med at fejre sabbat var forståeligt nok, men der var ingen grund til, at kristne med hedensk baggrund pludselig skulle begynde at holde sabbatten, som kun var tiltænkt en midlertidig rolle og kun i det jødiske folk.

Derfor ser man også, at alle de første kristne straks fik for vane at mødes den første dag i ugen (søndag) til gudstjeneste (se Apostlenes Gerninger 20,7), sikkert fordi det var på den dag, Jesus var opstået og Helligånden udgydt over apostlene.

Ikke sabbatten, men søndagen, var den vigtigste dag for kristne. Og sådan har det fortsat lige siden. Søndagen var således de kristnes gudstjenestedag flere hundrede år før kejser Konstantin gjorde søndagen til fridag i romerriget.

Venlig hilsen
Kurt E Larsen
Lektor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet, Århus