Carsten Christensen |
12. februar 2010
Alt i den kristne tro står og falder med troen på Jesus opstandelse, skriver sognepræst Carsten Christensen som alternativ til Kristine Strickers svar om flere veje til Gud
- Hvad hvis Gud ikke findes, men det er muslimers gud eller nogle af de andre guder, der er de virkelige? Hvis man så tror på kristendommens Gud, ender man så i Helvede alligevel?
Dette spørgsmål fra læseren Stina besvarede sognepræst Kristine Stricker forleden på kristendom.dk (læs svaret her), og det har affødt en del debat: se her.
Blandt andet giver sognepræst Carsten Christensen dette alternative svar:Hej Stina
Du spørger, om hvad der sker med os som tror på Jesus, dersom kristentroen er løgn?
I Ny Testamente (1 Korinther Brev 15,14ff) siges det sådan:
”Hvis der ikke findes nogen opstandelse fra de døde, er Kristus heller ikke opstået; men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom. Vi kommer så også til at stå som falske vidner om Gud, fordi vi har vidnet imod Gud, at han har oprejst Kristus, som han altså ikke har oprejst, hvis døde ikke opstår. For hvis døde ikke opstår, er Kristus heller ikke opstået; men er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder, og så er også de, som er sovet hen i Kristus, gået fortabt. Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker.”
Alt i den kristne tro står og falder med det ene – om Jesus virkeligt, legemligt, fysisk blev levende igen på den tredje dag. Hvis han ikke blev det, hvis Jesus legeme blev i graven, så er vi ’de ynkværdigste’ af alle mennesker.’ Med andre ord: hvis Jesus ikke er opstået, så lever vi som kristne på en løgn.
Men Jesus er opstået. Hans døde og kolde legeme blev levende, blodet begyndte igen at pumpe rundt, og han stod op og lever i dag. Han møder os i Bibelen og i nadveren og det kristne fællesskab.
Fordi han lever, giver det mening at samles til gudstjeneste. Fordi han lever, så er der en vej hjem til Gud. Fordi han lever, så har han dermed vist at han har båret Guds straf over vore synder, han alene har gjort det, derfor er han alene vejen, sandheden og livet.
Derfor tror vi, at alene troen på ham frelser: ”Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved.” (Apostlenes gerninger 4,12)
Hjertelig hilsen
Karsten Christensen
Sognepræst i Harboøre