0 indlæg det seneste døgn
Det kristne syn på faste. Da Jesus var på jorden, sagde han til sine disciple: "Hold op med at se bedrøvede ud ligesom hyklerne, for de laver deres ansigt til så mennesker kan se på dem, at de faster. Jeg skal sige jer en sandhed: De har fået hele deres belønning. Men når du faster, så indgnid dit hoved med olie og vask dit ansigt, så at ikke mennesker, men derimod din Fader, som ser til i det skjulte, kan se på dig, at du faster; så vil din Fader som ser til i det skjulte, betale dig. (Mattæus 6:16-18). Han hentydede til farisæernes hykleriske måde at faste på, et forhold han nævnte i en lignelse ved en anden lejlighed. (Lukas 18:9-14) Farisæerne plejede at faste to gange om ugen, på den anden dag og den femte dag. - Lukas 18:12.
Paulus forklarer, at hvis man blot som et ritual afholder sig fra at spise, svarer det til at man går ind under bestemmelserne: "Tag ikke, smag ikke, rør ikke" og han siger, at "det har..... ord for at være visdom, med sine selvvalgte form for tilbedelse og falske ydmyghed og skånselsløse behandling af legemet, men det er uden værdi til bekæmpelse af kødets tilfredsstillelse". - Kol. 2:20-23.
Nogle af kristenhedens sekter har givet deres medlemmer påbud om at faste, men i Bibelen findes der ikke noget bud om at kristne skal faste. Da Jesus talte til sine disciple om faste, som nævnt ovenfor (Matt. 6:16-18), var han og hans disciple stadig underlagt Moseloven, og de holdt forsoningsdagen og dens faste.
Send artiklen - Fasten er afsløringens tid til din ven.
- Fasten er afsløringens tid
Steen Skovsgaard mener ikke selv, han er nogen fastefreak. -
- Peter Kristensen.
Det er ikke altid lige nemt at faste, men det er besværet værd, mener biskop Steen Skovsgaard
I kristendommen findes der ikke - som i islam - et bud eller en ”søjle”, som påbyder os at faste. Det betyder til gengæld ikke, at faste ikke er en del af den kristne tradition. Tværtimod. Fasten er så uløseligt knyttet til den kristnes liv, at Jesus kan sige til disciplene: ”Når I faster…” (Matt 6,16).
For Jesus er det altså ikke et spørgsmål, om vi gør det, eller om vi skal faste; men han forudsætter ganske enkelt, at hans disciple faster. At faste er en helt naturlig og integreret del af det at være én af Jesu disciple.
Sådan er det ikke længere. Det at faste er ikke særlig udbredt, eller rettere: Det er som om, fasten alene er forbeholdt slankekure og muslimer. En faste, som er begrundet ud fra kristentroen og knyttet til den kristnes liv, er sjældnere.
Bibelske advarsler mod faste
Det kan der være mange grunde til. Allerede i Bibelen er der flere forbehold overfor fasten. Hos profeten Esajas (Es 58 vers 5-7) spørger Gud, om de virkelig tror, at det er en faste efter hans behag at spæge sit legeme og hænge med hovedet som et siv. Nej, den faste han ønsker er at løse ondskabens lænker, at vi deler vort brød med den sultne og giver klæder til den nøgne.
Annonce
Også Jesus advarer imod den faste, hvor man faster blot for at vise sin tro og sin fromhed. Derfor skal man faste i det skjulte, siger han.
Når der med andre ord ikke findes klare regler eller krav om faste, og når fasten samtidig problematiseres, så er der i grunden ikke noget at sige til, at det er en tradition, som er vanskelig at opretholde.
For Jesus er det altså ikke et spørgsmål, om vi gør det, eller om vi skal faste; men han forudsætter ganske enkelt, at hans disciple faster. At faste er en helt naturlig og integreret del af det at være én af Jesu disciple.
Sådan er det ikke længere. Det at faste er ikke særlig udbredt, eller rettere: Det er som om, fasten alene er forbeholdt slankekure og muslimer. En faste, som er begrundet ud fra kristentroen og knyttet til den kristnes liv, er sjældnere.
Bibelske advarsler mod faste
Det kan der være mange grunde til. Allerede i Bibelen er der flere forbehold overfor fasten. Hos profeten Esajas (Es 58 vers 5-7) spørger Gud, om de virkelig tror, at det er en faste efter hans behag at spæge sit legeme og hænge med hovedet som et siv. Nej, den faste han ønsker er at løse ondskabens lænker, at vi deler vort brød med den sultne og giver klæder til den nøgne.
Når der med andre ord ikke findes klare regler eller krav om faste, og når fasten samtidig problematiseres, så er der i grunden ikke noget at sige til, at det er en tradition, som er vanskelig at opretholde.
Dertil kommer den menneskelige magelighed og vores almindelige vellevned og velnærethed. Hvorfor skulle man gå glip af mad og drikke? Hvorfor overhovedet pålægge sig selv begrænsninger i sit forbrug? Det er da formålsløst og helt ude af trit med det moderne liv, vil mange mene. For gælder det ikke først og fremmest om at gøre, som man har lyst til?
Fasten giver ny kraft
Måske er det netop her, at fasten har en vigtig funktion. For ved at begrænse sig, ved at beslutte sig for i en periode at undgå f.eks. kød, alkohol, kaffe, cigaretter, TV, begrænse sin brug af mail og computer osv. – så vil man kunne opleve, at der sker noget.
En sådan begrænsning giver nemlig helt ny kraft. Det kan sammenlignes med en vandslange, som der løber en tyk stråle ud af. Hvis man klemmer på slangen og begrænser åbningen, så kommer der mere kraft på strålen.
At begrænse sit forbrug er på samme måde med til at give en helt ny kraft og kaste et helt nyt lys ind over sit liv. Der er ting, man kommer til at påskønne mere, der bliver tid og mere ro i hverdagen, eller også opdager man pludselig sin indre uro.
Derfor skal den kristne faste også altid knyttes sammen med bøn og bibellæsning. Selvom det er i det ydre, man faster, så har fasten en dyb og åndelig betydning.
Ingen fastefreak
Personligt er jeg ikke nogen fastefreak. Alligevel har jeg fastet i mange år i fastetiden. Jeg undgår kød, alkohol, slik, kaffe og sommetider udvider jeg det med andre ting: brug af mail, computer, TV.
En sådan periode på 40 dage, hvor man beslutter sig for at give afkald på forskellige ting, er med til at afsløre, hvad man er afhængig af. Jeg kan sagtens undvære kød og alkohol. Kaffe er lidt sværere; men allersværest er det at begrænse brugen af mails. Så fasten er også en afsløringens tid.
Til gengæld forsøger jeg at overholde Jesu formaning om, at det ikke skal kunne ses, at jeg faster. Så hvis jeg i fastetiden bliver inviteret ud til middag, hvor der bliver serveret kød og vin, så tager jeg gerne for mig af retterne. Mere alvorligt tager jeg ikke fasten.
Den er en leg, selvom det bestemt ikke altid er legende let at faste. Men det er sjovt og altså gavnligt både for kroppen og for ånden.
Og så glæder man sig dobbelt så meget til påskedag!
Steen Skovsgaard, biskop for Lolland-Falsters Stift
