Jesus er bare ikke trendy nok

 
Jeg spørger da, om sådan en udtalelse lyder for patetisk og blamerende for moderne ører, hvad enten man er enig i indholdet eller ej? Mangt en enig person ville nok sige, at troen er en privatsag og ikke noget, man skilter med. Og for dem, der måske ikke betragter sig som kristne, men som sådan set er enige i det kristne budskab om kærlighed, kan det måske være skrækken for, at der skulle opstå den misforståelse, at de skulle være gået hen og blevet kristne – sådan helt seriøst?
 
Men hvis der kan besvares bekræftende på ovenstående spørgsmål, er det så også ensbetydende med, at man bare ikke kan have Jesus som billede på sin nethinde, når man bedyrer at ”kærlighed og empati” er det man ser, som livets vigtigste lov? Eller, hvis man har det, så er det i hvert fald ikke noget, man siger offentligt?
 
Hvorfor skal det kun være store personligheder som Buddha, Gandhi, Dalai Lama og Nelson Mandela og andre, der nævnes, når mennesker privat eller offentligt bedyrer, hvad og hvem, der især har betydet noget for deres livssyn. Selvom disse store mænd stort set alle har en religiøs baggrund, der er meget anderledes, så er det alt sammen udtalelser der handler om ”kærlighed, empati og medfølelse”, når folk henviser til dem – nøjagtig som Jesus prædikede det. 
 
Ikke fordi de ikke er vigtige personer i verdenshistorien, for selvfølgelig er de det. Men i et land hvor kristendommen har været landets religion i tusind år og i øvrigt har sat dybe rødder i vores kultur, er det da yderst besynderligt, at Jesus-figuren synes at være så fraværende i det moderne menneskes bevidsthed.

 
Jesus prædikede også ”kærlighed, tilgivelse, medfølelse, forsoning, barmhjertighed og empati”.  Han stod værgeløs overfor tilværelsen og svarede igen med et kys, når ondskaben viste sit ansigt, og da han blev slået ihjel sagde han: ”Tilgiv dem far, for de ved ikke hvad de gør”. Det er det som vores kultur, uanset hvor godt eller skidt den har tacklet det, bygger på!
 
Og det er netop midt i en verden af egoisme og selvrealisering, at mange mennesker synes at ville fokusere mere på fællesskabet og som derfor bedyrer at ”kærlighed, empati og medfølelse” er det vigtigste, bare med andre store personligheder som reference.
 
Udover at det for nogle som sagt, kan skyldes en skræk for at blive forbundet med nogle retninger indenfor kristendommen, hvilket er beklageligt – kan det selvfølgelig ikke udelukkes, at det er fordi folk ganske enkelt ikke ved hvad kristendommen egentlig er. Men det kan vel næppe være tilfældet, eftersom jo de fleste er både døbt og konfirmeret.

Eller også er det bare som jeg skrev i begyndelsen simpelthen ikke trendy nok!