Kristne faster verden over

Fasten står dog svagere i samtidens bevidsthed end tidligere. Derfor gør de italienske biskopper også forskellige forsøg på at gøre opmærksom på fastens relevans. Det gør de blandt andet ved at italesætte mere nutidige fænomener, for eksempel sms-beskeder, og opfordre folk til at give afkald på dem i fastetiden.

Læs også: Italienere skal faste fra sms-beskeder

Ligesom i mange andre lande forberedes fasten med en fest, hvor der forbruges masser af mad og drikke. Festen kulminerer med mardi gras – ”fede tirsdag” – som svarer til fastelavn i Danmark. Mardi gras falder dagen før askeonsdag, som er den dag, hvor fasten begynder ifølge den vestlige kirkes kalender. Askeonsdag falder 40 dage før påskedag, eksklusiv søndage.

På askeonsdag er der mange steder i verden en tradition for at holde gudstjenester, hvor deltagerne får strøet aske i håret eller på panden – deraf dagens navn. I Italien fører paven an og får selv strøet aske i håret ved en stor ceremoni.

Se pave Benedict XVI højtideligholde askeonsdag, 17. februar 2010:

Brasilien – karneval og faste i verdens største katolske land

Karnevalet i Rio de Janeiro i Brasilien er formentlig verdens mest berømte fastelavnsfest. Karnevalerne er udbredt over hele Brasilien og Latinamerika, men det største og prægtigste er i Rio. Her bliver der holdt enorme parader med tusindvis af sambadansere i farverige kostumer. Festlighederne varer fire nætter i træk i dagene før askeonsdag.

Læs også: Karnevaller – verden rundt og herhjemme

Derudover er Brasilien det land i verden med flest katolikker overhovedet: 137 millioner, svarende til 74 procent af befolkningen. Som i mange andre lande er der dog stor forskel på, hvor alvorligt folk tager deres religion. Nogle deltager i askeonsdagsmesser og faster i de 40 dage før påske. Mange andre nøjes med at deltage i de mere muntre elementer: karnevalet og nogle uger senere påsken, hvor der igen er optog og lækker mad.

Se et klip fra årets karneval i Rio her:

USA – faste i verdens mest kommercielle land

USA har en meget blandet befolkning, også religiøst set. 76 procent af befolkningen betragter sig selv som kristne. Omkring en tredjedel af disse er medlemmer af den romersk-katolske kirke, som også er det største enkeltstående trossamfund i USA. Både katolicisme og andre slags kristendom har dermed en stor betydning for amerikansk kultur og livsstil, også i fastestiden.

Læs også: Påske i Vatikanet, New York og Jerusalem

Ud over at være et forholdsvis religiøst land er USA også verdens største økonomi. Derfor støder økonomiske og religiøse interesser af og til sammen. Sådan et sammenstød oplevede fastfoodkæden McDonald's tilbage i 1960'erne.

Forretningen gik dårligt i områder med mange katolikker, fordi praktiserende katolikker ikke spiste kød om fredagen og i fastetiden. Indtil da havde McDonald's kun haft burgere med kød i på menuen, men i 1963 lavede kæden af hensyn til fastende katolikker den første tilføjelse til menukortet nogensinde siden opstarten i 1940: en fiskeburger.

Du kan læse mere om historien her: Faste betyder fiskeburger på McDonald's

Direktøren for en lokal amerikansk velgørenhedsorganisation har valgt en helt anden vinkel på fasten. Han har besluttet ikke at indtage andet end vand og juice i hele fastetiden i 2010. Han gør det dog ikke af religiøse årsager, men for at gøre opmærksom på, at der er mennesker i lokalområdet, der sulter.

Se et nyhedsindslag om velgørenhedsdirektørens fasteprojekt her:

Rusland – stort land, Stor Faste

Faste har en endnu større betydning i den østlige kirke, herunder den russisk-ortodokse kirke, end i vestlige kirker såsom den romersk-katolske kirke eller den lutherske kirke. Mange dage i løbet af året er fastedage i den ortodokse kalender, for eksempel juledag, men ligesom i vesten ligger den vigtigste fasteperiode op til påske. I Rusland kaldes den Velikij Post, ”den Store Faste”. Desuden er flere fødevarer omfattet af fasten i østkirken: Foruden kød og vin faster man også fra mælkeprodukter, fisk og olie.

Her kan du se et nyhedsindslag om fasten i den russisk-ortodokse kirke: Ud over forskellen på, hvilke fødevarer man faster fra, er der nogle historisk betingede forskelle på, hvornår fastetiden falder i øst og vest. For det første beregnes datoen for påsken forskelligt. For det andet regnes fastens dage i den østlige kirke på en anden måde end i vesten.

Fasten begynder ligesom i vesten knap syv uger før påske, men i modsætning til i vesten faster man også om søndagen. Derfor tælles søndagene med i de 40 dages faste, så de 40 dage er allerede forbi fredag før palmesøndag, ni dage før påskedag. Men fasten varer alligevel ved indtil påskemorgen ligesom i vestkirken. I alt varer den østlige ortodokse kirkes fastetid altså hele 48 dage.

Ligesom mange andre steder har man også en slags fastelavn før fastens begyndelse i Rusland. I Rusland varer festen en hel uge og kaldes for Maslenitsa (”Smørugen”). Den russisk-ortodokse kirke har efter kommunismens sammenbrud gjort meget for at styrke dens forbindelse med det russiske folk. Det gør man blandt andet ved at promovere Maslenitsa som en kirkelig folkefest med pandekagespisning, maskerade, leg i sneen og meget mere.

Læs også: Den ortodokse fastelavn

England – fastelavn uden faste

Ligesom i Rusland har man en tradition for at spise pandekager før fasten i England. Her er festlighederne dog indskrænket til en enkelt dag, Pancake Day, i stedet for en hel uge som i Rusland. Ud over at spise pandekager deltager børn og barnlige sjæle i løjer, der på mange måder kan minde om den danske fastelavn.

Derimod er selve fasten ved at været gået i glemmebogen ligesom i mange andre nordeuropæiske, protestantiske lande. Ikke mange er klar over, at man oprindeligt bagte pandekager denne dag for at rydde ud i forrådet af æg, smør og mælk, som tidligere var forbudt i fastetiden.

Se her et nyhedsindslag fra Pancake Day i London, 16. februar 2010, hvor mange mennesker må blive reporteren svar skyldig på spørgsmålet om, hvorfor man egentlig fejrer Pancake Day: Det er dog ikke alle, der er tilfredse med, at englænderne er holdt op med at faste. En af de mest fremtrædende fortalere for at genoplive fastetraditionerne er Rowan Williams, som er ærkebiskop af Canterbury og dermed overhoved for den anglikanske kirke. Han taler om fasten som renselsestid, hvor vi skaber plads til, at vi kan få nyt liv i påsken.

Se her ærkebiskoppen reflektere over fastens historie og værdier: