- Kroppen skal ikke styre os

I den ortodokse kirke forventes de troende at faste fra søndag den 14. februar til påskemorgen den 4. april.

Fasten er ikke en sultefaste, men består i afholdenhed fra kød, mælk og andre animalske produkter, fra alkohol og fra olivenolie. Fødevarer fra planteriget kan vi til gengæld spise af, som vi vil. Tilbageholdenhed eller afholdenhed fra fornøjelser er også et element i fasten.

Vi faster for at give mindre opmærksomhed til vores krop og mere opmærksomhed til Gud. Ikke på grund af ringeagt for kroppen, men for at helliggøre den, så den ikke styrer os, og så vi ikke forurener den med grådighed.

Under fasten opdager vi hurtigt, at god mad og drikke betyder mere for os, end vi måske troede. Og det leder til spørgsmålet, om vi virkelig ønsker at være afhængig af god mad og drikke. Selv om maden er Guds gave, er det jo ikke den vi lever for.

For at gøre det nemt for os, anviser Kirken en bestemt måde at faste på. Vi behøver derfor ikke bryde vores kloge hoveder med, hvor meget eller hvor lidt vi behøver at undvære.

Lydigheden mod Kirken er tværtimod en vigtig faktor i sig selv, for vi venter os intet af egne åndelige "præstationer". På den anden side er fasten en personlig sag, som ingen står til regnskab for overfor andre mennesker, ligesom den heller ikke er noget, man reklamerer med.

Fasten er en stille tid, men også en glædelig tid i forventningen om Kristi opstandelse påskemorgen - omdrejningspunktet i den kristne tro.

Den er som et forår, hvor vi stiller skarpt på synden, som gør os kolde og stive, og beder Gud om hjælp til at tage den fra os, så vi kan tage imod Hans varme kærlighed og hellige offer.

Derfor indleder vi også fasten med tilgivelsens søndag, for hvis vi ikke tilgiver vore skyldnere, hvordan kan vi så bede om forladelse for vor egen skyld?

Kristian Larsen
Cand.scient.pol. og ortodoks kristen