Lad os stå op og komme i gang

”Rejs dig…..”

Sneen har ligget meget længe i år. Her ude på landet på de små veje har det i måneder været glat og sjappet og ikke indbydende til en gåtur. Det har været træls, for ofte er det den daglige vandretur ned i skoven, der gør godt og giver energi til at tage fat på det, der skal gøres.

Jeg kan godt følge mennesker, der synes det er surt, og at sådanne måneder er tunge. Måske er det i virkeligheden ikke på grund af vejret, selv om det ofte får skylden, men om vinteren går vi nærmest i hi og tappes energi. Arbejdet og de daglige pligter skal jo gøres, og her er der ikke plads til være inaktiv. Desværre. For vi har faktisk godt af at gå i dvale, sætte tempoet ned og slappe mere af. Men det er svært, når man er vant til at gøre en masse og være en arbejdsnarkoman.

Sig Pyt!
Jeg tænker på en psykolog, der sagde:” Vi skal øve os i at sige noget mere pyt og noget mindre øv!” Måske kan det være med til at vi kommer ud af det tunge dynd. Sæt ordet PYT op på køleskabsdøren, så du bliver mindet om det flere gange dagligt. Det kan lette sindet, og humoren er altid en god følgesvend.

Jesus siger: Rejs dig!
Nu skinner solen. Sneen er smeltet og energien vender langsomt tilbage. Det kommer dog ikke af sig selv. Vi må tage det første skridt til at komme i gang på en mere opløftende måde - på en mere glad og let måde, fri af det tunge og modløse.

Jeg tænker på, hvordan Jesus mødte mennesker. Hvis ikke de så at sige gjorde opmærksom på sig selv, gik han forbi og videre til andre. Men dem, der råbte efter ham, eller blot rakte hånden ud og rørte ved hans kappe, vendte han sig imod og mødte dem. Gang på gang sagde han til mennesker: ”Rejs dig og gå!”. Eller han kunne spørge den syge: ”Vil du være rask?”

Det er os, der skal tage det første skridt, rejse os og rettet blikke mod ham, så sker der noget. Det nytter ikke at vente på, at Gud skal gøre det for os.