10 nye former for kirke, der ikke chokerer din bedstefar

2. Generation X, postmoderne eller ”fremspirende” kirker blev i sin tid beskyldt for at være en ”protestbevægelse”, men der er blevet langt mellem den form for kritik. Nu om dage plejer kritikken at handle om særlige overbevisninger, som ikke passer til trosbekendelser eller doktriner; den handler ikke længere om kirkeformen, som har vist sig at være en attraktiv model for mange traditionelle kirker, som ønsker at fastholde de unge i deres menighed.

3. De nye klosterfællesskaber, fællesskaber med bestemte formål såvel som de keltiske kirker, der fungerer som åndelige fællesskaber inden for især den protestantiske verden. De forårsagede løftede øjenbryn for et årti siden, men er i dag ret almindelige og accepterede.

4. Huskirker, simple kirker, organiske kirker. Jeg fik at vide, at de ikke var ”rigtige kirker”, og at de var fulde af folk, der var for dovne til at stå op søndag morgen og gå til en rigtig gudstjeneste. Sådan er det ikke længere. Ved det Globale Huskirketopmøde i 2009 blev det bemærket, at der i nogle lande er flere huskirker end traditionelle kirker, og at de måske er ved at blive ny mainstream.

5. Cyberkirker og virtuelle online-fællesskaber afholdt deres første konference i 2009 i London uden nogen protester fra alle dem, der plejede at sige, at de var et oprør imod den ”fysiske” gudsdyrkelse. En masse almindelige, traditionelle kirkefolk er nu også involveret i en eller anden form for online åndeligt fællesskab.

6. Kirker med alternativ tilbedelse, nye udtryk og ny liturgi var engang voldsomt kontroversielle, men nu bliver lederne af disse kirker bedt om at arrangere messer ved kristne kæmpebegivenheder og skaffe hjælpemidler til gudsdyrkelsen i alle slags kirker.

7. Barkirker og café-kirker og andre ”tredje steds-” kirker, som engang blev revset for at mødes på ”profane” steder, er nu realistiske muligheder for traditionelle kirker og missionssamfund som en billig og tilgængelig måde at starte en ny kirke. Der er stadig lidt kritik i luften, men den er mest rettet mod alkoholindtaget og det til tider profane sprog snarere end mod det profane sted, hvor det finder sted.

8. Den kontemplative bedebevægelse blev i sin tid beskyldt for hedenske praksisser og modtog dagligt kritik på nettet. I dag er det – grundet indflydelsen fra grupper som 24-7 Prayer (Bøn 24 timer i døgnet), som faktisk er blevet en dynamisk kirkeplantende bevægelse i deres egen ret – blevet almindeligt og ukontroversielt at se multimedie-bønnesteder i alle former for kirker overalt i verden.

9. Kristne, som ikke går i kirke, nogle gange benævnt ”kirkeløse” kristne eller ”troende, der ikke hører til”. For et årti siden var de nogle ”sofadyr”, fordi de ikke dukkede op ved højmessen om søndagen. Men takket være efterforskning og overvejelser af folk som Alan Jamieson og George Barna er det nu acceptabelt at tale om den anden halvdel af kirken, som praktiserer en åndelig rytmisk livsstil af fællesskab og gudsdyrkelse uden en lokal kirkes programmer. Kontroversen, som Barnas bog ”Revolution” udløste, er døet hen til en hvisken.

10. Sociale foretagender, der fører til missionsfællesskaber, ofte dybt begravet i bycentre. For et årti siden blev de etableret som en slags udposter - ”missionsstationer” eller ”missionsprojekter”, men alle involverede måtte tage hen i en eller anden kirke om søndagen. Nu kan projekterne spire frem som selvstændige kirker. Denne type fremspirende kirke, som jeg tror vil spredes yderligere i det næste årti, er den, som med mindst sandsynlighed vil bruge kirkesprog. ikke engang fremspirende kirke-sprog.

Ja, det er sådan jeg ser det fra der, hvor jeg står. Jeg tror ikke, min bedstefar ville være blevet for alvor oprevet over nogen af dem, hvis han havde fulgt med i forandringerne i det globale kristne landskab. Men måske er din bedstefar anderledes end min.

Godt nytår.

Andrew Jones arbejder med mission. Se hans blog her

Oversat af Sara Høyrup / www.hoyrup.biz