Send artiklen - Guds ord tåler uenighed til din ven.
- Guds ord tåler uenighed
Selv holder jeg mig til Jesus som vejen til Gud, skriver Thomas Risager.-
- Foto: privat
Hvem er jeg, hvis jeg vil afgøre, om et andet menneske har fundet vejen til Gud? Læs metodistpræst Thomas Risagers indlæg i debatten om flere veje til Gud
Kristendom.dk har stillet metodistpræst nogle spørgsmål i den aktuelle debat om flere veje til Gud, som han her besvarer
- Er Jesus den eneste vej til Gud – eller er han i virkeligheden bare én blandt flere veje?
Jesus siger om sige selv: ”Jeg er vejen, sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.” (Joh 6,14) Når vi læser dette vers, er det nærliggende at mene, at kun Jesus kan føre til frelse for et menneske. Selv de mennesker, som Jesus taler til i beretningen, forstår imidlertid ikke sammenhængen, selvom de står ansigt til ansigt med Jesus.
For mig er det endnu et vidnesbyrd om, at vi erkender stykkevis i denne verden. (Jf. 1. Korintherbrev 13,9) Jeg har stor respekt for mine muslimske og jødiske medmenneskers tro og jeg tør ikke hævde, at de tager fejl. Jeg ser deres tro og deres glæde ved at kende Gud – uanset hvilket navn, han er givet.
Jeg ved, hvad Jesus siger, men jeg tror også, at Gud fortsat åbenbarer sig for mennesker. Hvem er jeg, hvis jeg vil afgøre om et andet menneske har fundet vejen til Gud? Det vil jeg trygt lade Gud om.
Annonce
Når det så er sagt, så er jeg også nødt til at sige, at jeg selv holder mig til Jesus som vejen til Gud. Hvis jeg troede, at der var en anden vej, som var bedre, så var jeg ikke kristen i dag.
Burde præster i en kristen kirke ikke kunne blive enige om så centralt et spørgsmål? Eller er det en styrke, når der er plads til mange forskellige meninger?
Jeg mener, at kristendommen er frihed og ikke trældom hverken i gerning eller tanke. Guds ord tåler diskussion, tolkning og uenighed.
- Er Jesus den eneste vej til Gud – eller er han i virkeligheden bare én blandt flere veje?
Jesus siger om sige selv: ”Jeg er vejen, sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.” (Joh 6,14) Når vi læser dette vers, er det nærliggende at mene, at kun Jesus kan føre til frelse for et menneske. Selv de mennesker, som Jesus taler til i beretningen, forstår imidlertid ikke sammenhængen, selvom de står ansigt til ansigt med Jesus.
For mig er det endnu et vidnesbyrd om, at vi erkender stykkevis i denne verden. (Jf. 1. Korintherbrev 13,9) Jeg har stor respekt for mine muslimske og jødiske medmenneskers tro og jeg tør ikke hævde, at de tager fejl. Jeg ser deres tro og deres glæde ved at kende Gud – uanset hvilket navn, han er givet.
Jeg ved, hvad Jesus siger, men jeg tror også, at Gud fortsat åbenbarer sig for mennesker. Hvem er jeg, hvis jeg vil afgøre om et andet menneske har fundet vejen til Gud? Det vil jeg trygt lade Gud om.
Burde præster i en kristen kirke ikke kunne blive enige om så centralt et spørgsmål? Eller er det en styrke, når der er plads til mange forskellige meninger?
Jeg mener, at kristendommen er frihed og ikke trældom hverken i gerning eller tanke. Guds ord tåler diskussion, tolkning og uenighed.
Jeg vil endda sige, at det udfordrer os og kræver af os, at vi arbejder med det, for gennem dette arbejde bedre at forstå længden, bredden, højden og dybden af Guds kærlighed. Uenighed er et udtryk for, at troen er levende og udfordrende. Jeg mener, det er en styrke, når der er plads til forskellige meninger.
- Er mission vigtigt for en kristen kirke, eller bør man primært satse på dialog med andre religioner?
At være i mission er en del af kirkens identitet. Kirken har altid været og vil altid forblive i mission. Mission er ikke længere en aktivitet, som finder sted i fremmede lande. Der er mennesker nok i vort eget land (måske endda i vore egne kirker?), som kirken bør være i mission for. Derfor bør kirkens aktiviteter altid være missionale.
Når det kommer til andre religioner, så skal vi selvfølgelig være i mission overfor dem og i mine øjne, kan man ikke være i mission uden at være i dialog, så dialogen ER mission.
Når vi er i mission, med mennesker fra andre religioner, må vi også være bevidste om, at vi selv bliver genstand for mission fra deres side. I denne forhåbentlig frugtbare dialog tror jeg, at Gud kan åbenbare sig og vise flere veje til ham end vi måske kender nu. Gud er større end vi tror!
Thomas Risager er præst i Metodistkirken i Odense
0 indlæg det seneste døgn- Guds ord tåler uenighed
Læs artiklen bag debatten her: - Guds ord tåler uenighed
Hvis man er tilsluttet en sand kristen menighed, er der ingen uenighed menighedsmedlemmerne imellem. Guds ord siger, at man skal føre enig tale og der er ingen plads til splittelse og særstandpunkter (se Første Korintherbrev 1:10).
Re: - Guds ord tåler uenighed
Læs artiklen bag debatten her: - Guds ord tåler uenighed
hvorfor mon paulus skrev at der ikke må være splittelser...
Re: - Guds ord tåler uenighed
Læs artiklen bag debatten her: - Guds ord tåler uenighed
Hvorfor vil ingen svare på det spørgsmål om, hvorfor Paulus egentlig skrev ordene i Første Korintherbrev 1:10? Er det fordi deres egen samvittighed afslører, at deres egen menighed ikke kan opfylde Paulus' ord, og der dermed hersker splittelse og diskussion i deres egen kirke?
Guds ord tåler uenighed
Læs artiklen bag debatten her: - Guds ord tåler uenighed
Igen et indlæg, der forsøger at pynte på Folkekirkens løgn.
Det er da utroligt, hvad man prøver at bortforklare.
Men mest sørgeligt er at se, fornægtelsen af troen.
I kirkens angst for andre mennesker og angst for at "træde nogen over tæerne", hengiver man sig til filosofiske betragtninger og "flinke-fin" tolerance.
Og det klæder ikke Folkekirken.
Ja, jeg vil gå så langt som til at sige, at Folkekirken i øjeblikket afklæder sig selv og udstiller sin vantro.
Man fornægter Jesus Kristus, samtidig med at man håner samtlige profeter, disciple og efterfølgere af Kristus.
I forsøget på at "behage" og undgå at "forarge", så opfører man sig ganske som Peter, da han stod i gårdspladsen, kort før hanen galede.
Enten så er Gud levende og Hans Ord sandt, eller også så er det hele løgn!
Der findes ikke noget "midt-imellem".
Men de kan ikke se det. For de kender ikke Jesus!
De taler som verden taler. Og vi ved, at verdens ånd, står Guds Ånd imod.
De kan deres teori, men de vælger at undgå at KENDE Gud.
Og INTET menneske kan kende Gud, uden at tro.
Og intet menneske kan modtage Guds Ånd, Helligånden, uden at bede om det og tro det.
Læg mærke til, hvad Jesus sagde: "Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje."
Man kan ikke studere sig til tro.
Man kan ikke læse sig til kendskab om Gud.
Man er nødt til at kende Ham!
Og Han er levende.
Men det kræver jo, at man ønsker at kende Ham.
Og det er der, desværre, alt for få, der ønsker.
De vil hellere kende en præst, eller et andet menneske.
Uanset om dette menneske og præsten fortæller løgn, eller sandhed.
Det er da utroligt, hvad man prøver at bortforklare.
Men mest sørgeligt er at se, fornægtelsen af troen.
I kirkens angst for andre mennesker og angst for at "træde nogen over tæerne", hengiver man sig til filosofiske betragtninger og "flinke-fin" tolerance.
Og det klæder ikke Folkekirken.
Ja, jeg vil gå så langt som til at sige, at Folkekirken i øjeblikket afklæder sig selv og udstiller sin vantro.
Man fornægter Jesus Kristus, samtidig med at man håner samtlige profeter, disciple og efterfølgere af Kristus.
I forsøget på at "behage" og undgå at "forarge", så opfører man sig ganske som Peter, da han stod i gårdspladsen, kort før hanen galede.
Enten så er Gud levende og Hans Ord sandt, eller også så er det hele løgn!
Der findes ikke noget "midt-imellem".
Men de kan ikke se det. For de kender ikke Jesus!
De taler som verden taler. Og vi ved, at verdens ånd, står Guds Ånd imod.
De kan deres teori, men de vælger at undgå at KENDE Gud.
Og INTET menneske kan kende Gud, uden at tro.
Og intet menneske kan modtage Guds Ånd, Helligånden, uden at bede om det og tro det.
Læg mærke til, hvad Jesus sagde: "Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje."
Man kan ikke studere sig til tro.
Man kan ikke læse sig til kendskab om Gud.
Man er nødt til at kende Ham!
Og Han er levende.
Men det kræver jo, at man ønsker at kende Ham.
Og det er der, desværre, alt for få, der ønsker.
De vil hellere kende en præst, eller et andet menneske.
Uanset om dette menneske og præsten fortæller løgn, eller sandhed.
