Gud er én!
Der findes KUN én LEVENDE Gud!
Til gengæld findes der mange guder.
Og det er her, misforståelserne begynder. - De mange guder er døde guder og kan intet!
Men den Levende Gud. Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, forsøgte at tale til Sit folk, Israel, gennem Sin tjener, Moses.
Men folket fattede ikke, hvad det var Gud fortalte dem.
De blev religiøse og selvretfærdige og forlangte ting af andre mennesker, som de ikke en gang selv kunne overholde.
Derfor valgte Gud at sende et menneske, til mennesker!
Han sendte Sin Egen Søn. - Han kom SELV til os.
Han steg ned til jorden, for at forklare os, om Sig Selv!
Men da Han kom, nægtede vi at høre på Ham.
Og det gør vi fortsat!
Vi fortsætter med at leve egoistisk og bedrevidende.
Vi er ulydighedens folk!
Derfor endte det med, at Jesus kun stod med 12 disciple, kort før Sin død.
Selv om mange havde hørt budskabet og set gerningerne, så stod Jesus kun med Sine 12 disciple, kort før Sin død.
Alle andre havde forladt Ham, da Han forklarede dem om brødet og blodet, samt om Vejen til det evige liv.
Sådan er det den dag i dag!
Og selv Hans 12 disciple, forlod Ham, da det brændte på.
Jesus Kristus er og var et menneske, hvor hele Guddomsfylden havde taget bolig (Som Bibelen siger)
Da Han havde modtaget renselsesdåben i vand, samt Gud, efterfølgende, havde ladet Sin Hellige Ånd stige ned over Jesus, da blev Han den Levende og omvandrende Gud.
("Jeg vil vandre midt iblandt Mit folk")
Men vi slog Ham ihjel!
Han passede ikke ind i vor religiøse, eller verdslige verden.
Hans "ulidelige" kærlige væsen.
Hans "ulidelige" ærlighed.
Hans "ulidelige" godhed.
Hans "ulidelige" sandhed.
Gør så "ondt" i et menneskes indre. - For det afslører vor egen utilstrækkelighed og vores egen ondskab.
I Hans godheds og kærligheds spejl, ser vi vor egen elendighed og ondskab. Og for nogle mennesker blev det for meget.
Han måtte dø!
Ufortjent!
Kun få mennesker så det og forstod det, da Han vandrede iblandt os.
Og kun få mennesker ser det, i dag.
Men til gengæld kan vi se, at Hans ufortjente død, er blevet til vor ufortjente frelse.
Når man så tænker på, at både Jødedommen, Muslimers tro og den Kristne tro, har fundament i de 5 Mosebøger, så begynder man at forstå, at mennesker "tolker" Gud på mange måder.
Men én måde er dog Sandheden.
Den måde Jesus levede Ordet.
Fordi Han ér Ordet!
Det Han sagde. Og det Han gjorde.
Fordi Han vidste, at Han var kommet for at fuldføre Ordet.
Og fordi Ordet er givet af Gud.
Ethvert Ord i Bibelen, er givet mennesker af Gud. - Ved Helligånden. (Den samme Ånd, som Jesus modtog efter Sin renselsesdåb i vand)
Og den samme Ånd, som ethvert menneske må modtage fra Gud, hvis man beder Ham om det.
Og denne Ånd vil oplyse et menneske. - Og fortælle det enkelte menneske Sandheden.
Men i dag er kirkerne fyldt med ligeså megen religiøsitet og falsk lære, som de Jødiske synagoger var, på Jesu tid.
Og ingen ønsker at kende Gud.
Ingen ønsker at lægge deres liv HELT ned for Gud.
Det er dér, problemet ligger.
Ingen ønsker at fornægte sig selv og tage sit daglige kors op.
Til gengæld elsker selvene at diskutere og argumentere og have ret.
Til gengæld elsker mennesker selvretfærdighed. Dom over andre. Verdslighed. Og denne verden, samt tingene fra verden.
Troen......?
Ja, hvor er troen blevet af?
Den er blevet os frastjålet.
Og dem der skulle være troens vogtere og hyrder for flokken, er blevet glubske ulve!










