For at debattere skal du være logget ind. Indtast din e-mailadresse og adgangskode herunder. Hvis ikke du har et login, skal du vælge "Nej, jeg er ny bruger".
Send artiklen - Alle religioner har andel i sandheden til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Alle religioner har andel i sandheden

Else Marie KjerkegaardForfatter, foredragsholder og retræteleder Else Marie Kjerkegaard.

- - Foto: Arkiv/Privatfoto

Annonce flexblock
flexblock
1 debatindlæg

Religionerne stræber mod den samme sandhed, men muligheden for at nå frem er ikke lige stor, skriver forfatter og retræteleder Else Marie Kjerkegaard

Det at vælge tro er ikke et spørgsmål om at vælge sandheden frem for løgnen. Så lodret kan det ikke siges. Det handler om at vælge blandt religioner, der er mere eller mindre tæt på sandheden. Alle de store gamle religioner har andel i sandheden. Bare ikke i lige stort omfang.

Da jeg i sin tid begyndte at komme i folkekirken, havde jeg flere års buddhistisk praksis i bagagen. Jeg bar på en kærlighed til buddhismen, fordi den havde givet mit liv et langt mere frugtbart indhold, end det havde, da jeg levede uden kontakt med den åndelige side af tilværelsen.

I de samtaler, jeg havde med teologisk kyndige inden for folkekirken, mødte jeg samme opfattelse af den kristne tro, som nogle deltagere i den debat, der for nylig har bølget i Kristeligt Dagblad, er talspersoner for: Kristendommen er sandheden. Punktum. Den er livets fylde i modsætning til for eksempel buddhismens stræben efter tomhed. Ville jeg være kristen, måtte jeg derfor forsage buddhismen.

Den måde at se på buddhismen var utroværdig for mig. Jeg vidste, at fylde og tomhed (underforstået: for tanker og følelser) er to sider af samme mønt. At buddhismen hjælper massevis af vesterlændinge til et rigt åndeligt liv, når de af den ene eller anden grund har høstet dårlige erfaringer med kristendommen.

Annonce
Men kristendommen blev alligevel ved med at trække i mig. Jeg søgte til karmeliterklosteret Karmelgården i Skåne, hvor jeg fik en samtale med Wilfrid Stinissen, den kendte munk, forfatter og åndelige vejleder. I lang tid lyttede han stille til mig. Jeg fortalte, hvor glad jeg var for buddhismen, og hvor svært det var for mig at tage de mange ord i en folkekirkelig gudstjeneste til mig, og hvordan jeg led under kirkens (på daværende tidspunkt) afstandtagen fra den meditationspraksis, jeg holdt så meget af.

Da jeg havde talt ud, så han på mig med milde øjne og sagde: ”Det er rigtigt, at der er megen sandhed i buddhismen, men du vil opdage, at der er en endnu større sandhed i kristendommen.” Så gav han mig hånden og sagde ”Gud er med dig”, hvorefter vi fulgtes ind til den fælles stille bøn (meditation) i den lille klosterkirke.

Det var præcis sådan, jeg selv så på buddhismen. Nu kunne min kærlighed til dens åndelige praksis få lov at eksistere uantastet i mig, og jeg kunne føle mig fri til lidt efter lidt at tage kristendommens rigdom til mig.

I dag ser jeg på andre religioner på samme måde. Vi stræber mod den samme sandhed, men muligheden for at nå frem er ikke lige stor. Det gælder også de forskellige kristne retninger, om end vi givetvis hver for sig mener, vores egen retning bringer os tættest på.

At tilhøre en religion, som man anser for at være tættest på sandheden, er ikke nogen garanti for at være et godt menneske. De kristne er ikke ”de gode”. De gode er de mennesker, der gør det gode, uanset konfession.

Else Marie Kjerkegaard er forfatter og retræteleder.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

Ikke kun kristne er 'de gode'

Læs artiklen bag debatten her: - Alle religioner har andel i sandheden
For det første, så er der ingen gode mennesker!

Selv Jesus, sagde om dette: Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud.

Så allerede her, er første misforståelse.

For det andet, så viser dit indlæg jo klart og tydeligt, HVOR du fandt Sandheden. (Jeg er Sandheden, vejen og livet, sagde Jesus om Sig selv)

Og for det treide.

Gud er Levende! - Det er Buddha ikke. Han døde. Og han er ikke genopstanden. Men det er Jesus.

Du og intet menneske kan tale med Buddha.
Men du kan tale med Jesus!

Hvordan det? - siger du måske.

Jo, hvis du beder Gud om at skænke dig Sin Hellige Ånd, som Han lovede os (Læs Johannes evangeliet kap 12-17. Og gerne kapitel 3 med), så vil du se, at Gud gerne skænker Helligånden til enhver, som beder om det. - I Jesu Kristi navn.

Og Helligånden vil så fortælle dig og alle der beder Ham om det, SANDHEDEN!
For Helligånden er Sandhedens Ånd.

Denne Ånd får KUN det menneske, som tror på Abrahams, Isaks og Jakobs Gud og som tror på den genopstandne Jesus Kristus.
Og som beder om at få denne Ånd.

Ved Jesu Kristi blod på korset og ved Hans død, har vi fået adgang til Gud.

Ikke kun til at bede til Ham og tale til Ham, men til at tale MED Ham.

Og dér ligger HELE forskellen på de mange religioner og løgne og Sandheden.

Dermed er man ikke, pr. automatik, ry bedre menneske, fordi man tror. - For til troen hører også gerninger.

Men, når vi kender Ham og taler MED Ham og får besøg af Ham, hver især, på et personligt plan, så får vi lov til at kende Ham som Han er og så får vi lov til at se vor egen elendighed og ondskab, holdt op imod Hans nåde og kærlighed.

Derved vokser vores kærlighed og taknemmelighed.
Ved at vi ser, hvad Han måtte gå igennem og lide, for at vi kunne blive frelst.

Dette ser du ikke i nogen anden religion!

I de andre religioner tror man stadig at man kan blive frelst ved gerninger!
Men det kan vi ikke.

Vi er fortabte!

Og verden, anno 2010, samt alle den seneste tids indlæg om veje til Gud, viser, hvor fortabte vi er!

Vi mishandler hinanden. Vi mishandler naturen. Dyrene.
Vi er egoistiske, grådige, ulydige, agressive og vi elsker penge og rigdom langt mere end vore næste og Gud.

Se bare tv, eller de forskellige aviser!
De vidner om at Gud har ret.

Men det har ingen anden Gud fortalt os.
Og mere vigtigt, det har ingen anden Gud, givet os en løsning på.

For vi kan ikke selv!

Kun ved nåden og ved korset, har vi fået en vej og en nåde.

Det er, hvad Jesus forsøgte at vise os og forklare os.

Men selv i dag, har vi ikke fattet det.

I vores "demokratiske-flinke-finhed", tør vi ikke engang at sige sandheden, af "angst" for at fornærme nogen!

Men jeg mindes da at Jesus sagde tingene ligeud! - Og det døde Han for.
Og disciplene var ikke "meget bedre". De sagde også tingene som de er. - Og det døde de også for.
Stefanus døde.
Paulus døde.
og ja, selv i dag, dør mange mennesker, ude i verden, fordi de holder fast ved Sandheden.
Del Link til dette indlæg
Anonym
5 mnd. siden

Veteran

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 69574
flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock