For at debattere skal du være logget ind. Indtast din e-mailadresse og adgangskode herunder. Hvis ikke du har et login, skal du vælge "Nej, jeg er ny bruger".
Send artiklen - Cølibatet er en gave til kirken til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Cølibatet er en gave til kirken

Cølibatet må ikke ses som en ubærlig byrde, men en garanti for frihed til at fordybe sig i vores tro og vores historie samt mulighed for et kærlighedens fællesskab i bøn og tjeneste, skriver Casper Thorup.- Foto: Valerio De Rose /

- colourbox.com

Annonce flexblock
flexblock

Emneord for denne artikel

pædofili | den katolske kirke | cølibat | Czeslaw Kozon
flexblock
13 debatindlæg

Man får ikke pludselig lyst til børn, fordi man ikke må have en kone, skriver katolik og gymnasieelev Casper Thorup i debatten om pædofili i den katolske kirke

Som 19-årig gymnasieelev og frivilligt konverteret og engageret lægmandskatolik ligger det mig tungt på hjerte gang på gang at skulle læse mediernes overskrifter angående pædofili i den Katolske Kirke, og hvad der ellers måtte være af skandaler.

Jeg ønsker på ingen måde at bagatellisere eller negligere problemet omkring de seksuelle overgreb, der måtte være begået inden for den katolske kirke, globalt som nationalt.

Men nu har jeg virkelig fået nok af mediernes triumfparadekonkurrence, når det kommer til hetz mod den katolske kirke. Nu må det være nok med løse tal, påstande og overskrifter der savner variation og argumentation.

Vi - for jeg og alle andre lægfolk er også en del af kirken - ja, vi har begået fejl, ja vel har vi syndet, men ikke mere end resten af verden!

Annonce
Ja der har været præster, som har forgrebet sig på unge mennesker, det værende kor eller alterdrenge/piger. Ja der har været gejstlige såvel som lægfolk i vores skoler eller andre samfundsforsørgende institutioner, der har smækket en flabet unge en på skrinet i ny og næ for 30-40 år siden, hvilket desværre var både almindeligt og lovligt!

Og hvis vi går endnu længere tilbage, så har vi sågar engang erklæret korstog og inkvisition både til højre og venstre for Rom. Ja, der har været biskopper, der har forsøgt at tie og snige sig uden om problemet ved at lade anklagede præster fortsætte deres gerning i et nyt sogn gang på gang uden hverken at indberette det til politiet eller pressen.

Og det kan jeg sandelig godt forstå, når man ser den fuldstændigt absurde og latterlige behandling af hans Eccelence Biskop Czeslaw Kozons åbenhed overfor pressen. Biskoppen var på ingen måde nødsaget til at fortælle disse informationer. Jeg forstår ikke, hvordan man kan formå at vende og dreje hans udtalelser i en sådan grad, som det er tilfældet.

Følgende omkring artiklen ”Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark

Biskoppen erkender, at han er kommet i besiddelse af disse informationer lang tid efter krænkelserne skulle være fundet sted, ja før han selv blev biskop. Disse informationer stammer desuden fra ikke-involverede lægfolk.

”Der er tale om almindelige katolikker, der har hørt noget om en præst eller en medarbejder. Det er aldrig noget, der formelt er kommet på bordet som pædofili i strengeste forstand”.

[/i]Han fortæller desuden, at sagerne ligger flere årtier tilbage, og at han personligt kun har fået én henvendelse fra en mor, hvor den omhandlende præst var døende og at HUN = MODEREN ikke så nogen anledning til at gå videre med sagen.

Yderligere er resten af de mundtligt anklagede præster i dag gået bort på nær en, som ikke længere gør tjeneste indenfor kirken. Biskoppen forklarer tydeligt, at han først fik kendskab til dennes sag i 2003 og at handlede derefter.

Der står ordret, at han kiggede nøje på sagen, men at der ikke var grundlag for en politianmeldelse, fordi sagen ifølge dansk retspraksis var forældet, DANSK RETPRAKSIS og ikke kanonisk lov! Biskoppen gav derfor i stedet et ultimatum til præsten for at sikre, at han ikke havde med børn og unge at gøre igen.

Præsten valgte så at forlade præstegerningen. Havde blot alle andre biskopper gjort noget lignende var skandalen måske aldrig eskaleret og nået et punkt hvor den synes uoverskuelig.

Biskoppen bliver spurgt om hans hensigt med de gamle og i øvrigt ifølge dansk lovgivning; forældede sager og han svarer, at han netop pga. disse sagers status hellere vil fokuserer på evt. nye aktuelle sager, der måtte opstå, og at der fra kirkelig side er oprettet en beredskabsplan og en folder for at imødegå eventuelle sager med åbenhed.

Min kære biskop Czeslaw, tak for din oprigtighed og åbenhed omkring problemet. Tak for din frivillige forebyggelse og initiativtagen som vores øverste lokale hyrde og kollega til Sankt Peters efterfølger.

(Efter kritik har biskop Czeslaw Kozon nu indvilget i en tilbundsgående undersøgelse af seksuelle overgreb på børn, red., se artikel her)

Nu skal der også samles op på mediernes hysteriske behandling af de udenlandske sager. Først var der sagerne i USA, som siden 2002 har chokeret verden pga. dens omfang.

Men netop omfanget er jo ikke noget ekstraordinært sammenlignet med både de evangeliske kirker og det mosaiske trossamfund og de verdslige institutioner, som jeg også mindes at Silvano Tomasi engang i FN blev kritiseret for at påpege.

Så kom turen til Irland, hvis sag også blev ædt råt af de danske læsere. Først lød overskrifterne på 3000 misbrugte… siden hen påpegede man, at der var op til 150.000 ofre imens BBC fastslog at der i rapporten ”kun” er tale om 1100 vidner.

Jeg læste siden hen følgende kommentar til rapporten af Bill Donohue: Voldtægt står for 12 procent af overgrebene i rapporten. I forhold til anklagen mod irske præster, som holdes ansvarlige, bør det nævnes, at en del af misbruget var udført af lægmænd, en stor del var foretaget af andre børn, mens 12 procent af misbrugerne var præster - som i de fleste tilfælde ikke voldtog, siger han”.

Overskriften til artiklen var: ”Katolsk overhoved negligerer misbrug af børn”. Jeg synes nu snarere at overskriften burde have lydt ”Medierne overdriver og forværrer situationen”. Der er ingen tvivl om, at der er et problem, MEN det er hverken forbeholdt kirken eller andre trossamfund.

Det er jo kun omkring 5 pct. af pædofile overgreb der begås af præster, lærere, pædagoger, spejderledere osv. Resten begås af familiemedlemmer. Det bringer mig til næste punkt; nemlig cølibatet som undskyldning for overgrebene.

Flere har peget på cølibatet som årsag til disse sager og påstået at præsterne på en eller anden måde skulle have gået fra at have helt almindelige heteroseksuelle lyster til at være pædofile fordi de ikke måtte blive gift. Det er en fuldstændig absurd påstand.

Man får ikke lige pludselig lyst til børn, fordi man ikke må have en kone. Pædofil er man for det meste allerede i sine sene teenageår og er altså ikke noget, der pludselig opstår, når man har levet som ugift præst i 15 år.

Cølibatet er en gave til de mennesker der ønsker at leve et liv i fuldkommen efterligning af Kristus og må ikke ses som en ubærlig byrde, men en garanti for frihed til at fordybe sig i vores tro og vores historie samt mulighed for et kærlighedens fællesskab i bøn og tjeneste.

Hvis nogen ønsker at tjene og samtidig være gift, er der masser af muligheder indenfor kirken bl.a. diakoni, menighedsråd etc. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi skulle tillade præster at være gift men om, hvordan vi bedst kan tjene kirken.

En præst skal være tilgængelig fireogtyve timer i døgnet i tilfælde af f.eks. et færdselsuheld hvor de syges salvelse er påkrævet. Generelt har en katolsk præst bare ikke tid til at lege familie og slet ikke i det moderne samfund, hvor moderen ikke længere er hjemmegående men har sin egen karriere etc.

Det vil desuden give et kolossalt knæk i Kirkens økonomi, hvis præsterne pludselig skulle have en løn på 25.000kr om måneden. Grunden til, at vi som kirke i dag kan udføre så stort humanitært arbejde, er jo netop at kirkens tjenestefolk lever af så beskedne midler.

De seneste steder der er blevet en del af skandalerne er Tyskland, Holland og Østrig. I Tyskland iværksatte biskopperne på eget initiativ en autonom undersøgelse af problemets omfang, hvilket har ført til omkring 170 anklager. ANKLAGER vel at mærke.

Der er altså ikke tale om 170 ofre eller forbrydelser før en juridisk dom er faldet. Det vil jeg bede alle huske på, katolikker som ikke-katolikker. Og desuden opfordre til fortsat og med særlig betænksomhed at støtte de få, men gode præster vi har og bede for de ofre, vi som Kirke igennem tiden måttet have svigtet.

Og så glæder jeg mig i øvrigt til at følge mediernes ligeså grundige beretninger om misbrug i protestantiske, jødiske, muslimske og verdslige organisationer, alt andet må vel betegnes som bevidst diskrimination af katolikker.

Casper Thorup, gymnasieelev, medlem af Sankt Elisabeth menighed Holbæk.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

- Cølibatet er en gave til kirken

Læs artiklen bag debatten her: - Cølibatet er en gave til kirken
Cølibat er direkte imod Bibelens vejledning (se Første Timoteusbrev 4:3).
Del Link til dette indlæg
Anonym
5 mnd. siden

Veteran

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 69574

Re: - Cølibatet er en gave til kirken

Læs artiklen bag debatten her: - Cølibatet er en gave til kirken
Flot indlæg, dejligt med nogle markante holdninger fra en ung katolik!
Del Link til dette indlæg
Anonym
5 mnd. siden

Veteran

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 69574

Re: - Cølibatet er en gave til kirken

Læs artiklen bag debatten her: - Cølibatet er en gave til kirken
Mat. Kap 19.

Der er dem, der er uegnede til ægteskab fra moders liv, og der er dem, der er uegnede, fordi mennesker har gjort dem uegnede til det, og der er dem, der har gjort sig selv uegnede for Himmerigets skyld. Lad dem, der kan, rumme det!
Del Link til dette indlæg
Anonym
5 mnd. siden

Veteran

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 69574

Re: - Cølibatet er en gave til kirken

Læs artiklen bag debatten her: - Cølibatet er en gave til kirken
farve:black]



CASPER THORUP HAR BEGÅET ET FREMRAGENDE INDLÆG.

DET ENESTE, JEG SYNES, MAN KAN DEBATERE VEDR. CØLIBAT ER NOK
AT F. EX. DEN KATOLSKE KIRKE MANGLER YNGRE PRÆSTER, OG EEN GRUND ER UTVIVLSOMT NETOP CØLIBATET.

NÅR MAN SAMMENLIGNER MED FLERTALLET AF STATSKIRKEPRÆSTERS OVERSKUD TIL TRÆNGENDE, ER DET FRA "BRUGERNES" SIDE TYDELIGT, AT DEN KATOLSKE SERVICE ER MERE OMFATTENDE OG I ÆGTE DØGNDRIFT.
Del Link til dette indlæg
Anonym
5 mnd. siden

Veteran

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 69574

Re: - Cølibatet er en gave til kirken

Læs artiklen bag debatten her: - Cølibatet er en gave til kirken
I har kæmpeproblemer i den katolske kirke, og den måde du bagateliserer disse problemer på viser, at selv mange ganske almindelige katolikker stadig ikke har fattet, at den er helt gal. I vort informationssamfund bliver det mere og mere umuligt, at feje problemer ind under gulvtæppet. Mht din biskop så er det værste i hans udtalelser, at han i fremtiden, hvis han får kendskab til eller informationer om overgreb, vil henvende sig til et katolsk råd. Han skal ikke henvende sig til noget katolsk råd, men gå direkte til politiet med sine informationer. Det er det vi har vores politi til, og de kan ikke erstattes af et tilfældigt katolsk råd.
Del Link til dette indlæg
Anonym
5 mnd. siden

Veteran

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 69574

Re: - Cølibatet er en gave til kirken

Læs artiklen bag debatten her: - Cølibatet er en gave til kirken
Ovenstående artikel kan vel dårligt karakteriseres som andet end bortforklaringer af en ubærlig virkelighed.
Del Link til dette indlæg
Anonym
5 mnd. siden

Veteran

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 69574

Re: - Cølibatet er en gave til kirken

Læs artiklen bag debatten her: - Cølibatet er en gave til kirken
Jeg beklager hvis din opfattelse er, at jeg bagateliserer problemet for det var på ingen måde min intention. Min pointe er, at problemet ikke er katolsk, at pædofili som det i de fleste tilfælde er ukorrekt, at kalde, sågar foregår hyppigere i protestantiske og jødiske kirker i USA, men, at der det til trods kun fokuseres på den katolske kirke netop pga. misvisende medier som det var tilfældet i Ryan-Rapporten, og pga. kirkens cølibat.

Senest har man udvidet kategorien af ofre til folk der har er blevet koporligt afstraffet i en tid under hjerntæppet, som nu også sagsøger kirken for store summer. Jeg forstår bare ikke hvor ofrene for de statslige apperater bliver af? hvorfor sagsøger man ikke en lokal protestantisk kirke? hænger det sammen med at den Katolske Kirke størrelse og propotionelt større økonomi? (FOR DER ER NEMLIG IKKE FLERE OVERGREB I DEN KATOLSKE KIRKE!)

Jeg kan slet ikke sætte mig ind i smerten hos de reelle ofre der har været. og jeg skammer mig over de præster og biskopper der har misbrugt ofrenes tillid og påført Kirken denne situation. men den skam overføres til en endnu større vrede overfor medierne og fordomsfulde folk som f.eks. ekstrabladets kommentatorer der skriver alt muligt barbarisk lort om en biskop der bare forsøger at være åben.

Din kommentar viser at du ikke har forstået mit indlæg. Rådet består af 3 personer. En præst (ja katolsk) OG AF TO IKKE KATOLIKKER = EN PSYKOLOG OG EN JURIST. som skal hjælpe biskoppen og ofret gennem sagen. Dette er netop fordi biskoppen ønsker at være åben og villig til at høre på andre istedet for snæversynet og loyal overfor kirkens ry at handle på egen hånd.

Casper Thorup
Del Link til dette indlæg
Anonym
5 mnd. siden

Veteran

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 69574

Re: - Cølibatet er en gave til kirken

Læs artiklen bag debatten her: - Cølibatet er en gave til kirken
cølibatet er bestemt ikke en af Gud velsignet stand
”Jeg har ustandselig fremhævdet, at man ikke må foragte eller ringeagte denne stand (ægteskabet) som den blinde verden og vore falske gejstlige gør, men holde den højt i ære i overensstemmelse med Guds ord, hvormed den er smykket og helliget; så den ikke blot er jævnbyrdig med alle andre stænder, men går forud for og er over alle, det være sig kejsere, fyrster, biskopper, og hvad de end kaldes. - Derfor er den ikke nogen særlig stand, men en alt omfattende og ædel stand, som findes i hele kristenheden, ja i hele verden.
Heraf ser du, hvorledes hele vor papistiske hob af præster, munke og nonner sætter sig imod Guds anordning og bud, når de foragter og forbyder ægtestanden og sværger og lover evig kyskhed, og derved bedrager de enfoldige med løgn og hykleri.
Thi ingen har så lidt kærlighed og lyst til kyskhed, som netop dem der for deres store helligheds skyld unddrager sig ægteskabet, og enten offentlig eller skamløst lever i hor eller hemmeligt øver noget endnu værre, som man ikke kan tale om, men som man desværre ofte har gjort erfaringer om.”
Luther i Den store Katekismus
Del Link til dette indlæg
Anonym
5 mnd. siden

Veteran

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 69574

Re: - Cølibatet er en gave til kirken

Læs artiklen bag debatten her: - Cølibatet er en gave til kirken
Det frivillige cølibat er nok en gave til kirken, når den bliver overholdt. Men det tvungne cølibat for præster er en uting, som hverken har Bibelen eller den oldkirkelige tradition bag sig.
Faren ved cølibatet er, at det tilsyneladende tillokker folk, der ikke magter et normalt ægteskab, men alligevel ikke kan holde seksualdriften i tømme.
Del Link til dette indlæg
Morten
5 mnd. siden

Erfaren

Registreret:
14. maj 2007

Indlæg: 183

Re: - Cølibatet er en gave til kirken

Læs artiklen bag debatten her: - Cølibatet er en gave til kirken
Jo, jeg har forstået dit indlæg. Men min pointe er, at alle er forpligtet til straks at henvende sig til politiet ved mistanke om overgreb på børn, og så er jeg bedøvende ligeglad hvilken religiøs præferance vedkommende har. Ligeså er jeg ligeglad hvilken sammensætning et evt. råd måtte have, for mig er det stadig blot et forsinkende og unødvendigt mellemled. Og lad mig så klart understrege, at jeg mener, at alle der laver overgreb mod børn skal retsforfølges - uanset tilhørsforhold.
Del Link til dette indlæg
Anonym
5 mnd. siden

Veteran

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 69574
Mere:   1 | 2   Næste

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock