Send artiklen Dronningen og forholdet til folkekirken til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dronningen og forholdet til folkekirken


Dronning Margrethe til bispevielseDronning Margrethe ledsages her af domprovst Anders Gadegaard op ad kirkegulvet på vej til bispevielse i København, hvor Peter Skov-Jakobsen blev Københavns nye biskop den 30. august 2009.

- Keld Navntoft/Scanpix

Fakta

Kilder

Til denne artikel er der hentet information fra:

Kongehuset, sognepræst ved...

Læs mere
flexblock
Forstør Send Print

Dronning Margrethe II er sammen med folketinget folkekirkens øverste myndighed. Få indblik i dronningens professionelle og private forhold til folkekirken

Danmarks dronning, Margrethe II fylder 70 år fredag den 16. april 2010. Det vil blive fejret over hele landet. I den anledning bringer kristendom.dk et overblik over dronningens forhold til folkekirke og kristendom.

LÆS OGSÅ: TEMA: Dronningen og troen

Dronningen er folkekirkens overhoved
Som Danmarks statsoverhoved er dronningen forpligtet til ifølge Grundlovens §6 at være medlem af folkekirken, og sammen med folketinget udgør hun også kirkens øverste myndighed, men hun er ikke kirkens overhoved.

Ifølge Grundloven er det strengt taget også kun monarken, der skal være medlem af folkekirken, men i dag er det sådan, at alle medlemmer af den danske kongelige familie er medlem af folkekirken.

Annonce
De tilgiftede – prinsgemalen, kronprinsesse Mary og prinsesse Marie – er alle konverteret, hvorimod dronning Margrethe, kronprins Frederik og prins Joachim alle er døbt og konfirmeret i folkekirken.

En del af dronningens professionelle kirkelige virke i følge Grundlovens bestemmelser er på foranledning af kirkeministeren at udnævne nye biskopper samt være til stede ved store begivenheder i folkekirken som for eksempel til bispevielser. Det er også dronningens opgave at autorisere, altså godkende, Bibelen, Den Danske Salmebog og andre tekster til brug i folkekirken, samt diverse ritualer og liturgier.

Hun er således også protektor for såvel Det Danske Bibelselskab som Det Kgl. Vajsenhus.

Troen er det faste holdepunkt
Men dronningens personlige interesse for kirke og kristendom er også stor. Hun kan for eksempel mange salmer udenad.

Op til sin 60 års-fødselsdag for ti år siden udtalte hun:

- Den kristne tro er blevet kernen i mig, selvom jeg ikke er noget særligt fromt gemyt af den grund. Men det er blevet så væsentligt for mig, at jeg ikke kan regne det væk. Troen er mit faste holdepunkt, når tingene ellers kan vælte lidt om ørene på én. Det gælder stadigvæk.

Dronningens kunst i folkekirken
Også på det kunstneriske område har dronningen bidraget til folkekirken.

Hun har således broderet messehageler til adskillige kirker, blandt andet Fredensborg Slotskirke og Århus Domkirke samt bispekåber til Helsingør Stift og Viborg Stift. Hun har også lavet det meget omtalte antependium, en alterbordsbeklædning, til Roskilde Domkirke.

Dronningen til højmesse i sin sognekirke
Dronningens – og dermed hele Amalienborgs - sognekirke er Garnisonskirken. Og her er hun igennem mange år ofte kommet til højmesse om søndagen, når hun er på Amalienborg.

Så sidder hun som et almindeligt sognebarn på kirkebænken og deltager i nadveren på lige fod med alle andre, lyder meldingen fra Garnisonskirken.

For at dronningen kan lide at gå til gudstjeneste, også uden for de kirkelige og personlige højtider, er en kendt sag.

Forholdet mellem Dronningen, stat og kirke
Dronningens valgsprog er "Guds Hjælp, Folkets Kærlighed, Danmarks Styrke". Dronningen har også udtalt følgende med direkte henvisning til Gud:

- Jeg var klar over, at min gerning som Danmarks dronning ikke var noget, som jeg kunne klare alene. Her må noget til, som intet menneske kan give, uanset hvor nært det end står dig, og uanset hvor meget du end stoler på det.

I Annelise Bistrups erindringsbog ”Margrethe” fra 2005 luftede Majestæten også en bekymring for en afkristning af Danmark, hvis kirke og stat bliver adskilt.

– Debatten om kirke og stat er der. Og der er nogle, der skubber vældigt på. Men jeg tror, at den danske folkekirkemenighed er så træg en masse, at man vil få svært ved at gennemføre en så drastisk omvæltning, udtaler dronningen i bogen.

LÆS OGSÅ: TEMA: Dronningen og troen

FACEBOOK: Bliv ven med Kristendom.dk

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Christians Sogns Menighedspleje søger Sognemedhjælper

    Kristeligt Dagblad

    Oprettet den: 01-04-2014

  2. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

  3. Sognepræst til Skive sogn

    Skive sogn

    Oprettet den: 24-04-2014

  4. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

  5. Sognepræst

    Sct. Peders Pastorat i Århus Stift

    Oprettet den: 08-04-2014

  6. Børne- og ungemedarbejder

    Værløse Sogn

    Oprettet den: 16-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​