For et par dage siden hørte jeg i samme radionyheds-udsendelse to klip, der begge lanceredes med religiøs undertrykkelse som tema.

Skolebørn skal bede fadervor i Danmark
Det, som fyldte mest, var et forslag fra socialdemokraternes uddannelsesordfører om at forbyde folkeskoler at bede fadervor.

Det blev lanceret med et flammende engagement: at bede fadervor er iflg. uddannelsesordføreren en grov undertrykkelse af de elever, der tilhører andre religioner eller slet ikke nogen.

Så der skal være et lodret forbud mod bønnen, der jo som bekendt - ud over at være den vigtigste fælles kristne bøn - har hørt til dette lands kulturelle arvegods i over 1000 år.

Børn tvinges til tiggeri for koranskoler i Senegal
Et stykke længere inde i udsendelsen og serveret med betydelig mindre patos kom klippet om børns slaveri for koranskoler i Senegal. Hjem- og forældreløse børn sendes ud for at tigge penge til koranskolerne. Når de ikke et bestemt beløb, straffes de med pisk og sult.

De lever under kummerlige forhold, og fortjenesten - som skyldes fromme muslimers ønske om at overholde kravet om velgørenhed over for de fattige - bruges ikke til børnenes vel, men lander i lommen på de skruppelløse imamer, som leder koranskolerne.

Danske kirker har kæmpet for børnene
Måske var det flammende socialdemokratiske engagement i forbuddet mod fadervor i skolen en bedre sag værdig. Det er blandt andet fordi vi har bedt fadervor i Danmark i over 1000 år, at vi ikke har den form for brutal undertrykkelse og nedværdigelse af børn i Guds navn.