Send artiklen - Kamp mod fadervor er proportionsforvrængning til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Kamp mod fadervor er proportionsforvrængning

Der brændes megen energi af, også fra politikeres side, som det ville klæde os at bruge på et engagement for dem, der virkelig undertrykkes og nedværdiges i verden, mener sognepræst Kaj Bollmann. -

- Foto: Sxc.hu

2 debatindlæg Hold mig opdateret

Det er fordi vi har bedt fadervor i Danmark i over 1000 år, at vi ikke  brutalt undertrykker og nedværdiger børn i Guds navn, mener sognepræst Kaj Bollmann

For et par dage siden hørte jeg i samme radionyheds-udsendelse to klip, der begge lanceredes med religiøs undertrykkelse som tema.

Skolebørn skal bede fadervor i Danmark
Det, som fyldte mest, var et forslag fra socialdemokraternes uddannelsesordfører om at forbyde folkeskoler at bede fadervor.

Det blev lanceret med et flammende engagement: at bede fadervor er iflg. uddannelsesordføreren en grov undertrykkelse af de elever, der tilhører andre religioner eller slet ikke nogen.

Så der skal være et lodret forbud mod bønnen, der jo som bekendt - ud over at være den vigtigste fælles kristne bøn - har hørt til dette lands kulturelle arvegods i over 1000 år.

Annonce
Børn tvinges til tiggeri for koranskoler i Senegal
Et stykke længere inde i udsendelsen og serveret med betydelig mindre patos kom klippet om børns slaveri for koranskoler i Senegal. Hjem- og forældreløse børn sendes ud for at tigge penge til koranskolerne. Når de ikke et bestemt beløb, straffes de med pisk og sult.

De lever under kummerlige forhold, og fortjenesten - som skyldes fromme muslimers ønske om at overholde kravet om velgørenhed over for de fattige - bruges ikke til børnenes vel, men lander i lommen på de skruppelløse imamer, som leder koranskolerne.

Danske kirker har kæmpet for børnene
Måske var det flammende socialdemokratiske engagement i forbuddet mod fadervor i skolen en bedre sag værdig. Det er blandt andet fordi vi har bedt fadervor i Danmark i over 1000 år, at vi ikke har den form for brutal undertrykkelse og nedværdigelse af børn i Guds navn.

Vi har i stedet over en hundredårig periode, blandt andet med kirkernes og de frivillige kirkelige organisationers indsats fået opbygget en børneforsorg, som det i dag ikke mindst er de kirkelige organisationer, der kæmper for at fastholde mod politiske nedskæringer.

Brug energien på den virkelige undertrykkelse
De aktuelle offensiver fra de ny-ateistiske og religionsforskrækkede gruppers side virker helt ude i hampen i deres proportionsforvridning.

Kampen mod Jellingstenen i passet, kampen for at få kommunalt betalte neutrale ceremonirum, offensiven for ateistisk "jugendweihe" og nu altså fornyet kamp mod fadervor i skolerne er blot eksempler på "sager", som køres op.

Der brændes megen energi af, også fra politikeres side, som det ville klæde os at bruge på et engagement for dem, der virkelig undertrykkes og nedværdiges i verden - også hvor det sker i religionens navn.

Kaj Bollmann er sognepræst og kommentarskribent ved kristendom.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

- Kamp mod fadervor er proportionsforvrængning

Anonym, publiceret d.23/04 17:58 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Kamp mod fadervor er proportionsforvrængning
Skal jeg forstå det sådan, at fordi vi nu har gjort noget forkert i mere end 1000 år, så er vi nødt til at blive ved med at gøre noget forkert?
Del Link

Re: - Kamp mod fadervor er proportionsforvrængning

obm, publiceret d.26/04 09:40 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Kamp mod fadervor er proportionsforvrængning
Bollmanns påstand er selvfølgeligt helt uden dokumentation.
Derfor kun en løs påstand, grebet ud af ingenting.
Der er et surt sidespark til alle dem, som ikke tror på det, som Bollmann tror på.
Den slags fortjener ikke en kommentar, men kun foragt.
Del Link

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​