- Mere demokrati i folkekirken, tak!

Der bør være mere demokrati i folkekirken. Afgørelser bør træffes så tæt på de berørte parter som muligt. Derfor stiller jeg følgende tre forslag som debatoplæg til ændring i den folkekirkelige organisation:

1. Menighedsråd bør vælge provsten
Fra gammel tid har provsten været set som biskoppens lokale ”håndlanger”. Provsterne tog sig af en masse praktiske ting med eftersyn af kirker, præsteboliger, kirkebøger osv. Og det var og er biskoppen, der i praksis vælger provsterne.

Formelt er det kirkeministeren, men i hvert fald har menighedsrådene ingen indflydelse på, hvem de får som provst.

Fra 1922 har man haft provstiudvalg, hvor nogle valgte repræsentanter fra menighedsrådene i provstiet, sammen med provsten, har ansvar for økonomien i provstiet. Disse provstiudvalg kan tillægges øget indflydelse.

Og hvorfor så ikke også lade menighedsrådene i provstiet vælge provsten ud fra deres kendskab til præsterne i området?

I disse år er der en tendens til, at provstestillingerne får flere og flere opgaver, og det kan kun tale for at disse stillinger ikke er unddraget den demokratiske proces.

2. Lad stiftsrådene styre stifternes praktiske forhold
Nu er der blevet indført lovbefalede stiftsråd. Endnu har de kun begrænsede opgaver, men det vil være naturligt at give disse valgte råd meget større indflydelse på stiftets økonomiske og forvaltningsmæssige opgaver.

Indtil nu har der ligget store praktiske opgaver på biskoppen, og selvom han/hun i praksis har kunnet trække meget på stiftsøvrighedens ansatte, så er det unaturligt at lade en teolog have så stor indflydelse på det.