Hvis man f.eks. tager Luthers Store katekismus og sammenligner længden af forklaringerne på 1., 2. og 3. trosartikel, vil man se, at 3. trosartikel faktisk er længere end de første 2 tilsammen. I salmebogen (den gamle i hvert tilfælde) har Luther også flere Helligåndssalmer end han har salmer om f.eks. korset.

Helligåndens gerning er at skabe tro
Men hvad er så Helligåndens gerning? Det er her, vandene skilles. Ifølge Biblen er Helligåndens gerning at skabe troen i mennesker gennem evangeliets ord. Og garantien for, at Bibelens ord er Guds ord, er netop Helligåndens udgydelse over apostlene og gennem dem over andre.

Når karismatikerne vil have tungetale, tegn og undere i dag på samme måde som hos apostlene, angriber de i virkeligheden Biblen som Guds unikke åbenbaring. Når forskellen mellem apostlene og deres medhjælpere udviskes, medfører det nødvendigvis en tro på nutidige åbenbaringer, hvis autoritet kan sidestilles med apostlene.

Apostlene var i en unik situation
Men når Jesus før sin himmelfart lover Helligåndens komme på pinsedag, er det netop til apostlene som vidner om Jesu opstandelse (ApG 1). Og når han før sin lidelse og død forudsiger talsmandens komme, er det netop for at talsmanden skal lære apostlene alt, hele sandheden og minde dem om alt, hvad han har sagt (Joh 14).

Man kan ikke minde nogen om noget, de ikke har hørt. Apostlenes gerning som vidner om Jesu liv, lidelse, død og opstandelse er altså unik.

Men apostlenes vidnesbyrd er til gengæld garanteret Helligåndens virke, så deres ord og de ord, der stemmer med dem, bærer Helligånden i sig.

Derfor kan man være sikker på Helligåndens gerning i ordet og sakramenterne. Og derfor kan man forlade sig på Helligåndens virke i ordet og sakramenterne i stedet for enten at søge vished om Helligåndens nærvær i sine bønner eller i oplevelser af tegn og undere.

Luthersk helligåndslære er frigørende
Den bibelske og lutherske helligåndslære fritager netop den kristne fra at søge efter tegn på Helligåndens nærvær i sit eget indre ved i stedet at pege på det ydre ord, som er givet gennem apostle og profeter, som det, der sikre syndernes forladelse, barnekår hos Gud og Helligåndens nærvær.

Det fritager også kristne fra krampagtige forsøg på at ville gøre andre kristne ved hjælp af managementmetoder og stadigt nye forsøg tilpasse budskabet til det moderne menneske. For Helligånden virker gennem lov og evangelium, og skaber troen i mennesker.

Fordi den lutherske kirke fastholder Skriftens tale om nådemidlerne som Helligåndens redskaber, hvorved han både skaber troen og uddeler og forsikrer om syndernes forladelse, kan den lutherske kirke tilbyde et reelt alternativ til den karismatiske jagt efter nye oplevelser og metoder, som skal sikre Helligåndens nærvær og virkning.

For den lutherske kirke lægger netop vægt på Helligåndens virke – og ved, hvor den findes.

Artiklen er et forkortet blogindlæg af Magnus Sørensen. Du kan læse hele blogindlægget her.